Ny service: Få kæledyret passet af en lokal dyreven

Gennem Petsbnb kan man enten finde en dyrepasser eller selv blive dyrepasser. PR-foto

Ny service: Få kæledyret passet af en lokal dyreven

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En ny service gør det muligt at finde en lokal dyreven, der kan passe dit kæledyr. Servicen hedder Petsbnb, og den er blevet skabt i samarbejde med Maxi Zoo.

Dyreliv: Mange kæledyrsejere skal i de kommende uger afgøre om den pelsede ven skal med på ferie eller blive passet hjemme hos en god ven af familien. Det er dog ikke altid helt nemt med den sidste løsning.

I år er der dog en anden mulighed, for 20. maj gik en helt ny service i luften, der gør det muligt at finde en dyreven i ens lokalområde, som man kan lave en aftale med. Det er Maxi Zoo, der i samarbejde med iværksætteren Henrik Jessen Jensen står bag den nye platform, som hedder Petsbnb.

- Vi ved, at det for de fleste dyreejere kan være en stor udfordring at få passet sit kæledyr i forbindelse med ferier af kortere og længere varighed. Derfor var vi ikke i tvivl om, at vi ville samarbejde med Henrik Jessen Jensen, fortæller Bo Demant, direktør i Maxi Zoo Danmark, i en pressemeddelelse.

Airbnb for kæledyr

Platformen er bygget op på lige fod med udlejningsservicen Airbnb, hvor både private passere og ejere kan gå ind og søge efter tid og sted for pasning og fodring af hunde, katte, fugle, gnavere med videre.

- Jeg har en tro på, at kæledyrsejere er de bedste til at skabe gode og trygge rammer for pasningen af andre kæledyr - og derfor glæder det mig nu at lancere denne platform, fortæller Henrik Jessen Jensen, stifter af Petsbnb.

Før en egentlig booking opfordrer platformen til et indledende "hilse-på"-møde. Når man booker gennem Petsbnb følger en forsikringsordning for hunde og katte.

Ny service: Få kæledyret passet af en lokal dyreven

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce