Ny caféejer i Megascope: En stor drøm er gået i opfyldelse

Tapas med inspiration fra den store verden. Ozan Kevek har åbnet den ny Café Senz i Megascope i Horsens. Foto: Søren E. Alwan

Ny caféejer i Megascope: En stor drøm er gået i opfyldelse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ozan Kevek har overtaget forpagtningen af restauranten i Megascope og givet den nyt liv, nyt navn og nyt koncept. Café Senz er navnet på cafeen, hvor omdrejningspunktet på menukortet er tapas.

Horsens: Der er kommet nyt liv i biografens restaurant. Ved årsskiftet overtog 27-årige Ozan Kevek forpagtningen af cafeen, midt i februar åbnede den igen. Den har fået nyt navn, ny indretning og nyt koncept, og på spisekortet er omdrejningspunktet tapas fra mange verdensdele.

Den nye caféejer har justeret på indretningen. Der er blandt andet kommet filmplakater, fotos og andre effekter på væggene.

- Cafeen virkede tidligere lidt for fin, lidt for kold, ikke ret meget stemning og hygge. Det har været vigtigt for mig at ændre på det. Her skal være en god atmosfære i cafeen, så gæsterne synes, at det er rart at komme her, forklarer Ozan Kevek.

Forpagtningen har han fået sammen med kammeraten Ali Salimi.

Jeg har mange planer for cafeen. Vi er først lige begyndt. Lige nu arbejder vi med planer om at starte brunch op fredag, lørdag og søndag.
Ozan Kevek, caféejer
Kokken Tahir Yasar tryller med råvarerne i cafeens køkken. Foto: Søren E. Alwan
Kokken Tahir Yasar tryller med råvarerne i cafeens køkken. Foto: Søren E. Alwan

Tapas er omdrejningspunktet

Omdrejningspunktet på menukortet er tapas. I skikkelse, som de fleste kender det: Ostebræt og bræt med charcuteri. Men derudover er der over 20 forskellige tapasretter med inspiration fra den store verden.

Der er inspiration hentet i Afghanistan og Tyrkiet. Der er inspiration fra Spanien og lidt fra Italien. Og alt er hjemmelavet, tilberedt af kvalitetsråvarer og serveret på en spændende måde, forklarer Ozan Kevek.

- Vi har fået meget ros for vores mad. I det hele taget har vi fået en rigtig god modtagelse og start her de første måneder, forklarer caféejeren.

På menukortet er også hjemmelavet burger. Der er nogle, der altid vil have burger. Så det skal også være en mulighed på Café Senz, siger restauratøren.

Ozan Kevek har også indrettet siddepladser på den udendørs terrasse ved indgangen til cafeen. Foto: Søren E. Alwan
Ozan Kevek har også indrettet siddepladser på den udendørs terrasse ved indgangen til cafeen. Foto: Søren E. Alwan

Drømmen om sit eget

Det er kok Tahir Yasar, der tryller tapasretterne frem i cafeens køkken. Han er en af de fire medarbejdere, som Ozan Kevek har ansat i cafeen. Til daglig arbejder han nemlig selv som salgsassistent i bilfirmaet Aunsbjerg, hvor han har ansvaret for leasingafdelingen.

- Her er jeg kl. 8-16 hver dag. Kl. 16-22 vil jeg være i cafeen.

- Jeg har altid haft drømmen om at starte noget selv. Det har jeg gjort nu, men på hobbyplan. Jeg har mit gode, faste arbejde til hverdag. Når jeg skal slappe af, så er jeg her i cafeen. Det er her, jeg bruger al min fritid. Her i starten har jeg brugt masser af timer i cafeen. Det er indtil, at det hele kører, og vi alle har fundet en rutine. Jeg har ansat dygtige folk, som skal aflaste mig. Så på sigt vil jeg være her i mindre tid. Så vil det hele køre knapt så hektisk, som her i starten, forklarer han.

Tingene skal gå hurtigt i køkkenet, så gæsterne har ordentlig tid til at spise inden deres film. Foto: Søren E. Alwan
Tingene skal gå hurtigt i køkkenet, så gæsterne har ordentlig tid til at spise inden deres film. Foto: Søren E. Alwan

Masser af planer

Ozan Kevek er glad for beliggenheden af cafeen og det at være en del af Megascope, som han samarbejder med. Bl.a. med særlige tilbud, f.eks. en kombineret billet til biografbillet og mad.

Cafeejeren har desuden fået indrettet terrassen uden for med møbler, så man i godt vejr kan tage en kop kaffe eller en drink med udenfor.

- Jeg har mange planer for cafeen. Vi er først lige begyndt. Lige nu arbejder vi med planer om at starte brunch op fredag, lørdag og søndag.

- Det er mit håb, at jeg kan få bygget en café op med god stemning og masser af god og spændende mad - så gæster vil komme her i Café Senz alene for det og ikke kun, når de skal i biografen. Café Senz skulle gerne være et sted, man vil vælge at gå hen, når man har lyst til at gå ud at spise og hygge sig. Det er min ambition, min drøm, forklarer Ozan Kevek.

Ozan Kevek har sit daglige arbejde som salgsassistent hos bilfirmaet Aunsbjerg. Men i sin fritid kan man finde ham i Café Senz. Foto: Søren E. Alwan
Ozan Kevek har sit daglige arbejde som salgsassistent hos bilfirmaet Aunsbjerg. Men i sin fritid kan man finde ham i Café Senz. Foto: Søren E. Alwan
Et bræt med charcuterie og ost... Foto: Søren E. Alwan
Et bræt med charcuterie og ost... Foto: Søren E. Alwan
Et udvalg af de forskellige tapas... Foto: Søren E. Alwan
Et udvalg af de forskellige tapas... Foto: Søren E. Alwan
Der er også en burger på programmet for dem, der sværger til det... Foto: Søren E. Alwan
Der er også en burger på programmet for dem, der sværger til det... Foto: Søren E. Alwan
Det er en stor drøm for Ozan Kevek at starte noget op selv. Han vil drive Café Senz i sin fritid, støttet af dygtige medarbejdere. Foto: Søren E. Alwan
Det er en stor drøm for Ozan Kevek at starte noget op selv. Han vil drive Café Senz i sin fritid, støttet af dygtige medarbejdere. Foto: Søren E. Alwan
Foto: Søren E. Alwan
Foto: Søren E. Alwan

Ny caféejer i Megascope: En stor drøm er gået i opfyldelse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce