Ny dagligvarebutik på vej i nybyggerkvarter i Horsens

Dagligvarebutikken skal ligge i den nordøstligste del af Bygholm Bakker-udstykningen. På tegningen her markeret med rødt. Tegning fra lokalplanforslaget.

Ny dagligvarebutik på vej i nybyggerkvarter i Horsens

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Interesserede supermarkedskæder kan frem til 4. marts byde ind på at bygge en dagligvarebutik mellem boligerne i Bygholm Bakker og Silkeborgvej.

Horsens: Det vestlige Horsens får en ny dagligvarebutik - i den nordligste ende af udstykningen Bygholm Bakker mellem Silkeborgvej og Bygholm Sø.

Navnet på butikken og åbningstidspunktet kendes endnu ikke. I første omgang har Horsens Kommune til formålet sat et 7135 kvadratmeter stort areal på Silkeborgvej til salg.

Mellem boligerne i Bygholm Bakker og Silkeborgvej er der et afskærmet bælte med plads til erhverv, og det er her, på matriklen tættest på byen, at den nye dagligvarebutik bliver placeret.

Af udbuddet, der kan læses på kommunens hjemmeside, fremgår det, at der på grunden skal bygges en dagligvarebutik i stueetagen, der, hvis investoren ønsker det, kan suppleres med kontorlokaler eller eventuelt boliger i to etager ovenpå.

Budfristen er sat til 4. marts, og kommunen vil derefter vurdere de indkomne bud.

Ifølge udbuddet er prisen en vigtig faktor, men kommunen lægger ifølge udbudsmaterialet også vægt på, at "den samlede bebyggelse vil indgå harmonisk i landskabet og afspejle tidens bedste arkitektur samtidigt med at området fremtræder grønt og naturligt".

Attraktiv placering

Som udgangspunkt skal dagligvarebutikken have en størrelse på 1000 kvadratmeter, men ny lovgivning gør det muligt at bygge op til 1200 kvadratmeter.

- Det vil være en konkret vurdering, om der i så fald skal laves en ny lokalplan. Vurderingen afhænger af tilbudsgivers projekt, som vi vil holde op imod de eksisterende rammer i helhedsplanen for området, siger jurist Sara Westergaard, Horsens Kommune.

Udbuddet er det første i erhvervsdelen af Bygholm Bakker-udstykningen. De følgende etaper langs Silkeborgvej mod vest er "i intern proces" på rådhuset, som Sara Westergaard udtrykker det.

- Vi forventer at kunne færdiggøre en strategi for udviklingen af resten af erhvervsområdet i slutningen af denne måned, siger hun.

Sara Westergaard forventer, at der vil være god interesse for at byde på grunden.

- Vi har allerede fået et par henvendelser. Det er jo også en attraktiv placering i et område, hvor der bliver bygget meget, og lige op ad en af Horsens' helt store indfaldsveje, siger hun.

Ny dagligvarebutik på vej i nybyggerkvarter i Horsens

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce