Næstformand: Ukonstruktivt at stille ultimative krav til Casa-byggeri

Næstformanden for plan- og miljøudvalget, Niels Peter Bøgballe (S) (th.), kalder det "ukonstruktivt", at formanden, Martin Ravn (V) (tv.) går i offentligheden med ultimative krav, mens forhandlingerne om Casas byggeri på Dana Feed-grunden er i gang. Arkivfoto

Næstformand: Ukonstruktivt at stille ultimative krav til Casa-byggeri

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Niels Peter Bøgballe (S), næstformand i plan- og miljøudvalget, vil ikke kritisere, at Venstre går i offentligheden med krav til nyt byggeri på Nordhavnen, men han mener, det gør det sværere at finde fælles fodslag.

Horsens: Martin Ravn (V) er i sin gode ret til at gøre det, men det er ukonstruktivt og usædvanligt, når en formand for plan- og miljøudvalget midt i sagsbehandlingen af lokalplanforslaget for Dana Feed-grunden stiller ultimative krav til udformningen af byggeriet.

Sådan lyder det fra udvalgets næstformand, Niels Peter Bøgballe (S), efter at Martin Ravn i et læserbrev i Folkebladet tirsdag formulerede en lille håndfuld krav, der skal opfyldes, hvis Venstre skal stemme ja til lokalplanforslaget. Venstre vil blandt andet have reduceret antallet af etager i byggeriet og have flyttet vaskehallen, der ifølge Venstre generer udsigten fra Ny Havnegade.

Niels Peter Bøgballe er ikke begejstret for, at Venstre, inden forvaltningen er kommet med en indstilling til sagen, går i offentligheden med konkrete krav.

- Det er Venstres valg, at de vil gøre det, men det er jo sådan, at det bliver sværere at finde fælles fodslag, når en af parterne stiller et ultimatum. Man skal som parti finde ud af, om man vil gå efter et resultat i forhandlingslokalet, eller bare buldre mest muligt med tønderne, konstaterer han.

Man skal som parti finde ud af, om man vil gå efter et resultat i forhandlingslokalet, eller bare buldre mest muligt med tønderne.
Niels Peter Bøgballe (S), næstformand for plan- og miljøudvalget
Forvaltningen er lige nu i dialog med Casa om projektets udformning på baggrund af de høringssvar, der er kommet ind. Forventningen er, at lokalplanforslaget skal behandles af plan- og miljøudvalget på mødet 5. februar. Visualisering: Arkitema Architects
Forvaltningen er lige nu i dialog med Casa om projektets udformning på baggrund af de høringssvar, der er kommet ind. Forventningen er, at lokalplanforslaget skal behandles af plan- og miljøudvalget på mødet 5. februar. Visualisering: Arkitema Architects

God offentlig debat

Niels Peter Bøgballe ønsker ikke at kommentere de konkrete krav fra Venstre.

- Jeg vil ikke foregribe debatten i udvalgslokalet. Vi har endnu ikke set forvaltningens indstilling til sagen, og der er jo også en grund til, at vi har et lukket, fortroligt rum, hvor vi kan diskutere sagen. Det giver også en mulighed for at aflive eventuelle misforståelser, der kan skabe unødig forvirring, siger han.

Næstformanden mener, at der har været en god offentlig debat om Casas planlagte byggeri på Nordhavnen.

- Der er stor interesse for udviklingen på havnen, og i flere omgange har der været god debat - da grunden blev solgt og senest med den offentlige høring, siger han.

I artiklen, der ledsagede Ravns læserbrev, kaldte Casas bygge- og ejendomschef, Lars Rahbek, det "utidigt" at formulere krav i dagspressen, mens forhandlingerne er i gang på rådhuset.

- Jeg kan godt forstå, hvis Casa bliver forvirret over udmeldingen fra Venstre. Venstre har jo været med til at stemme for projektet, da grunden blev solgt, siger Niels Peter Bøgballe.

Næstformand: Ukonstruktivt at stille ultimative krav til Casa-byggeri

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce