Ny start til lokal hjerteforening

Kan man fortælle om at blive ramt af en blodprop i benet tre gange og en enkelt gang falde om med et hjertestop - og samtidig få folk til at grine? Ja, det kunne Peter Mygind, da den lokale hjerteforening havde hentet ham til Horsens for et par år siden. Nu er der en ny bestyrelse på plads, og den skal i gang med det lokale arbejde til gavn for hjertet. Arkivfoto

Ny start til lokal hjerteforening

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hjerteforeningens lokalforening, som blev sat på pause i februar, har fået en ny bestyrelse og dermed nyt liv.

Horsens: Det er lykkedes finde en ny bestyrelse for hjerteforeningens lokalafdeling i Horsens. Dermed er der nyt liv i lokalforeningen, som har været på pause siden generalforsamlingen i februar.

Ny formand for foreningen er Charlotte Poulsen fra Horsens, næstformand er Bent Rosenstein Wilson fra Gedved. De øvrige bestyrelsesmedlemmer er Per Schlander, Horsens, Anne Lene Løvbjerg, Sejet, Helle Asmussen, Horsens, Birthe Bugtrup, Horsens, og Kristin Oladottir, Horsens. Kjeld Nielsen fra Horsens blev valgt til suppleant på den ekstraordinære generalforsamling.

Formand stoppede efter 26 år

Lokalforeningen blev nødsaget til at gå på pause efter forårets generalforsamling, da formanden Lissi Rasmussen valgte at stoppe på posten. Hun var 26 år tidligere med til at oprette den lokale forening og besluttede efter den mangeårige indsats i en alder af 69 år at sige stop.

I samme omgang stoppede også Ellen T. Schmidt og Bente Juhl efter henholdsvis 12 og fire års indsats i lokalforeningen. Der var således kun to tilbage, som ville fortsætte, men der skal mindst være fem for at danne en bestyrelse.

Herefter blev opgaven med at finde en ny bestyrelse lagt over på en frivillighedskonsulent i Hjerteforeningen. Målet var, at det lykkedes inden for et halvt år. Og det gjorde det, og foreningen har således netop kunnet melde navnene ud på den nye bestyrelse.

Foredrag, gåture, kampen for flere hjertestartere og blodtryksmålinger har været nogle af lokalforeningens aktiviteter.

Ny start til lokal hjerteforening

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce