Nina åbner flagskibsbutik i Nørregade - men salg er ikke det vigtigste

Nina Frederiksen udviklede sleepbag-babysoveposen ud fra de ønsker og behov, hun selv oplevede som småbørns-mor. Siden er der udviklet flere produkter, og nu åbner hun en flagskibsbutik på Nørregade. Arkivfoto

Nina åbner flagskibsbutik i Nørregade - men salg er ikke det vigtigste

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Stifteren af Sleepbag.dk, Nina Frederiksen, vil helt tæt på kunderne, og derfor åbner hun snart en flagskibsbutik på hjørnet af Nørregade og Skolegade, hvor Anna Larsen Antik flyttede ud i januar.

Horsens: Snart bliver der igen liv i de nu tomme lokaler på hjørnet af Nørregade og Skolegade i Horsens, hvor Anna Larsen Antik rykkede ud i januar.

Ny lejer, som overtager lokalerne 15. februar, er virksomheden Sleepbag.dk, der udvikler og forhandler babyudstyr, fortrinsvis særlige soveposer til babyer.

Sleepbag.dk holder i dag til i kontorlokaler få huse derfra - i kælderen af Skolegade 4.

- Og her bliver vi ved med at have kontor, fortæller Nina Frederiksen, der sammen med sin mand fik ideen til Sleepbag og stiftede virksomheden i 2011.

Siden er baby-soveposen blevet populær og forhandles af førende babyudstyrs-forhandlere i hele landet. Flere produkter er også kommet til.

Nina Frederiksen forventer at være klar til at åbne på hjørnet af Nørregade omkring 1. marts.

- Men det bliver ikke en helt almindelig butik, hvor formålet er at sælge. Det skal være vores flagskibsbutik, der kan fungere som platform for at vise produkterne frem, skabe oplevelser og især dialog, forklarer hun.

- I dag møder vi primært vores kunder på messer eller online, f.eks. på de sociale medier, og vi taler med kunder, som f.eks. ringer og spørger om råd. Men vi vil gerne endnu tættere på kunderne, så vi har helt tæt føling med, hvad de gerne vil have, og så de på den måde kan bidrage til udvikling af vores produkter. Vi er meget inspireret af slutbrugeren i hele vores udviklingsproces, forklarer Nina Frederiksen.

Planen er, at den ny flagskibsbutik skal holde åbent mandag-fredag kl. 10-16.

Sleepbag-posen har mnage anvendelsesmuligheder og funktioner, og det har kunderne taget godt imod. Den forhandles i dag af førende baby-udstyrsforhandlere som f.eks. Babysam og Ønskebørn. Arkivfoto
Sleepbag-posen har mnage anvendelsesmuligheder og funktioner, og det har kunderne taget godt imod. Den forhandles i dag af førende baby-udstyrsforhandlere som f.eks. Babysam og Ønskebørn. Arkivfoto

Nina åbner flagskibsbutik i Nørregade - men salg er ikke det vigtigste

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce