Nu er der bevilget penge: En million til kommunens nye naturområde

Fyel Mose ved Vestbirk og Gudenåen skal udlægges til naturområde med udvidet adgang for offentligheden. Arkivfoto: Søren E. Alwan

Nu er der bevilget penge: En million til kommunens nye naturområde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fyel Mose skal åbnes for alle. Der bliver etableret sti og badesø i området mellem Vestbirk og Voervadsbro.

Vestbirk: Et nyt, stort naturområde til glæde for Horsens Kommunes borgere er kommet et væsentligt skridt nærmere.

Plan- og miljøudvalget har besluttet at afsætte 1,1 million kroner til at opkøbe jord og etablere en badesø i den nordlige del af Fyel Mose-området.

Fyel Mose strækker sig fra Fyelmose Naturfiskepark på Birknæsvej ved Vestbirk og frem til Voervadsbro langs Ryvej.

Med de afsatte midler bliver der fremover mulighed for, at offentligheden kan få adgang til det store naturområde.

- Plan- og miljøudvalget har været en tur ude i området i efteråret sidste år. Vi var ude for at se på potentialet. Det er et utroligt spændende område med de gamle grusgrave. Det kan blive et rigtig, rigtig spændende område, som vi jo gerne vil have koblet sammen med alt det andet omkring Fyel Mose, lige fra vandkraftværket til Den Genfundne Bro. Det er en proces, der kommer til at tage mange år, siger formand for plan- og miljøudvalget, Martin Ravn (V).

Der ved blive udarbejdet en helhedsplan for området, men allerede nu går arbejdet i gang.

- Jeg er helt sikker på, at det her ikke bliver de sidste midler, der bliver sat af. Vi synes i plan- og miljøudvalget, at det er et område, vi gerne vil være med til at udbygge som et spændende og rekreativt sted, som mange borgere, ikke kun i Horsens Kommune, men i hele landet kan få glæde af, siger udvalgsformanden.

Det kan blive et rigtig, rigtig spændende område, som vi jo gerne vi have koblet sammen med alt det andet omkring Fyel Mose, lige fra vandkraftværket til Den Genfundne Bro.
Martin Ravn (V), formand for plan- og miljøudvalget

Forbindelse for gående og cykliser

I kommunens budgetaftale for 2018 blev der nedsat en årlig pulje på to millioner kroner, der skal bruges til at understøtte arbejdet med naturforbedringer og skabe god adgang til naturen. Det er fra denne pulje, at pengene stammer.

Der er desuden afsat 250.000 kroner fra samme pulje til at færdiggøre grusstien langs Ryvej fra Voervadsbro til Birknæsvej.

Det vil betyde, at der bliver forbindelse mellem Vestbirk og Voervadsbro for gående og for cyklister.

- Det, vi nu har taget beslutning om, er det første skridt i processen. Det kræver selvfølgelig politisk bevågenhed fremadrettet, for der skal investeres større beløb for at få området op på det niveau, som vi har visioner om, siger Martin Ravn (V).

Der har i årevis været gravet kvartssand til bl.a. Storebæltsbroen og Øresundsbroen i Fyel Mose, og området har i lange perioder mest af alt lignet et månelandskab.

Efterhånden som grusgravene er blevet tømt, er naturen blevet genoprettet, og det er på den baggrund, at tanken om at etablere noget attraktiv natur, som borgerne kan få glæde af, er opstået.

Det er den overordnede tanke, at der på længere sigt skal skabes stiforbindelse fra Fyel Mose og videre til Vestbirk Vandkraftværk og Den Genfundne Bro og videre frem til Bredvad Mølle.

Det vil kræve flere aftaler med berørte lodsejere og opkøb af mere jord.

Nu er der bevilget penge: En million til kommunens nye naturområde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce