Nyt p-hus på Mælketorvet lader vente på sig: Hotel må finde p-pladser et andet sted i byen

Det er stadig planen at bygge et p-hus på Mælketorvet, men det er endnu uvist, hvornår byggeriet går i gang. Arkivfoto: Thomas Schütt

Nyt p-hus på Mælketorvet lader vente på sig: Hotel må finde p-pladser et andet sted i byen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

De 32 p-pladser på parkeringspladsen Anna Blochs Plads vil kunne benyttes af horsensianerne som i dag, indtil der på et endnu ukendt tidspunkt bliver bygget et p-hus på grunden.

Horsens: Mere end et år efter, at Ejendomsselskabet Casa købte p-pladsen ved Mælketorvet, er det usikkert, hvornår byggeriet af et p-hus går i gang på grunden.

Ejendomsselskabet Casa købte i foråret 2018 Anna Blochs Plads, som p-pladsen hedder, af Horsens Kommune og vandt dermed retten til at bygge et parkeringshus på grunden. Endnu er virksomheden dog ikke klar til at melde ud, hvornår byggeriet sættes i gang.

- Det kan vi ikke endnu. Så hurtigt som muligt er nok det bedste svar, jeg kan give lige nu, siger Per Hansen, direktør for Ejendomsselskabet Casa.

- Lige nu tegner vi på byggeriet og taler med naboerne. Undersøger, hvad der kan lade sig gøre, og derefter skal der laves en lokalplan for byggeriet. Det tager den tid, det tager, for grunden er svær at bygge på. Det er ikke så ligetil, for den har ikke de helt rigtige mål, siger han.

Per Hansen har endnu heller ikke noget bud på, hvor mange biler, p-huset kommer til at kunne rumme.

Det tager den tid, det tager, for grunden er svær at bygge på. Det er ikke så ligetil, for den har ikke de helt rigtige mål.
Per Hansen, direktør, Ejendomsselskabet Casa

Hotel må finde nye p-pladser

Når p-huset står på grunden, skal det blandt andet rumme lidt over en snes pladser til Jørgensens Hotel, der har mistet sine p-pladser på Søndergade i forbindelse med den igangværende renovering af gågaden. Hotelbygningen er ejet af Ejendomsselskabet Casa og er i øjeblikket uden gæster, fordi der også her er gang i en omfattende renovering.

Forud for købet af Anna Blochs Plads lavede Casa en aftale med kommunen om, at Jørgensens Hotel kunne leje 20 pladser af de eksisterende 32 p-pladser på parkeringspladsen Anna Blochs Plads frem til 2023. Den aftale blev dog annulleret efter salget af grunden, og hotellet må søge ly for bilisterne andre steder i byen, når det bliver aktuelt.

- Forholdene på Anna Blochs Plads bliver som i dag, indtil der bliver bygget et p-hus. Til den tid vil vi reservere et antal pladser til Jørgensens Hotel i p-huset, men indtil da vil hotellet skulle finde pladser andre steder i byen. Det er nu heller ikke noget problem, siger Per Hansen.

Artiklen fortsætter under kortet.

Parkering på Mælketorvet

P-pladser mellem Nørregade og Søndergade

Christian Deijenberg, driftsdirektør for Byens Hotel, som forpagter det nye Jørgensens Hotel, siger om parkeringssituationen:

- Der indgår 23 pladser i vores forpagtningsaftale med Ejendomsselskabet Casa.

Pladserne til hotelgæster kommer ifølge Christian Deijenberg på Teatertorvet mellem Nørregade og Søndergade - på bagsiden af Jørgensens Hotel.

- Jørgensens havde tidligere fire-fem pladser i gården. De nedlægges, da vi får en baggårdsterrasse. Det bliver hyggeligt, siger Christian Deijenberg.

Han siger endvidere, at der arbejdes på en aftale med Horsens Kommune om aflæsning på Søndergade, hvis man som gæst har meget bagage eller er gangbesværet.

- Det skal nok løse sig, siger driftsdirektøren.

Hotellet regner med "meget snart" at melde en åbningsdato ud, siger Christian Deijenberg.

Nyt p-hus på Mælketorvet lader vente på sig: Hotel må finde p-pladser et andet sted i byen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce