Nyt lyskryds på Hattingvej: 4500 ekstra biler i døgnet

I forbindelse med etableringen af signalanlægget på Hattingvej skal indkørslen til virksomheden Amcor Flexibles flyttes, så den flugter med indkørslen til Sverigesvej. Arkivfoto: Søren E. Alwan

Nyt lyskryds på Hattingvej: 4500 ekstra biler i døgnet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Inden sommerferien vil der blive etableret et nyt signalanlæg i krydset Sverigesvej/Hattingvej i Horsens. Det er nødvendigt for at sikre trafikken fra erhvervsområdet syd for vejen adgang til Hattingvej.

Horsens: Når den nye motorvejstilslutning Horsens C åbner i sensommeren i år, vil trafikken på Hattingvej ifølge Horsens Kommunes forudsigelser stige med ca. 4500 biler i døgnet. Den øgede trafik gør det nødvendigt at etablere et signalanlæg i krydset Hattingvej/Sverigesvej.

Lyskrydset skal sikre trafikken fra erhvervsområdet syd for vejen adgang til Hattingvej, og arbejdet, der vurderes at tage et par måneder, skal ifølge kommunens tekniske direktør, Jens Heslop, sættes i gang på denne side af sommerferien, så det er færdigt, når motorvejstilslutningen tages i brug.

Amcor Flexibles har udkørsel til Hattingvej få meter fra Sverigesvej-udkørslen, og virksomhedens ind- og udkørsel flyttes, så den flugter med Sverigesvej. Det tre-benede kryds bliver altså fremover fire-benet. Kommunen skal købe eller ekspropriere 85 kvm jord af Amcor Flexibles' jord til etablering af krydset.

- Vi er i tæt dialog med Amcor Flexibles, der jo også har en interesse i, at deres medarbejdere kan komme sikkert til og fra Hattingvej, siger Jens Heslop.

Forbindelsesvej er færdig

Forbindelsesvejen til motorvejstilslutningen, Ny Hattingvej, er allerede færdig. Den to km lange vej, som Horsens Kommune stod for at anlægge, stod klar før jul, 10 måneder før tid. Til gengæld er rampen ned til motorvejen ikke færdig endnu.

Det er en mere kompleks opgave, men forventningen er, at motorvejstilslutningen åbner i efteråret 2018, har Jens Heslop tidligere sagt til Folkebladet. Det er Vejdirektoratet, der står for byggeriet af rampen og broen.

Nyt lyskryds på Hattingvej: 4500 ekstra biler i døgnet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce