Når andre nu ikke vil - Brian henter engelske X Factor-stjerner til Horsens

Janet Devlin er den bedst kendte af de tre "X Factor"-stjerner, som Brian Berg bringer til Horsens. Pressefoto

Når andre nu ikke vil - Brian henter engelske X Factor-stjerner til Horsens

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

38-årige Brian Berg satser opsparingen og arrangerer koncert på Horsens Ny Teater. Lokale Liv Olsen skal varme op.

Horsens: - Når andre ikke vil, så må jeg jo selv.

Ordene kommer fra Brian Berg, 38-årig horsensianer, som nu træder ind i koncert-arrangørernes rækker.

Lørdag 25. august omdanner han Horsens Ny Teater til det store "X Factor"-paradis. På scenen står to engelske kendinge fra det populære program, Janet Devlin og Abi Garrido - med horsensianske Liv Olsen som opvarmning.

- Jeg har tit måttet køre langt efter de kunstnere, jeg gerne vil opleve, siger Brian Berg. Derfor fik jeg ideen om selv at booke nogle af dem.

Jo, min omgangskreds synes, jeg er skør. Men jeg har altid drømt om at arrangere koncerter. Jeg har siddet og lagt budgettet for, hvis jeg gik hen og vandt i Lotto. Nu prøver jeg så at lægge ud i mindre skala.
Brian Berg
X Factor-koncerten på Horsens Ny Teater
Koncerten lørdag 25. august på Horsens Ny Teater byder på tre navne:
  • Janet Devlin - irsk sanger/sangskriver, som deltog i den engelske "X Factor" i 2011, hvor hun sluttede på en femteplads. Har siden bygget en karriere op, der bl.a. har udmøntet sig i to album og fire ep'er. Arbejder i øjeblikket med et nyt album, og koncerten i Horsens bliver hendes eneste i år uden for England.
  • Abi Garrido - engelsk sanger/sangskriver, som i 2014 var en del af den engelske "X Factor"-dyst. Nåede samme år finalen i en anden konkurrence, "UK Teen Star". Har siden optrådt som solist i flere sammenhænge.
  • Liv Olsen - horsensiansk deltager i dansk "X Factor" 2017, hvor hun dog gled ud inden det første live-show. Skal varme op for de to engelske gæster.
Abi Garrido er en gammel bekendt af Brian Berg. Via Youyube opdagede han hende, allerede inden hun deltog i den engelske
Abi Garrido er en gammel bekendt af Brian Berg. Via Youyube opdagede han hende, allerede inden hun deltog i den engelske "X Factor". Pressefoto

Mere livsglæde og gejst

Som horsensianer har Brian Berg været tæt på de store koncerter, og han har også overværet flere af dem. Han finder dog mere livsglæde og gejst hos de yngre talenter.

- Men modsat f.eks. Tyskland og Holland gør de danske arrangører ikke meget i disse nye navne, mener han.

Så både for sin egen skyld og for at støtte de talenter, han holder af, kaster Brian Berg sig ud i selv at stå for en koncert.

Allerede nu har han, som i det daglige er sælger og montør hos Punkt1 i Skanderborg, gjort mange erfaringer omkring kontakt til bookere og pladeselskaber, booking af hoteller, fly og meget andet. Og han har mødt stor hjælpsomhed på bl.a. Horsens Ny Teater.

Da horsensianske Liv Olsen deltog i sidste års danske
Da horsensianske Liv Olsen deltog i sidste års danske "X Factor", fik hun masser af rosende ord med fra Thomas Blachman. I den sidste ende valgte han dog hende fra. Arkivfoto: Benny F. Nielsen

Første gang i Danmark

For de to engelske sangere, Janet Devlin og Abi Garrido, bliver koncerten i Horsens deres første i Danmark.

Specielt Abi Garrido har Brian Berg fulgt i mange år, også før hun stillede op i "X Factor".

- Jeg opdagede hende på Youtube. Siden har vi holdt kontakten, og jeg har besøgt hende i Newcastle, fortæller han.

Han er dog klar over, at den, som skal trække publikum, bliver Janet Devlin, som er et af de lidt større "X Factor"-navne.

- Billetsalget går stille og roligt, konstaterer Brian Berg og noterer, at mange udlændinge har sikret sig plads i Horsens.

Brian Berg har kendt Abi Garrido fra før, hun via den engelske
Brian Berg har kendt Abi Garrido fra før, hun via den engelske "X Factor" kom ud til den store offentlighed. Han har bl.a. besøgt hende i Newcastle, hvor hun bor. Dette foto stammer fra besøget. Privatfoto

Går det godt, så...

Og selvfølgelig er den 38-årige horsensianer spændt på, hvordan det hele ender.

- Men jeg har altid drømt om at arrangere koncerter. Går det godt, er jeg klar til at forsøge igen. Og går det ikke - ja, så ryger min opsparing.

Billetterne sælges via Horsens Ny Teater.

Når andre nu ikke vil - Brian henter engelske X Factor-stjerner til Horsens

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce