Øv! Alberte fra Stensballe er ude af X Factor - eller er hun?

Alberte Holse Larsen valgte at trodse Sanne Salomonsens ønske om at synge et covernummer på engelsk. Det blev hendes exit som solist i X Factor. Foto: DR

Øv! Alberte fra Stensballe er ude af X Factor - eller er hun?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Alberte Holse Larsen var blevet rådet til at synge på engelsk, men hun trodsede ønsket og sang sin egen sang til fredagens five chair challenge. Det blev hendes exit fra konkurrencen.

Horsens: Alberte Holse Larsen fra Stensballe tog tv-seerne med storm, da hun med sin guitar i hånden sang sig til tre sikre ja'er under auditionen til årets udgave af X Factor.

Derfor havde de fleste formentlig også spået hende gode chancer for at gå videre i den såkaldte five chair challenge, der blev vist på skærmen fredag aften. Sådan gik det bare ikke.

Deltagerne optræder på skift foran dommerne, der bestemmer, om vedkommende skal have en stol eller ud af konkurrencen. Indimellem bliver der skiftet ud på stolene, men den 19-årige gymnasieelev nåede slet ikke at tage plads.

- Sanne (Salomonsen, red.) sagde til mig, at jeg var for god. Jeg husker, at der var ret meget kaos blandt dommerne, da Remee og Thomas Blachman begge mente, jeg skulle fortsætte. Dem i salen var også utilfredse, men det var Sannes beslutning i sidste ende, da jeg var tilknyttet hende, siger Alberte Holse Larsen til Horsens Folkeblad.

- Hun havde sagt til mig under øvningen, at jeg skulle synge et covernummer på engelsk. Jeg forsøgte med en Radiohead-sang, men det fungerede ikke. Jeg blev en Frøken Modsat og stædig, og derfor valgte jeg alligevel at synge min egen sang, "Splittet". Jeg ville ikke gå på kompromis med det, jeg selv følte mest for. Så må jeg komme så langt, det er muligt, tænkte jeg, siger Alberte Holse Larsen.

- Hvad tænkte du, da det stod klart, at du røg ud?

- Jeg havde det okay med det. Jeg kunne sagtens unde alle de andre en stol. Man er meget sammen, og man bliver hurtigt tæt knyttet til hinanden, så jeg havde nok haft det skidt med at skulle skubbe en af dem ud.

- Hvad tager du med dig videre?

- En masse store oplevelser og selvtillid. Al den ros, jeg har fået, har virkelig givet mig troen på, at jeg skal blive ved med at lave musik, og så er der allerede kommet så mange henvendelser om spillejob og fra folk, der vil arbejde med mig, at jeg sidder og vælger fra og til. Det er ret vildt pludseligt at sidde i den situation, siger Alberte Holse Larsen.

Fredagens program genudsendes på DR1 lørdag kl. 17.30 og søndag kl. 11.40 på DR3.

Hun ville høre mig synge på engelsk uden min guitar. Det er bare slet ikke mig. Jeg kunne mærke, at det føltes mere rigtigt at synge min egen sang, så det gjorde jeg.
Alberte Holse Larsen
"Splittet"
  • Splittet, jeg er splittet, og hvor fører vejene hen?
  • Er der en rute, der er lavet kun til mig?
  • Så siger jeg tak,
  • Fordi stien er dækket til.
  • Midt i et turbulent efterår med læger
  • Og folk, der tror, de alting, alting ved
  • Rammer jeg bunden og synker stille ned
  • Helt ned, hvor alting er ligemeget
  • Og jeg håber på, at I en dag forstår
  • Helt nede, hvor alting er ligemeget.

  • At der er ting, der fylder det dobbelte
  • Af hver et optimistisk blik
  • Og at der er ting, jeg hellere vil gøre nu
  • Hvor alt alligevel er sort.

  • Alt er helt fortrængt nu, men jeg husker dig
  • Husker det var dumt, jeg lukkede dem ind
  • Vi siger farvel
  • Måske vi ses engang igen.

  • Jeg var midt i et turbulent efterår med læger
  • Og folk der troede, de alting, alting vidste
  • Rammer jeg bunden og synker stille ned
  • Helt ned, hvor alting var ligemeget
  • Og jeg håber på, at I en dag forstår
  • Helt nede, hvor alting er ligemeget.

  • At der er ting, der fylder det dobbelte
  • Af hver et optimistisk blik
  • Og at der er ting, jeg hellere vil gøre nu
  • Hvor alt alligevel er sort.

Er hun alligevel med?

Men hvad så nu? Er det slut med lokalt islæt i den populære talentkonkurrence, der synger på sidste vers i DR-regi, før TV2 overtager produktionen?

Noget tyder på, at svaret er nej. I slutningen af fredagens udsendelse så vi nemlig en lille bid af næste uges udsendelse, og her optræder såmænd Alberte sammen med nogle af de andre fravalgte deltagere, som angiveligt får en ny chance for at komme på Blachmanns hold til den kommende bootcamp.

Hvordan det hele ender, må vi vente en uge med at få svar på. I mellemtiden kan man gense hendes foreløbigt sidste optræden herunder:

Øv! Alberte fra Stensballe er ude af X Factor - eller er hun?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce