Ny udstilling i Fængslets kælder: Den kolde jomfru får selskab af et løvebur

Udstillingen kommer primært til at være i kælderen, men i forbindelse med den åbnes der også op for østgården, så man for første gang inddrager en af de indre gårde. Arkivfoto: Morten Pape

Ny udstilling i Fængslets kælder: Den kolde jomfru får selskab af et løvebur

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Korporlig afstraffelse, et fængselsportræt og en tur i bad. Det er nogle af elementerne i Fængselsmuseets kommende udstilling, der primært kommer til at befinde sig i de unikke kælderlokaler.

Horsens: Når Fængselsmuseet til efteråret åbner for en ny udstilling, bliver afstraffelse af fanger en stor del af temaet.

Udstillingen kommer primært til at ligge i kælderen, der hen over sommeren er i gang med at få en større renovering. Når den åbner, vil man kunne få et meget præcist indblik i, hvordan fotografering af fanger er foregået, og hvordan badeforholdene har været, for begge dele foregik nede i kælderen i den periode, som Fængselsmuseet forsøger at genskabe med udstillingen.

Kælderen blev dog også brugt til at huse fanger midlertidigt, og der var primært to årsager til, at de kom derned.

- I kælderen lå fængslets interimkvarter - en mellemstation, hvor alle nye fanger sad, inden de blev anvist til den afdeling, hvor de skulle afsone. Der var også et strafkvarter til dem, der havde brudt sig voldsomt mod reglementet. Så var det en ekstra straf at komme i kælderen, siger museumsinspektør og afdelingsleder for Fængselsmuseet Merete Bøge Pedersen.

Mange af fængslets lokaler har skiftet karakter flere gange i løbet af stedets 150-årige historie, men kælderen står nærmest, som den var i omkring 1910. Man brugte den frem til 1960'erne, så for os er det en unik mulighed for at vise noget fra en afgrænset periode i fængslets historie.
Merete Bøge Pedersen, museumsinspektør og afdelingsleder for Fængselsmuseet
Sommeren bruges på renovering af kælderen, så udstillingen kan være klar til efteråret. Arkivfoto: Morten Pape
Sommeren bruges på renovering af kælderen, så udstillingen kan være klar til efteråret. Arkivfoto: Morten Pape

Genopbygger løveburet

Blandt fangerne gik kælderen under navne som "Dybet" og "Underverdenen". Korporlig afstraffelse kunne være en del af at komme derned, og var man ustyrlig og særlig voldsom, røg man i "løveburet".

- Det var en rund celle, som var supersikret. Der var tremmer alle steder, et råt gulv, og så var bord og stol muret ind i væggen, så der ingen løse genstande var. Den lå i en lille bygning, som blev revet ned, men nu laver vi en genopbygning af løveburet. Det bliver vist frem sammen med blandt andet en spændetrøje, så man kan se, hvad det var for nogle tiltag, man havde til fanger, der ikke artede sig, siger Merete Bøge Pedersen.

Spændetrøjen og løveburet tilføjes til en række udstillingsgenstande, som Fængselsmuseet allerede råder over, og som nu samles i en udstilling. Det gælder blandt andet den kolde jomfru, som fangerne kunne blive bundet fast til, og den nihalede kat, som blev brugt til at uddele strafslag med.

Kælderen skal gerne fremstå autentisk, og her er det en fordel, at der ikke er pillet meget ved den siden starten af 1900-tallet. Arkivfoto: Morten Pape
Kælderen skal gerne fremstå autentisk, og her er det en fordel, at der ikke er pillet meget ved den siden starten af 1900-tallet. Arkivfoto: Morten Pape

Unik mulighed

En ting er alt det, der genskabes og udstilles i kælderen. Noget andet er stemningen dernede. Merete Bøge Pedersen fortæller, at der både vil være en mørk gang og en lys gang, og de vil forsøge at indrette kælderen, så man får fornemmelsen af at være i et lukket fængsel i første halvdel af 1900-tallet. Ifølge museumsinspektøren er kælderen nemlig en ret unik tidslomme i det gamle fængsel, fordi den ikke har ændret sig meget de seneste 100 år.

- Mange af fængslets lokaler har skiftet karakter flere gange i løbet af stedets 150-årige historie, men kælderen står nærmest, som den var i omkring 1910. Man brugte den frem til 1960'erne, så for os er det en unik mulighed for at vise noget fra en afgrænset periode i fængslets historie, siger hun.

Kælderen er for nylig blevet gjort klar til renoveringen, og i løbet af sommeren er malere, elektrikere og andre håndværkere i gang med at gør rummene klar. Samtidig arbejder museumspersonalet på kulisser og udstillingsgenstande, så de er klar til at indrette, når det grove arbejde er overstået.

Fængselsmuseet sigter efter at åbne udstillingen op til efterårsferien.

Udstillingen har blandt andet fokus på afstraffelse af fangerne, hvis de for eksempel overtrådte de interne regler. Arkivfoto: Morten Pape
Udstillingen har blandt andet fokus på afstraffelse af fangerne, hvis de for eksempel overtrådte de interne regler. Arkivfoto: Morten Pape

Ny udstilling i Fængslets kælder: Den kolde jomfru får selskab af et løvebur

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce