Muligt farvel til dansk politik: Kulturminister Mette Bock vil til Bruxelles

Mette Bock (LA) er blevet indstillet af Liberal Alliances hovedbestyrelse som spidskandidat til det kommende europaparlamentsvalg. Arkivfoto

Muligt farvel til dansk politik: Kulturminister Mette Bock vil til Bruxelles

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kulturminister Mette Bock, der bor i Stensballe, er klar til at tage afsked med dansk politik. Liberal Alliances hovedbestyrelse har indstillet hende som spidskandidat til Europa-Parlamentet.

Horsens: Kirke- og kulturminister Mette Bock (LA), der bor i Stensballe, får muligvis en del længere på arbejde i fremtiden.

Ministeren har meldt sig som mulig spidskandidat for Liberal Alliance forud for valget til Europa-Parlementet, der skal afvikles til maj næste år.

- Vi skal bruge den brændende platform (der er i Europa i øjeblikket, red.) til at åbne et nyt kapitel, hvor EU er smallere, men stærkere. Jeg vil være en liberal stemme, der tydeliggør danske og nordiske værdier i EU, siger Mette Bock i en pressemeddelelse fra Liberal Alliance.

Mette Bock er foreløbig blevet indstillet som spidskandidat af Liberal Alliances hovedbestyrelse. Liberal Alliance samles til Liberal Fridag på Fyn 22. september og vil her tage endeligt stilling til, hvem der skal være partiets spidskandidat.

- Nu er det op til medlemmerne at træffe den endelige beslutning, og jeg håber, de vil give mig deres opbakning som spidskandidat, udtaler hun.

Vælger et flertal af medlemmerne at bakke op om ministeren, betyder det et farvel til Anders Samuelsens søster i dansk politik. Bliver Mette Bock valgt som spidskandidat, stiller hun nemlig ikke op til næste folketingsvalg, oplyser Liberal Alliance i pressemeddelelsen.

Mette Bock er valgt for Sydjyllands Storkreds og har siddet i folketinget siden 2011 og været kultur- og kirkeminister siden 2016. Hun har blandt andet gjort sig bemærket som en af hovedkræfterne bag det medieforlig, der blev forhandlet på plads i juni.

Danmark vil efter valget i maj 2019 råde over 14 pladser i Europa-Parlamentet, hvor Liberal Alliance ikke tidligere har været repræsenteret.

Muligt farvel til dansk politik: Kulturminister Mette Bock vil til Bruxelles

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce