Omfartsvej: Venstre siger klart nej til Klokkedal-løsning

Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti går ind for at videreføre Omfartsvej Syd med en linjeføring mellem Boller Overskov og Klokkedal. Den løsning anbefales også i en analyse fra kommunen, men Venstre vil ikke være med til det.

Omfartsvej: Venstre siger klart nej til Klokkedal-løsning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Teknik- og miljøudvalget sender nu otte forslag til en fremtidig vejføring i det sydlige Horsens i høring. S og DF foretrækker en omfartsvej med en linjeføring mellem Klokkedal og Boller Overskov, som også anbefales af forvaltningen.

Horsens: Fronterne blev trukket klart op, da teknik- og miljøudvalget på et ekstraordinært udvalgsmøde torsdag diskuterede en kommende vejføring, der skal løse nuværende og især fremtidige trafikpropper i det sydlige Horsens.

Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti er klare fortalere for en omfartsvejsløsning, der indbefatter en vejføring fra den kommende Omfartsvej Syd mellem naturområderne Klokkedal og Boller Overskov til Bollervej og havnen. Vejføringen anbefales også i en netop offentliggjort analyse fra kommunens embedsmænd, men Venstre mener, at den løsning har for store konsekvenser for naturen og helt skal skrinlægges.

Hvis det viser sig nødvendigt at videreføre omfartsvejen fra den kommende Omfartsvej Syd til Bollervej, skal den forløbe øst om Klokkedal, lyder meldingen fra det største oppositionsparti.

Vi har jo ikke besluttet noget, og jeg har stor respekt for, at der kan komme nye forslag i høringsperioden, men analysen viser, at forslag 1 på alle parametre er den bedste løsning.
Ole Pilgaard Andersen (DF), formand for teknik- og miljøudvalget

Otte forslag i høring

I første omgang er parterne dog enige om at sende de syv forslag til mulige linjeføringer, som kommunen har analyseret, i høring efter sommerferien. Med i høringen kommer også et ekstra forslag, som udvalget ønsker analyseret. Det er en variant af omfartsvejsløsningen, der som to af de øvrige forslag løber øst om Klokkedal.

- Derudover gør vi opmærksom på, at alle har mulighed for at komme med nye forslag i høringsperioden, siger Ole Pilgaard Andersen (DF), formand for teknik- og miljøudvalget.

Den mulighed vil Venstres gruppeformand, Martin Ravn, benytte sig af, siger han til Folkebladet.

- Jeg vil gerne have analyseret muligheden for at anlægge en vej fra Bollervej til Ove Jensens Alle som første etape. Trafikken fra byen kan så ledes til højre ad Bollervej og videre på Bjerrevej. På den måde tror jeg, at vi helt kan undgå at anlægge en vej mellem Bollervej og Omfartsvej Syd, skåne Klokkedal, og måske åbne op for yderligere udstykning af boliger i et meget attraktivt område, siger Martin Ravn, der understreger, at det i givet fald vil være nødvendigt at trafiksikre krydset ved Dagnæsskolen i langt højere grad, end det er i dag.

Bedst på alle parametre

Ole Pilgaard Andersen siger, at analysen, der tidligere på ugen blev beskrevet i Folkebladet, bekræfter ham i, at forslaget med en omfartsvej, der går mellem Klokkedal og Boller Overskov, forslag 1, er den rigtige løsning.

- Vi har jo ikke besluttet noget, og jeg har stor respekt for, at der kan komme nye forslag i høringsperioden, men analysen viser jo, at forslag 1 på alle parametre er den bedste løsning. Naturmæssigt løser vi problemet med at grave vejen ned, der kommer faunapassager, og støjniveauet er beregnet til at være helt acceptabelt, siger han.

- Faktisk ser jeg gerne, at vi fremrykker omfartsvejen i tidsplanen, siger han.

Niels Peter Bøgballe (S), udvalgets næstformand, er enig med formanden og hylder processen, som han mener har været god og fyldestgørende.

- Sagen er godt belyst, og når Venstre påstår, at der mangler et helhedsbillede, er det faktuelt forkert og vel bare et udtryk for, at analysen har underkendt Venstres oprindelige ønske om en udvidelse af Høegh Guldbergs Gade og Bjerrevej, siger han.

Omfartsvej: Venstre siger klart nej til Klokkedal-løsning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce