Nyt tilbud til borgere med slidgigt i knæ og hofte

Træning er hovedingrediensen i et nyt tilbud til borgere med slidgigt i knæ eller hofte. Arkivfoto: Michael Bager

Nyt tilbud til borgere med slidgigt i knæ og hofte

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Slidgigt er en folkesygdom, som rammer hver femte borger i Horsens Kommune. Nyt projekt skal hjælpe målgruppen til færre smerter og en bedre hverdag med færre sygedage og færre besøg hos lægen.

Horsens: Døjer du med slidgigt eller smerter i knæ og hofte, er der godt nyt på vej. Udvalget for velfærd og sundhed i Horsens Kommune har besluttet at følge efter en række andre danske kommuner, som med succes har tilbudt borgere med smerter i de to store led et kursusforløb, som indeholder viden og en masse træning.

Vel vidende, at indsatsen kan mindske smerter, øge livskvalitet og udskyde en eventuel operation. Færre smerter vil også give de ramte borgere færre sygedage, færre henvendelser til sygehuset og er dermed en økonomisk besparelse for kommunens kasse.

Og der er en særlig grund til at sætte fokus på slidgigt - som mere korrekt hedder artrose. Det er nemlig en af de kroniske sygdomme, som flest lider af. I Horsens gælder det hver femte indbygger. Det svarer til 13.000 borgere. Og tallet ventes at stige.

Tilbud til 96 borgere

Det glæder udvalgets formand, Ellen T. Schmidt (S), at politikerne har sagt god for at søsætte tilbuddet i en et-årig projektperiode, hvorefter det skal evalueres, så politikerne kan forholde sig til, om det skal være et blivende tilbud.

- Det har kørt i rigtig mange kommuner, og nu prøver vi det også.

Tilbuddet bliver et seks ugers forløb. Det svarer til, at 96 borgere kan deltage i løbet af et år.

Målgruppen skal have symptomer på artrose i knæ eller hofte - eller begge steder - og være motiveret for at deltage.

Konceptet hedder GLAiD, som er forkortelsen af Godt liv med artrose i Danmark. Indsatsen vil koste Horsens Kommune 163.520 kroner for et års indsats.

Artrose kan ikke helbredes, men studier viser, at symptomer og besvær kan lindres, ligesom forværring af sygdommen kan udskydes. Det kan lade sig gøre, hvis man får den rette fysiske træning, får viden om sygdommen og taber sig, hvis man er overvægtig. Og jo tidligere man sætter ind, jo bedre.

Nyt tilbud til borgere med slidgigt i knæ og hofte

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce