Nu bliver luftens rotter liderlige - stop dem, mens du kan

Måger er blevet så stor en gene i Horsens, at kommunen har sat indsatsen mod dem på budgettet. Nu opfordres midtby-beboere, der er generet af de flyvende plager, til at give en hånd i kampen. Arkivfoto: Morten Pape

Nu bliver luftens rotter liderlige - stop dem, mens du kan

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Der er forårs-kådhed i luften. Horsens Kommune opfordrer folk, der er generet af skrigende og storskidende måger, til at søge tilladelse om at fjerne reder og æg.

Horsens: Foråret gør noget ved mennesker. Og måger. Sidstnævnte bliver (også) forårskåde, og derfor opfordrer Horsens Kommune nu borgere i Horsens midtby til at sætte ind mod luftens rotter, inden de formerer sig.

Opfordringen kommer, fordi især sølvmåger er blevet en både højtskrigende og storskidende torn i øjet på beboere i byen. Det har fået byrådet til at sætte en kamp i gang, der skal regulere bestanden.

Af en pressemeddelelse fremgår det, at staten har givet kommunen tilladelse til en regulering af mågerne i en stor del af Horsens midtby. For at indsatsen skal batte noget, kræver det imidlertid, at borgere selv giver en hånd med - blandt andet ved at indsamle reder og æg. De midtbybeboere, der vil hjælpe, kan via kommunens hjemmeside melde sig og dermed blive omfattet af den tilladelse, staten har givet til bl.a. at begrænse mågernes ynglemuligheder.

- Vi opfordrer alle grundejere og alle, der driver virksomhed i midtbyen, til at koble sig på vores tilladelse, hvis de gerne vil regulere sølvmåger på deres ejendomme, udtaler ingeniør i Horsens Kommune Ulla Nygård Hansen.

Kampen mod mågerne
Her er Horsens kommunes råd til at begrænse antallet af måger i Horsens midtby
  • Hvis din ejendom eller virksomhed ligger uden for området, eller hvis har du problemer med stormmåger, skal du selv søge en reguleringstilladelse inden den 1. april på Naturstyrelsen.dk under "Skadevoldende vildt".
  • Indtil den 31. marts må du fjerne reder uden tilladelse. Herefter kræver det den nævnte tilladelse at regulere sølvmåger.
  • Du kan gennem Giv et Praj oplyse, hvor der er reder og mågelarm. På baggrund af dine praj kan kommunen gå i dialog med ejendomsejere om deres muligheder for fremadrettet at regulere måger på deres ejendomme.
  • Sørg for at fjerne al madaffald og emballage, der kan lokke fuglene til, og overfyld ikke din skraldespand. Den letteste måde at bekæmpe mågegenerne på er at begrænse mågernes adgang til mad og ved at forhindre mågerne i at bygge reder på tagene.
  • Få del i kommunens tilladelse til at regulere måger i det afgrænsede område i Horsens midtby. Det gør du gennem app-tjenesten eller webløsningen Giv et Praj: Giv os et praj/måge/koble dig på kommunens tilladelse. Der er ansøgningsfrist den 12. april. På horsens.dk/Bolig/Skadedyr/Maager kan du læse mere om indsatsen.


Tekst: Horsens Kommunes hjemmeside

Sidste år blev der indsamlet hundredvis af æg

Hvis man ikke gør noget, risikerer man at stå med en redefuld skrigende unger på sin ejendom til sommer, når æggene klækker, fremgår det.

- Vi håber, at rigtig mange vil benytte sig af vores samlede, fælles tilladelse. Som kommune bekæmper vi ikke måger på private ejendomme, så vi er nødt til alle at gøre en indsats, hvis vi skal mindske generne fra mågerne i vores by, forklarer Ulla Nygård Hansen.

Sidste år, der var første år med en samlet indsats mod sølvmågerne, blev der indsamlet 349 æg og 27 reder, og ni unger blev fjernet, uddybes det.

Deadline for at tilmelde sig den fælles tilladelse til mågeregulering er den 12. april. Tilmelding kan ifølge kommunen ske gennem app-tjenesten og webløsningen Giv et Praj.

Nu bliver luftens rotter liderlige - stop dem, mens du kan

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce