Nu er tegningerne og tidsplanen klar: Grønt lys til kampsportscenter og ny svømmehal

Arkitektfirmaet Rum har tegnet det kombinerede kampsportscenter og svømmehal. Kampsportscentret er i to plan og har en størrelse på 2000 kvadratmeter i grundplan. Visualisering: Rum

Nu er tegningerne og tidsplanen klar: Grønt lys til kampsportscenter og ny svømmehal

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Økonomi- og erhvervsudvalget sagde mandag god for et projekt, der kombinerer et kampsportscenter og et nyt 50 meter svømmebassin på Langmarksvej. De bygges sammen og får forbindelse til den eksisterende svømmehal.

Horsens: Det har stået klart et stykke tid, at Horsens skal have et kampsportscenter og et nyt 50 meter svømmebassin. Nu er tegningerne lavet, og begge dele bliver realiseret i ét hug som en del af idræts-komplekset Forum Horsens på Langmarksvej.

Byrådets økonomi- og erhvervsudvalg sagde på mødet mandag god for et projekt, der kombinerer et kampsportscenter, som foreløbig otte klubber har sagt ja til at blive en del af, og en ny svømmehal med et 50 meter bassin. De to dele bygges sammen, og den foreløbige tidsplan er, at kampsportscentret står klar til brug om et års tid, mens svømmehallen står færdig i 2021.

Projektet skal med lånegaranti fra kommunen realiseres af Fonden Parkhallen, som også administrerer de andre lokaliteter i Forum Horsens.

- Der er det lille forbehold, at byrådet skal sige god for det, men 50 meter-bassinet er jo en del af budgetforliget for 2018, og kampsportscentret blev vedtaget i maj i år, så jeg tror på, at det bliver vedtaget. I første omgang skal projektet sættes i udbud. Derfor kan vi ikke sige noget konkret om økonomien i projektet lige nu, sagde borgmester Peter Sørensen (S) på et pressemøde tirsdag morgen.

I Horsens er vi bagefter med svømmekapacitet, og vi imødekommer derfor et stort behov hos både svømmeklubben og den menige horsensianer.
Jakob Bille (LA), formand for kultur- og civilsamfundsudvalget
Kampsportscentret og svømmehallen placeres nord for Gym House og får forbindelse til den eksisterende svømmehal, Aqua Forum, og Forum Horsens. Visualisering: Rum
Kampsportscentret og svømmehallen placeres nord for Gym House og får forbindelse til den eksisterende svømmehal, Aqua Forum, og Forum Horsens. Visualisering: Rum

Bagefter med svømmekapacitet

Jakob Bille (LA), formand for kultur- og civilsamfundsudvalget, er begejstret over planerne.

- Nogle dage som kulturudvalgsformand er bare sjovere end andre, og det her er en af de sjove. I Horsens er vi bagefter med svømmekapacitet, og vi imødekommer derfor et stort behov hos både svømmeklubben og den menige horsensianer. Kampsportscentret har vi været i god dialog med klubberne om, og jeg tror på, at det vil give god synergi at samle klubberne på ét sted, sagde han på pressemødet.

- Dette projekt cementerer Forum Horsens som et kraftcenter for sport og idræt, og der er god synergi i at bygge tingene sammen, sagde han.

Kim Nissen, bestyrelsesformand for Horsens Svømmeklub, sagde på pressemødet, at klubben siden 1980'erne har ønsket mere vandkapacitet.

- Det her er en dag, jeg har set frem til længe. Vi har altid hørt, at det var umuligt at realisere en ny svømmehal, men nu er der leveret professionelt, effektivt og målrettet, konstaterede han.

Peter Sørensen (S) understregede, at den nye svømmehal vil give mere svømmetid til alle.

- Kabalen med at fordele svømmetiden bliver løst i god fordragelighed i dag, men det er klart, at det bliver meget nemmere nu, sagde han.

En del af projektet uden tag. Kampsportscentret og svømmehallen får fælles omklædning. Visualisering: Rum
En del af projektet uden tag. Kampsportscentret og svømmehallen får fælles omklædning. Visualisering: Rum
Et vue ud over det kommende 50 meter bassin. En oplagt tanke ifølge Horsens Svømmeklub er at kunne dele bassinet op i to bassiner á 25 meter, når der er brug for det. Visualisering: Rum
Et vue ud over det kommende 50 meter bassin. En oplagt tanke ifølge Horsens Svømmeklub er at kunne dele bassinet op i to bassiner á 25 meter, når der er brug for det. Visualisering: Rum

Nu er tegningerne og tidsplanen klar: Grønt lys til kampsportscenter og ny svømmehal

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce