Nu sorterer børnene i 59 institutioner og skoler affald

Langt størstedelen af børnene i Horsens Kommunes institutioner og skoler sorterer nu affald. Børnene i Nim Skole og Børnehus har været i gang siden sidste forår. Foto: Horsens Kommune

Nu sorterer børnene i 59 institutioner og skoler affald

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Den nye affaldsordning er blevet indført i 59 ud af 61 institutioner og skoler i Horsens Kommune. Overgangen har været vellykket.

Horsens: Langt størstedelen af børnene i Horsens Kommunes institutioner og skoler sorterer nu affald.

Alle daginstitutioner og skoler på nær to er kommet med på kommunens affaldsordning, hvor affaldet skal sorteres. Overgangen er gået godt, og børnene er gode til at sortere, lyder det i en pressemeddelelse fra Horsens Kommune.

- Det er vigtigt, for børnene er vores fremtid. Hvis deres generation ved, hvordan vi alle skal passe på vores ressourcer, vil de i højere grad passe på vores miljø og samtidig påvirke deres familier i en positiv retning. Sortering af affald derhjemme og i institutioner og skoler er derfor et godt sted at starte, siger Martin Ravn (V), formand for plan- og miljøudvalget i Horsens Kommune.

Affaldsafdelingen på besøg

Inden de enkelte daginstitutioner og skoler er blevet koblet på, har stort set alle haft besøg af en af de ansatte fra kommunens affaldsafdeling, som har givet gode råd til, hvordan affaldsordningen bedst indføres.

- Det har været et fint forløb, og det har fungeret godt, at vi har haft en medarbejder fra kommunen ude at fortælle om den nye ordning for både elever og medarbejdere. Det betyder, at formålet med at sortere giver mening, og alle ved, hvorfor de skal sortere. Ordningen kører godt i alle klasserne, siger Bjarne Schuricht, skoleleder på Egebjergskolen.

Efter den nye ordning er indført, har affaldsafdelingen været ude og følge op på, hvordan det er gået for at kunne tage hånd om eventuelle udfordringer.

- Vi planlægger desuden at lave et statustjek, når alle har været i gang med den nye ordning i et år. Men vi er kommet superfint fra start, og vi er blevet kontaktet af en del andre kommuner, som skal til at indføre affaldssortering i deres skoler og daginstitutioner, der har hørt om den vellykkede overgang hos os, siger Marie Lindberg Tefre, afdelingsleder i affald & genbrug, i kommunens pressemeddelelse.

Stensballeskolen og Østbirk Skole mangler fortsat at komme med på affaldsordningen. Det skyldes, at der begge steder er større renoveringsarbejder i gang. Forventningen er, at de to skoler kommer på den nye ordning midt i 2019.

Nu sorterer børnene i 59 institutioner og skoler affald

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce