Nyskabende gymnastikshow tæt på udsolgt

Der bliver vendt og ned på den traditionelle gymnastikopvisning i Faceoff-dysten i Horsens. Styregruppen bag showet har håndplukket nogle af Nordens bedste gymnaster, fortæller Thomas Khanna, og de leverer et show, hvor underholdning vejer ligeså tungt som den gymnastiske præcision, gymnaster ellers ofte bedømmes på. Fredag er der individuelle konkurrencer, mens lørdag er helliget holddyster. Der er skabt fire hold til showet: Team Jylland, Team Fyn, Team Nordic og Young Guns. Arkivfoto: Johan Gadegaard

Nyskabende gymnastikshow tæt på udsolgt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Cirque de Soleil er med på sidelinjen, når nogle af Nordens bedste gymnaster er fyr og flamme i Forum Horsens.

Horsens: Lørdag er der udsolgt, og fredag bliver der også pænt rykind, når Forum Horsens i weekenden for tredje gang lægger gulv til det internationale, nyskabende gymnastikshow Faceoff.

Her konkurrerer nogle af Nordens bedste gymnaster i forskellige discipliner om at blive Faceoff-mester, og publikumsinteressen er vokset år for år, fortæller Thomas Khanna, som er med i arrangørgruppen.

- Første år, vi var i Horsens, solgte vi 1200 billetter, sidste år var der udsolgt tre uger før showet, og i år var det to måneder før, siger han om salget af de 2700 lørdagsbilletter, som altså er revet væk i år, mens der fredag foreløbig er solgt 1500.

At der ikke er udsolgt fredag, hvor der er fokus på individuelle konkurrencer, mens lørdag er helliget holddyster, tager arrangørerne dog med sindsro. Det er første gang, der er Faceoff både fredag og lørdag, og vurderingen er, at fredagsdelen skal løbes i gang, men at der er stort potentiale i at udvide arrangementet.

Cirque de Soleil er med

Faceoff blev oprindelig udviklet i Svendborg af gymnaster, som ville nytænke den klassiske idé om en gymnastik-opvisning.

Væk er nu trikot og fane-march, og i stedet suppleres akrobatiske spring med pyro-teknik og streetsmart attitude. Konkurrencen, der konceptuelt bl.a. skeler til X-Games, hvor sport og show går hånd i hånd, finder sted for femte gang i år og lokker blandt andet tidligere verdenshold-gymnaster til. De dyster i discipliner, der handler lige så meget om at levere god underholdning som om gymnastisk akkuratesse, og dét bryg har vakt opsigt. Også internationalt.

Blandt dem, der ser muligheder i showet, er Cirque de Soleil, fortæller Thomas Khanna.

Folkene fra Faceoff har fået et samarbejde med det verdensberømte koncept-cirkus op at stå, og foreløbig er det blevet til en aftale om, at Cirque de Soleil stiller sin streaming-platform på Facebook til rådighed for Faceoff.

Streaming-muligheden vil Faceoff bruge til at live-sende store dele af årets konkurrence, og når den slags sker i regi af Cirque de Soleil, er der åbnet en port ud til verden, som kan skubbe udviklingen af Faceoff fremad, forklarer han.

Hvis man vil følge livesendingen, der bl.a. kommenteres af en talentspejder fra Cirque de Soleil, kan udsendelsen ses lørdag fra kl. 16 på Cirque de Soleils Facebook-side.

Nyskabende gymnastikshow tæt på udsolgt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce