Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Officielt: Berømt Beatle topper Rock i Lunden 2018 - se hele programmet her

Ringo Starr - i Lunden fredag 15. juni. Her er eks-Beatlen foreviget i 2014 ved en amerikansk hyldest-koncert til det legendariske band. Foto: Mario Anzuoni, Scanpix

Officielt: Berømt Beatle topper Rock i Lunden 2018 - se hele programmet her

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Beatles-trommeslageren får selskab til Rock i Lunden af en række andre - og i mange tilfælde yngre - navne: fra Sort Sol og C.V. Jørgensen over Carpark North, Jesper Binzer, Mads Langer og Marie Key til Jacob Dinesen, Jonah Blacksmith og Saveus.

Horsens: Fredag kl. 10 blev det officielt: Ringo Starr And His All Star Band får rollen som topnavn på Rock i Lunden 2018.

Det oplyser Horsens & Friends og Musikforeningen Eigils, som står bag de populære koncerter.

Nyheden slap ud allerede forleden, da sitet udiscovermusic.com offentliggjorde Ringo Starrs Europa-turné næste år.

Med Beatles-trommeslageren i front lyder det umiddelbart som om, Rock i Lunden igen læner sig op ad rockens veteraner.

Men nej. Programmet bliver på mange måder forynget med navne som Carpark North, Mads Langer og Marie Key, Jonah Blacksmith, Jacob Dinesen og Saveus.

Læg dertil D-A-D-forsanger Jesper Binzer, som skal varme op for Ringo Starr, og som punktum for 2018-sæsonen en dobbelt-koncert, der vil få det til at rykke i også de aldrende hjerter: C.V. Jørgensen og Sort Sol.

Så er billet-svindlerne igen på banen - nogen vil narre dig med falske Niels Hausgaard- og Ringo Starr-billetter
2018-programmet betyder ikke, at vi afskriver Big Fat Snake, Poul Krebs og andre navne, som mange forbinder med Rock i Lunden. Men kommer de næste år, bliver det måske som selvstændige koncerter.
Claus Visbye
Rock i Lunden 2018
De fem koncerter, som Rock i Lunden 2018 nu spiller ud med, er:Fredag 18. maj dobbelt-koncert med et af de helt store, danske rock-navne, Carpark North. Bandet skal dele scenen med Saveus - popdrengen, som er gået sine helt egne veje.Fredag 1. juni gælder det to helt varme, upcoming-navne: Jacob Dinesen og Jonah Blacksmith.

Fredag 15. juni kan publikum glæde sig til Ringo Starr And His All Starr Band med support fra vores hjemlige Jesper Binzer, forsanger i D-A-D, som for nylig spillede ud med et soloalbum.Lørdag 18. august overlades scenen under Lundens bøgetræer til et par af de nyere og meget populære artister: Mads Langer og Marie Key.Sæsonen sluttes af fredag 31. august med to af de ikoniske navne i dansk rockhistorie, C.V. Jørgensen og Sort Sol.

For de nye - og for de trofaste

- Mange har udtrykt ønske om, at vi "rører lidt i gryden". Det prøver vi at efterleve med et program, der rækker ud mod en ny generation, samtidig med at der er godbidder til de mange, som siden 2009 trofast har fyldt Lunden, siger Claus Visbye, kommende direktør for Horsens & Friends og den, som sammen med bestyrelsen for Musikforeningen Eigils har haft hovedansvaret for at sætte 2018-programmet sammen.

John Møller, formand for Eigils, er superglad for samarbejdet.

- Efter mange år med fuldt hus i Lunden oplevede vi i 2017, at kun 4000 af de 5500 billetter blev solgt. Vi var derfor indstillede på, at der skulle ske noget. Samtidig har vi fået et kendt udenlandsk navn på plakaten - noget, der tidligere har trukket mange til, og som vi ofte hører ønsker om, siger John Møller.

Ringos stjerner
77-årige Ringo Starr har, siden The Beatles lukkede ned i 1970, haft gang i en solo-karriere, der i september udmøntede sig i hans 19. studiealbum, "Give More Love".Siden 1989 har han jævnligt optrådt med sit All Starr Band, som han også tager med til Horsens. Besætningen er aktuelt:

Steve Lukather - guitar. Bedst kendt som en del af bandet Toto.

Colin Hay - sang. Tidligere i front hos bandet Men at Work. Arbejder også som skuespiller.

Gregg Rolie - keyboards. Har bl.a. spillet med hos Santana og Journey.

Graham Gouldman - bas. I sin tid medstifter af 10cc. Ny mand i All Starr-bandet.

Warren Ham - saxofon. Meget benyttet studie- og turnémusiker, som har samarbejdet med bl.a. Kansas, Toto og Donna Summer.

Gregg Bissonette - trommer. Tidligere med i David Lee Roths band. Har også spillet med bl.a. Toto, Steve Vai og Santana.

Panduro: Fremragende

Frank Panduro, frem til årsskiftet direktør for Horsens & Friends, er stolt over indsatsen fra Claus Visbye og Eigils-folkene.

- Vi har virkelig snakket meget frem og tilbage. Resultatet er efter min mening fremragende, og jeg tror på, at vi vender tilbage til traditionen med udsolgt i Lunden, siger han.

Partout-billetterne til de fem koncerter koster 795 kr. plus gebyr. Salget begynder lørdag 2. december kl. 10 fra Ticketmaster.dk og fra Horsens Ny Teater. Salget tilrettelægges således, at alle, der møder op ved teatret, er sikret billetter.

- Løssalg af billetter til de enkelte koncerter vil ikke finde sted i første omgang - og slet ikke, hvis Rock i Lunden 2018 ender med udsolgt, siger Frank Panduro.