Ny sygehusbygning: - Vi har aldrig prøvet det før - men flytningen er gået fantastisk godt

- Vi hjælper bare hinanden, lyder det fra elektriker Klaus Steffensen, som er i fuld sving med at hjælpe med noget af teknikken på flyttedagen. Afdelingssygeplejerske Mette Nielsen og Klaus Steffensen er enige om, at flyttedagene er forløbet rigtig godt. Foto: Morten Pape

Ny sygehusbygning: - Vi har aldrig prøvet det før - men flytningen er gået fantastisk godt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Stemningen var god og samarbejdet i top, da sengeafsnit og klinik forbeholdt kvindesygdomme fredag blev flyttet fra de gamle rammer over i den nye sygehusbygning, Nye Nord.

Horsens: Fredag blev der sat punktum for første runde af indflytningen i den nye sygehusbygning, Nye Nord, på Regionshospitalet Horsens, da sengeafsnittet for kvindesygdomme modtog de første akutte patienter i nye rammer.

- Torsdag og fredag har vi lukket for planlagte aktiviteter, men vi har hele tiden modtaget akutte patienter, fortæller afdelingssygeplejerske Mette Nielsen, som fredag var fuldt optaget af den helt særlige opgave, det er at flytte fra de gamle rammer til et sygehus anno 2019.

Et arbejde, der har været planlagt ned til mindste detalje. Torsdag og fredag skulle det vise sig, om planen holdt vand.

Torsdag blev de akutte patienter modtaget i det gamle sygehusbyggeri, fredag blev de budt velkommen i de nye lokaler.

- Flytningen har fungeret super godt, lød meldingen fra afdelingssygeplejersken, som ligesom andre var i gang med det fælles flyttearbejde.

Og som projektchef Thomas Hanberg Sørensen sagde det:

- Vi har aldrig prøvet det før, men flytningen er gået fantastisk godt.

Nye Nord
10.900 kvm fordelt på kælder og op til fire etager, hvor byggeriet er højest. Kælder: Indeholder serviceområde og derfra er der via tunnelsystem adgang til resten af huset.Stueetage: Ambulatorier. Dog indrettes etagen i første omgang som sengeafdeling, så patienter fra den eksisterende sengeafdeling i højhuset flyttes herover, mens højhuset renoveres. Først når det er på plads, indrettes etagen til ambulatorium. 1. sal: Akutplan med fem operationsstuer, 10 intensivsenge samt perioperativ afdeling. Det er stuer, hvor patienter gøres klar til operation, vågner igen og typisk kun har en enkelt eller slet ingen overnatning i forbindelse med operationen. 2. og 3. sal: Sengeafsnit til kirurgisk og gynækologisk afdeling med i alt 58 eneværelser med eget bad og toilet samt mulighed for, at pårørende kan overnatte. Rummer også et auditorium med plads til 200 tilhørere. Byggeriet havde et anlægsbudget på 274 mio. kr. og blev sat i gang 1. oktober 2016.Første patient blev modtaget 19. februar 2019.
Sygeplejerske Jeanette Havekrog er i fuld gang med at sætte de sidste bækkener og andre remedier på plads i skyllerummet. Hun kan godt lide at være med til at sætte sit præg på tingene i Nye Nord og  tror, at samarbejdet under flytningen er en fordel i forhold til at få nye vaner og kolleger i Nye Nord. Foto: Morten Pape

Små opgaver løses lynhurtigt

Selvfølgelig er der ting, der skal justeres hen ad vejen, lød meldingen flere steder.

På en stor tavle kan personalet sætte en selvklæbende seddel med nogle af de små opgaver, som ikke har fremgået af den store flyttemanual:

- Bestil tre stole til et bord. Taskeskab nummer 24 er gået i stykker. Mangler affaldsstativ til blå sæk.

Med til flytningen hører et team af teknikere, som løbende løser opgaverne.

- Der vil altid være nogle små rettelser hen ad vejen, som blandt andre elektrikeren Klaus Steffensen konstaterer.

For eksempel den hastighed, dørene åbnes og lukkes med automatisk. I dag foregår det i samme tempo, men hverdagen vil vise behovet for individuelle justeringer.

Og med 200 døre i Nye Nord vil der gå noget tid med den opgave.

Så kommer der også justering af temperatur, ventilation og andre installationer.

Bygherrerepræsentant Hanne Hedegaard Stidsen forklarer ledende overlæge Jørn Selling Rasmussen, at han og kollegerne må vænne sig til, at det er tungt at åbne døren til kontoret. Det handler om brandsikring. Foto: Morten Pape

Hjælp, døren er for stram

På kirurgisk sengeafsnit, som flyttede over i Nye Nord i tirsdags, er ledende overlæge Jørn Selling Ramussen rigtig godt tilfreds med flytningen.

- Et kvarter efter, jeg spurgte om to kroge, som jeg kan hænge kitlen på, var de sat op. Det er en gave at have teknikerne hos os, så alle småtingene bliver rettet med det samme.

Andre ting må han bare acceptere. Døren ind til kontoret er meget stram. Han vil gerne have dørpumpen, som automatisk lukker døren, løsnet.

Men det kommer ikke til at ske, fortæller bygherrerepræsentant Hanne Hedegaard Stidsen.

Det handler om brandsikring, lyder forklaringen.

Jørn Selling Rasmussen ser lidt ærgerlig ud, men er til gengæld tilfreds med, at han kan få et svar med det samme.

Han har været et smut tilbage på den forladte afdeling.

- At være den eneste på afdelingen var godt nok mærkeligt. En sengeafdeling er aldrig tom, og nu kunne man også rigtig se, hvor nedslidt den var.

Efter fire dages flytteaktivitet følger to ugers flyttepause. Det giver tid til at få løst de mindre opgaver, der dukker op.

Herefter venter flytningen af intensiv, opvågningen og operationsgangen.

For få dage siden summede afdelingen af liv, ligesom den har gjort i årevis. Nu er den forladt. Der står stadig ting, som kan hentes og bruges i Nye Nord. Noget  ender på depot, andet sendes til Afrika. Foto: Morten Pape

Man må ikke bare rulle dropstativer og badestole fra den gamle sygehusbygning over i Nye Nord og tage dem i brug. Derfor er der lavet dropzoner, så de kan blive sprittet af, inden de bliver taget i brug af patienterne. Foto: Morten Pape

Opgavetavlen er guld værd på flyttedagene. Her kan de mange involverede sætte en seddel på med opgaver, der skal løses. Et team af teknikere får hurtigt has på de fleste opgaver. Når opgaven af løst, flyttes sedlen til
Opgavetavlen er guld værd på flyttedagene. Her kan de mange involverede sætte en seddel på med opgaver, der skal løses. Et team af teknikere får hurtigt has på de fleste opgaver. Når opgaven af løst, flyttes sedlen til "afsluttede opgaver". Foto: Morten Pape
Når man flytter på et sygehus, foregår det meget omhyggeligt. En flyttekasse er uren, så der skal en pose i kassen, før den må fyldes op med flyttegods. Foto: Morten Pape

Annonce
Annonce
Annonce