Ny lejer i det gamle Brød: Butik flytter fra sidegade til Jessensgade

Butikschef Dorthe Christensen (i midten) og personalet - Karen Hummelgaard (t.v.) og Charlotte Vogelbein - glæder sig til at flytte og dermed få plads til at udvide sortimentet. Foto: Michael Svenningsen

Ny lejer i det gamle Brød: Butik flytter fra sidegade til Jessensgade

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Bahne 2, som sælger modetøj, sko og accessories, flytter fra Hestedamsgade til Jessensgade. I de nye lokaler bliver der plads til at udvide sortimentet.

Horsens: Bahne 2 flytter til november i nye lokaler i Horsens.

Forretningen rykker ud af Hestedamsgade 5 og ind i Jessensgade 6, hvor bager-butikken Brød senest havde til huse.

- Vi har brug for lidt mere plads, og det får vi i de nye lokaler, fortæller Helle Bahne Sørensen, der sammen med sin mand er indehaver af butikskæden Bahne.

Den ekstra plads skal gøre det muligt at få meget større udvalg i Horsens-butikken, forklarer hun.

Vi vil gerne vise et bredere udvalg af både mode, sko og især accessories, og det får vi mere plads til i de nye rammer.
Helle Bahne Sørensen
Butikschef Dorthe Christensen (i midten) og personalet - Karen Hummelgaard (t.v.) og Charlotte Vogeldain - glæder sig til at flytte og dermed få plads til at udvide sortimentet. Foto: Michael Svenningsen
Butikschef Dorthe Christensen (i midten) og personalet - Karen Hummelgaard (t.v.) og Charlotte Vogeldain - glæder sig til at flytte og dermed få plads til at udvide sortimentet. Foto: Michael Svenningsen

Flere accessories

Bahne lå i mange år i Bytorv Horsens og var lig med både brugskunst, køkkenting og dametøj. Den lukkede i 2012, og samme år åbnede den såkaldte Bahne 2 i Hestedamsgade - som den første af kædens butikker uden brugskunst og køkkenting.

Sortimentet er modetøj, sko, tasker, smykker og andre accessories. Og dét er det fortsat, selvom det ny lejemål er 70-80 kvm større end det nuværende.

- Det har fungeret rigtig godt med det sortiment i Horsens, men vi vil gerne vise et bredere udvalg af både mode, sko og især accessories, forklarer Helle Bahne Sørensen, som også mener, at forretningen bliver en tand mere synlig i Jessensgade.

Dorthe Christensen er tilbage

Sidste åbningsdag i Hestedamsgade bliver lørdag 3. november.

Den kommende uge står i flytningens tegn indtil fredag 9. november, hvor dørene slås op i Jessensgade, fortæller Helle Bahne Sørensen.

Et fasttømret team af fire ansatte flytter med - med butikschef Dorthe Christensen i spidsen.

- Det er et stærkt hold, som er dem, kunderne kender. Dorthe, som ellers har været hos os i 12-14 år, har for nylig været væk i en kort periode, men nu er hun heldigvis tilbage igen, lyder det fra Helle Bahne Sørensen.

Ny lejer på 14 dage

Tidligere har Tygesen Women haft til huse i Jessensgade 6-8, men for nogle år siden valgte Tygesen at indskrænke sig til det halve lejemål i nummer 8, mens nummer 6 blev skilt fra til et nyt lejemål på ca. 300 kvm plus 90 kvm kælder.

Det blev i første omgang lejet ud til bager-butikken Brød, der har base i Svendborg og to afdelinger i Odense. Efter knapt et år i Horsens, måtte indehaverne dog erkende en konkurs af Horsens-afdelingen.

Ifølge Nybolig Erhverv, der har stået for udlejningen, varede det ikke længe, inden den ny lejer var på plads.

- Det er trist, at Brød måtte dreje nøglen, og når sådan noget sker, skal sagen gennem en kurator, inden vi får adgang til lejemålet. I den mellemliggende periode var vi i kontakt med flere potentielle nye lejere. Heriblandt Bahne, som viste klar interesse, og det medførte en lejeaftale ca. 14 dage efter første kontakt, fortæller Per Ahlgreen, medindehaver af Nybolig Erhverv.

Ny lejer i det gamle Brød: Butik flytter fra sidegade til Jessensgade

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce