Ny udstilling: Letpåklædte modeller mellem industrimaskiner

Fotoudstillingen kan ses resten af juli. Foto: Tommy Sten Christensen

Ny udstilling: Letpåklædte modeller mellem industrimaskiner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

35 fotografer tog billeder af modeller i industrimuseet. Nu kan man se, hvad fotograferne fik ud af det.

Horsens: Danmarks Industrimuseum i Horsens åbner til ferien en særudstilling i samarbejde med fotonetværket Meetup i Trekantområdet. Udstillingen kan ses dagligt fra kl. 10 til 16 frem til 29. juli.

Det er en noget anderledes udstilling, idet Meetups medlemmer over to weekender har benyttet museets udstillinger på en måde, som ingen andre normalt får lov til. Gruppen af fotografer og modeller har været inde bag kæder og hegn for at få de mest optimale billeder til deres bidrag til udstillingen. Der er der i alt kommet 41 meget specielle fotos ud af.

- Det er ikke hver dag, vi prøver at have letpåklædte modeller rundt blandt maskinerne, men gæsterne har taget godt imod de mange opstillinger. Vi skiltede og informerede med, at nu var der 35 fotografer i gang, og at man måtte vende det blinde øje til, hvis man som gæst fandt modellerne for specielle, siger museumsleder Ole Puggaard i en pressemeddelelse.

Han mener, at fotografernes blik ud over kulturarven også tilfører udstillingerne nyt for gæsterne.

Lokalt initiativ

Initiativet til at bruge Danmarks Industrimuseum i Horsens som baggrund for og inspiration til at udfordre kameraet og øjet kommer fra to lokale folk, John Naldal og Maja Nyrup.

- Jeg oprettede facebookgruppen Meetup i Trekantsområdet i september 2017, da jeg ikke syntes, at der var nok foto- og modelarrangementer i området. Så var der jo ikke andet at gøre end at arrangere dem selv. Gruppen har nu knap 350 medlemmer, siger Maja Nyrup.

- Der bliver arrangeret flere typer meetups både inde og ude, og i december 2017 kom vi i kontakt med Industrimuseet. Her blev vi modtaget helt utrolig godt og har nu været på to besøg - det første i januar og igen i maj. Begge gange har vi haft ca. 35 deltagere bestående af både modeller og fotografer, fortæller Maja Nyrup.

Ny udstilling: Letpåklædte modeller mellem industrimaskiner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce