Nu bliver det nemmere at lade vandet: Nyt offentligt toilet på vej i midtbyen

Der findes allerede en del offentlige toiletter i umiddelbar nærhed af Søndergade i Horsens - bl.a. her i Torvegården. Men nu skal der opføres et helt nyt offentligt toilet på Torvet, har politikerne besluttet. Arkivfoto

Nu bliver det nemmere at lade vandet: Nyt offentligt toilet på vej i midtbyen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Politikerne i plan- og miljøudvalget har besluttet at opføre et nyt offentligt toilet som en del af den madbod, der skal ligge på Torvet i Horsens.

Horsens: Et splinternyt offentligt toilet bliver en del af den nye madbod, der skal opføres på Torvet i Horsens.

Det står klart, efter politikerne i plan- og miljøudvalget tirsdag besluttede at arbejde videre med at integrere toiletfaciliteter i madboden.

På sit seneste møde i november bad politikerne forvaltningen om at undersøge, om der kunne etableres et samarbejde med Vor Frelsers Kirke og Bytorv Horsens om brug af deres toiletter - mod betaling fra kommunen.

Men den løsning bliver ikke til noget, forklarer udvalgsformand Martin Ravn (V).

- Vor Frelsers Kirke har nogle gode argumenter for, hvorfor de ikke ønsker at åbne deres toiletter for offentligheden. Det handler bl.a. om, at der var store problemer med at holde toilettet rent med det klientel, der brugte toilettet, da det senest var åbent for offentligheden. De argumenter tager vi selvfølgelig til efterretning, siger Martin Ravn.

Man kan selvfølgelig argumentere for, at der er toiletter nok fordelt rundt omkring i byen. Men hvis vi vil gøre Søndergade til en væregade - og det vil vi gerne - så skal vi ikke sende folk væk fra gaden for at gå på toilettet. Heller ikke selvom det ikke er ret langt væk.
Martin Ravn (V), udvalgsformand

Kræver ekstra rengøring

I den anden ende af Søndergade overvejede politikerne, om man kunne lave en aftale med Bytorv Horsens. Men den løsning bliver heller ikke til noget. Det har nemlig vist sig at være alt for dyrt, oplyser udvalgsformanden.

- Hvis man vil opretholde en høj standard på toiletterne, så kræver det ekstra tilsyn og rengøring. Og det vil årligt koste 180.000 kr. Det er simpelthen for mange penge at bruge på det, så vi vælger i stedet at bygge nyt, siger Martin Ravn.

Det nye toilet bliver altså en del af madboden på Torvet, og nu skal arbejdet med at få tegnet boden i gang.

- Det er nu op til forvaltningen at komme med bud på, hvordan det kan gøres, og hvordan det skal vedligeholdes. Og vi skal have finansieringen på plads. Prisen på de nye toiletter er ikke en del af økonomirammen for renoveringen af Søndergade, siger Martin Ravn.

Han understreger, at det, at der bliver bygget toiletter ind i madboden, ikke skal påvirke lejeværdien af det lejemål, der vil være i madboden.

Godt dækket ind

Med det kommende offentlige toilet bliver Horsens' midtby fremover dækket godt ind med offentlige toiletter. Allerede i dag ligger der nemlig en del af den slags i umiddelbar nærhed af Søndergade - dog ikke direkte på byens hovedstrøg.

- Man kan selvfølgelig argumentere for, at der er toiletter nok fordelt rundt omkring i byen. Men hvis vi vil gøre Søndergade til en væregade - og det vil vi gerne - så skal vi ikke sende folk væk fra gaden for at gå på toilettet. Heller ikke selvom det ikke er ret langt væk, siger Martin Ravn.

Socialdemokraten Niels Peter Bøgballe er godt tilfreds med beslutningen om at bygge et nyt toilet. Men han understreger også, at han mener, at det nu er vigtigt at få kigget på, hvordan skiltningen til de eksisterende toiletter bliver bedre.

- Vi skal optimere skiltningen. I dag er det virkelig svært for gæster at finde et toilet i Horsens. Nu får vi et nyt toilet på en synlig placering, men vi skal også have skiltet bedre til de andre toiletter. Det vil vi have fokus på fremover, siger han.

Nu bliver det nemmere at lade vandet: Nyt offentligt toilet på vej i midtbyen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce