Nu er det slut med at nominere - her er de sidste kandidater til Årets Bojsen 2019

Blandt de nominerede, vi bringer i denne sidste omgang, er Økologiens Have, Odder, forsker Søren Erbs Poulsen og tømrer Dennis Hyllested Nielsen, Træværk Aps. Arkivfotos

Nu er det slut med at nominere - her er de sidste kandidater til Årets Bojsen 2019

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fredag 5. april bliver det offentliggjort, hvem der får de tre Bojsen-priser.

Horsens: Mandag kl. 8 udløb fristen for at aflevere forslag til, hvem der i 2019 skal hædres med den store og de to små Bojsen-priser.

Horsens Folkeblad har for første gang stillet skarpt på klimaet i forbindelse med prisuddelingen, og det har fået nye, spændende forslag frem til kandidater.

Vi takker for dem alle, og nu er det så op til bestyrelsen for Horsens Folkeblads Fond at vælge modtagerne af Årets Bojsen 2019.

Vindernes navne offentliggøres på hsfo.dk og i Horsens Folkeblad fredag 5. april. Samme dag bliver priserne uddelt ved en reception i mediehuset i Bojsens Gård mellem Søndergade og Nørregade i Horsens.

Det er 15. gang, Horsens Folkeblads Fond uddeler prisen. Denne gang hylder vi dem, der i særlig grad har gjort en indsats for, at både vi og kommende generationer kan leve i bedre balance med naturen.

Hovedprisen er en bronzeskulptur af en hyæne, som Christian Lemmerz har skabt. Vinderne af de to små Bojsen-priser får en original, indrammet radering, der har hyænen som motiv og også er skabt af Christian Lemmerz. Med raderingen følger en check på 10.000 kr., som modtagerne kan donere til det formål, som har gjort dem værdige til at modtage prisen.Årets Bojsen er opkaldt efter Emil Bojsen, der ud over at være Horsens Folkeblads markante redaktør for mere end 100 år siden udrettede store ting for datidens Horsens.

Blandt indsenderne af kandidatforslag har vi trukket lod om tre klimavenlige købmandskurve. De kan afhentes i Horsens Folkeblads ekspedition.

Vinderne er: Jan Tørnblad, Rædersgade 4. th, Horsens, Vera Christensen, Væbnervej 46, Horsens, og Jane Sørensen, Uthvej 4, Boller. Vinderne har fået direkte besked.

Økologiens Have i Odder

Ib Salomon, Borgergade 12, Odder, indstiller Økologiens Have i Odder.

Begrundelse: Lige siden en flok ildsjæle i 1991 begyndte at forvandle en knoldet lermark til en frodig have, har klima-hensyn og biodiversitet spillet en stor rolle i Økologiens Have, også længe før begreberne blev en del af den offentlige debat.

Der er nu over 1000 forskellige planter i haven, og samtidig er den et levende bevis på, at man sagtens kan dyrke haver uden kunstgødning og pesticider.

Gennem alle årene har havens økonomi været anstrengt. Lønbudgettet er meget lille, så det er primært takket være en stor gruppe frivilliges indsats, at haven stadig findes og stadig udvikles. For nogle år siden blev et stort hjørne af haven for eksempel stillet til rådighed for en gruppe borgere, der nu driver den Økologiske Fælleshave, som en stor del af året forsyner de cirka 30 borgere med lokalt dyrkede, økologiske grøntsager.

Og i samarbejde med Samn Forsyning (det tidligere Odder Spildevand) indvier haven i maj en række demonstrationsanlæg, der viser folk, hvordan man kan håndtere regnvand på egen grund uden at belaste det fælles spildevandssystem. Noget, der bliver mere og mere brug for i takt med, at klimaet ændrer sig og giver os mere og mere nedbør.

Alt i alt finder jeg derfor, at Økologiens Have vil være en værdig modtager af prisen.

Træværk ApS

Lea Singh-Bøge, Hovedvejen 6, Juelsminde, indstiller Træværk ApS.

Begrundelse: Firmaet indstilles for dets store indsats for udvikling af og fokus på bæredygtigt byggeri.

Donson Üstün

John Grønskov Pedersen, Houmannsgade 17, 2. th., Horsens, indstiller Donson Üstün.

Begrundelse: Donson har ryddet op mange steder, for eksempel skråningerne på Bygholm Parkvej og Nattergalevej. Jeg har hørt, at han vil gå yderligere med oprydningen.

Træværk ApS

Heidi Straarup, Tønballevej, Juelsminde, foreslår Træværk ApS.

Begrundelse: Et firma, der nytænker klima og det simple liv. En god start på en grøn fremtid.

Træværk ApS

Dorte Jørgensen, Banevænget 22, Hobro.

Begrundelse: Bæredygtigt grønt byggeri.

Træværk ApS

Dorte S. Jensen, Engblommevej 71, Horsens, indstiller Træværk ApS.

Begrundelse: Træværk bygger bæredygtige huse, hvor der er tænkt på alt. De har styr på alt, både før, under og efter at selve huset er blevet bygget. Træværk er en kæmpe gevinst for vores klima.

Donson Üstün

Dann Larsen, Kildegade 50 st. C, Horsens, indstiller Donson Üstün.

Begrundelse: Han gør et kæmpe stykke arbejde for miljøet.

Donson Üstün

Thomas Drikkjær, Bjerregade 2, Horsens, indstiller Donson Üstün.

Begrundelse: Det er alt for fedt, at han rydder alt det lort op, som alle andre folk bare smider ud.

Mårhundegruppen i Hedensted

Søren Vanting, Nørregade 2, Hornsyld, foreslår Mårhundegruppen i Hedensted.

Begrundelse: Grundet stigende antal invasive arter i den danske natur har mårhunde krydset grænsen. Det har fået fatale konsekvenser for vores natur, miljø og fauna, hvorfor Mårhundegruppen i Hedensted Kommune har gjort et fantastisk stykke pionerarbejde.

Deres erfaringer er delt til hele landet gennem Danmarks Jægerforbunds foreninger, fora og medlemmer, hvilket har ført til store resultater, og derfor skal deres frivillige og ulønnet indsats belønnes. I Hedensted Kommune har de sørget for, at flere hundrede dyr årligt ikke kan gøre skade på vores lokale natur. Tak for det.

Donson Üstün

Jim Ribergaard, Flintebakken 100, st. th., Horsens, foreslår Donson Üstün.

Begrundelse: Fordi han samler op efter andre.

Donson Üstün

Jørgen Ribergaard Dam, Sønderbrogade 129, 2. th., Horsens, foreslår Donson Üstün.

Begrundelse: Byens skraldesamler.

Donson Üstün

Johnny Lynggaard Froberg, Spedalsø 2 C, Horsens, foreslår Donson Üstün.

Begrundelse: Donson gør en forskel, som andre kunne lære noget af.

Donson Üstün

Susanne Jensen, Nørrebrogade 15, Horsens, foreslår Donson Üstün.

Begrundelse: Jeg synes, at det er meningsfuldt, hvad han laver.

Donson Üstün

Rikke Jørgensen, Vestergade 43, 2., Horsens, foreslår Donson Üstün.

Begrundelse: Fordi han gør et godt stykke arbejde for vores lokalsamfund og miljøet, vel at mærke helt frivilligt! Hvis ikke han fortjener den, hvem gør så?

Donson Üstün

Henrik Nørgaard, Carit Etlars Vej 5, Horsens, foreslår Donson Üstün.

Begrundelse: Donson er et fantastisk eksempel på et menneske, der handler på sin oplevelse af, at der bliver svinet i naturen med skrald, som smides i ens lokalområde. Han går på med krum hals og samler sæk efter sæk med affald, som ingen andre har gjort noget for at fjerne.

Søren Erbs Poulsen

Peter Sørensen, Egesholm 53, Horsens, foreslår Søren Erbs Poulsen.

Begrundelse: Søren Erbs Poulsen er forsker på VIA University College inden for energi og miljø og er bosat i Odder Kommune.

Han er en del af et forskningsmiljø på cirka 30 forskere på VIA University College i Horsens. Forskningscentret forsker inden for byggeri, energi, miljø og klima og har et tæt sammenspil med VIA's ingeniøruddannelser og bygningskonstruktør.

Søren har været involveret i en lang række klimaprojekter i Horsens og Hedensted, eksempelvis bæredygtige funderingspæle i byggeriet, højvandssikring, klimavej og grundvand på Horsens Havn. Fremtiden byder forhåbentlig på mere klimavej og mulighederne for dyb geotermi i Horsens.

Søren er i den grad en klima-ildsjæl, hvis forskning er med til at afhjælpe konkrete klimaudfordringer i Horsens og Hedensted. Derudover bidrager hans forskning til at oplyse elever i både folkeskolen og på de videregående uddannelser om klimaforandringer og klimaløsninger.

Eksempelvis er Søren involveret i et projekt finansieret af Insero, der handler om at gøre byggeriet mere bæredygtigt. Projektet undersøger funderingspæle med indstøbte varmevekslere (energipæle), og pælene kan også bruges til at køle bygninger i de varme somre udelukkende ved brug af vedvarende energikilder.

Et andet eksempel er Klimavejen i Hedensted, der er finansieret af EU under Coast-to-Coast projektet. Samme projekt arbejder på at sikre med opstigende grundvand i Juelsminde og Horsens i forbindelse med højvandssituationer - en problemstilling, der bliver værre i takt med klimaforandringerne. Søren arbejder derudover på at finde finansiering til en ny og mere avanceret Klimavej - også i Hedensted.

Et tredje eksempel er i Horsens by, hvor Søren har arbejdet indgående med kortlægning af jordforureningen på Gasværksgrunden og hjulpet Region Midtjylland med at etablere kontrolleret udstrømning af grundvand gennem den nye stålspuns ved Havnetrekanten. Jordforureninger er påvirket af klimaforandringer, fordi den forøgede nedbør i fremtiden kan reaktivere tidligere immobile forureninger. Søren har arbejdet sammen med Industrimuseet, Region Midtjylland og Insero Engineering Lab og lavet to undervisningsforløb til folkeskoler, hvor jordforureningen på Gasværksgrunden er lagt ind i Minecraft, og hvor eleverne selv kan lave forureningsundersøgelser i spillet. Projektet formidler et aktuelt samfundsproblem og viser naturvidenskab i praksis til folkeskoleelever.

Træværk ApS

Mia Lynnerup Olesen og Simon Bæk Carstensen, Hovedvejen 3, Hjarnø, foreslår Træværk ApS.

Begrundelse: Træværk er et unikt firma, der både inspirerer andre til at overveje deres personlige valg, og som samtidig selv går vejen ved at bygge bæredygtige huse med alle detaljer gennemtænkt. De formår at medtænke alle processerne i forhold til før, under og efter at selve huset er blevet bygget i en tid, hvor byggebranchen buldrer derudad uden omtanke for klimaet. Derfor gør Træværk en stor og vigtig forskel.

Donson Üstün

Martin Jonassen, Østergade 39 C, st., 1, Horsens, foreslår Donson Üstün.

Begrundelse: Han er engageret i sit frivillige arbejde med at fjerne skrald i naturen.

Donson Üstün

Carsten Bundgaard, Villavej 1 B, 3., Horsens, foreslår Donson Üstün.

Begrundelse: Fordi han gør noget ekstraordinært for miljøet og byen.

Nu er det slut med at nominere - her er de sidste kandidater til Årets Bojsen 2019

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce