Nu bliver der alligevel juletræsfest i Hatting - nye frivillige er strømmet frem efter aflysning

Juletræstfesten i Hatting bliver alligevel til noget. Arkivfoto

Nu bliver der alligevel juletræsfest i Hatting - nye frivillige er strømmet frem efter aflysning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

50 har meldt sig ind i Hattings team af frivillige efter aflysningen, og til selve juletræsfesten er 12 af 18 job til frivillige nu besat. Derfor gennemføres festen 16. december.

Horsens: Siden avisen tidligere på ugen kunne fortælle, at den traditionsrige juletræsfest i Hatting var blevet aflyst på grund af for få frivillige, er de frivillige strømmet ind, og nu bliver festen alligevel til noget.

- Måske skulle vi have været ude i bedre tid, men vi er jo også bare frivillige. Men efter vi i bestyrelsen søndag valgte at kommentere på sagen og anmodede alle dem, der havde lyst til at give en hånd om at melde sig ind i "teamfrivillig", fik vi over 50 nye frivillige på en weekend, det er næsten 90 procent mere, end vi havde for en uge siden, fortæller Line Læsøe, som er arrangør af festen og med i bestyrelsen for Hatting IF.

Derfor kan hun nu også fortælle, at der alligevel bliver en fest i år.

- Det gør der, fordi der eller andet sted jo skal være en juletræsfest i Hatting, det er en tradition, og vi vil jo rigtig gerne. Vi magter bare ikke opgaven selv altid, og det er der nogle, som har hørt nu, understreger hun.

Jeg tror og håber, at det her opråb har gjort en forskel. Der er et stort fodboldstævne mellem jul og nytår, og der er flere af de nye frivillige, der har meldt sig på banen der.
Line Læsøe, bestyrelsesmedlem i Hatting IF

Nødvendigt opråb

Der var mange blandende følelser efter aflysningen af juletræsfesten. Blandt andet på Facebook blev der både skrevet vrede kommentarer fra folk, som ikke forstod aflysningen, mens andre bakkede fuldt op om beslutningen. Men uanset holdning mener Line Læsøe, at opråbet har været nødvendigt.

- Det er forståeligt nok, at det har skabt uro. Men det var nok nødvendigt, at vi lige gjorde opmærksom på udfordringen. Vi synes selv, vi har gjort opmærksom på det, men det har åbenbart ikke været nok, det har vi taget til efterretning, siger hun og uddyber:

- Vi har tidligere taget en beslutning om ikke at spamme folk med, at vi manglede frivillige. Så vi valgte i stedet at skabe det her korps "teamfrivillig" for halvandet år siden, hvor folk aktivt har taget beslutning om at bidrage til det frivillige arbejde i Hatting IF. Vi har nok taget som en selvfølge, at folk vidste, hvad "teamfrivillig" var, men det kan vi godt se i bakspejlet, at det gør de måske ikke. Så nu skal vi prioritere at fortælle om, hvad vi laver, lyder det.

Julemanden kommer

16. december klokken 14.30 går det løs. Og Line Læsøe glæder sig til festen, også selvom aflysningen har gjort arbejdet endnu større.

- Det var med blandede følelser, vi aflyste. For det handler jo ikke om, at vi ikke vil holde fest, men om, at der ikke var frivillige. De er der nu, og så skal vi selvfølgelig holde fest, det er bare lidt hårdt at skulle derud, lyder der fra Line Læsøe, som siden weekenden har oplevet flere frivillige, som har meldt sig på banen.

- Jeg tror og håber, at det her opråb har gjort en forskel. Der er et stort fodboldstævne mellem jul og nytår, og der er flere af de nye frivillige, der har meldt sig på banen der. Jeg håber, det er en positiv tendens til, at vi nu er fælles om det her.

Indtil videre har 12 af de 18 manglende frivillige meldt sig på banen, så Line Læsøe satser på, at de får alle frivilligjob dækket.

- Vi gør det jo for børnene, for jul og glæde og for det sociale. Alle er velkomne, og jeg har også fået overbevist julemanden om, at han skal komme, selvom det blev en anden dato. Vi mangler kun seks frivillige nu, og tre af dem er til at bage kage, siger hun.

Nu bliver der alligevel juletræsfest i Hatting - nye frivillige er strømmet frem efter aflysning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce