Minister besøgte Sundparken med klart budskab: I Danmark arbejder vi

En lille delegation med beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) i spidsen var mandag på rundvisning i Sundparken. Med på rundvisningen var også Michael Meldgaard, direktør for Odinsgaarden, Jens Nørskov, driftleder i Sundparken, Lars Mose, projektmedarbejder i Sundparken, byrådspolitikerne Martin Ravn (V) og Anne Lene Løvbjerg (V) samt beboer i Sundparken Samangol Aziz. Foto: Morten Pape

Minister besøgte Sundparken med klart budskab: I Danmark arbejder vi

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen var mandag på rundvisning i Sundparken, og han havde et klart budskab: Flere af beboerne skal i arbejde.

Horsens: - Det er jo ikke Mjølnerparken det her. Det er lidt mere jysk og med lidt mindre politi, sagde beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen med et smil, da han trådte ind af døren i Sundparken, hvor han mandag var på besøg. Men det fik ham ikke til at tøve om Sundparkens status som en ghetto.

- Det ændrer ikke ved, at Sundparken er med på listen over de 16 udsatte boligområder, og det er jeg nødt til at forholde mig til, sagde ministeren.

Før besøget havde han kun været forbi Sundparken, men aldrig set boligerne og faciliteterne indefra.

Det fik han rig lejlighed for mandag, hvor han fik den helt store rundvisning og blandt andet blev præsenteret for hallen, aktivitetsrum, syrum, mødregruppe og frivillige, der arbejdede for at undgå madspild samt meget andet.

Troels Lund Poulsen var ikke uimponeret og udviste stor interesse for parken og ikke mindst alle aktiviteterne, der er iværksat af både boligforeningen Odinsgaarden og de mange frivillige.

- Det er virkelig pænt her, men det er også vigtigt, for begynder det først at hænge lidt, så kan det for alvor gå stærkt.

De fine ord om omgivelserne ændrede ikke hans holdning til, at Sundparken har et problem med beskæftigelsen.

- Sundparken opfylder kriterierne for at være en ghetto, og det er vi nødt til at handle på, sagde ministeren og tilføjede:

- De fysiske rammer er fine, men det ændrer ikke min holdning til, at det er sundt at have et arbejde.

Jeg håber, at vi får en mere blandet beboer-sammensætning, som svarer mere til, hvordan vi ellers bor i Danmark.
Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen.
Ghettoplanen
Regeringen præsenterede i marts en strategi for "Et Danmark uden parallelsamfund", der skal afskaffe ghettoer i 2030. Det betyder, at der kommer til at være særlige regler for de mest belastede ghetto-områder.Sundparken er blandt regeringens liste over de 16 mest udsatte boligområder.

På beskæftigelsesområdet er der blandt andet blevet indført forbud mod at mennesker på kontanthjælp flytter ind i et ghetto-område. Udover et forbud mod indflytning, så betyder regeringens aftaler om afvikling af ghettoer også, at de hårdeste ghettoområder, der har stået på ghettolisten i fire år i træk, skal nedbringe andelen af almene familieboliger til højst 40 procent inden 2030. Der er også aftaler om obligatorisk vuggestue eller dagpleje til de mindste børn og sprogprøver i 0. klasse.

Kilde: Beskæftigelsesministeriet
Der skal gøres en indsats for at øge beskæftigelsen i Sundparken, for i Danmark arbejder man. Det var det klare budskab fra beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V). Han ændrede ikke sin holdning til Ghettoplanen, selvom han synes godt om faciliteterne og lejlighederne i Sundparken. Bagved Lars Mose (tv) og Martin Ravn (th). Foto: Morten Pape

Flere skal i arbejde

Netop beskæftigelsen er Sundparkens helt store problem. 54,8 procent af beboerne står udenfor arbejdsmarkedet, og det får Sundparken til at være den af de 16 udpegede ghettoer med den dårligste beskæftigelse.

- Vi er nødt til at gøre noget ved, at vi her har et område i Danmark, hvor en stor del af beboerne ikke har en tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er nødvendigt at sætte spot på det her, ikke mindst for børnenes skyld, sagde Troels Lund Poulsen.

Det argument stod han fast på, selvom Sundparken ikke opfylder ghettokriterierne for eksempelvis kriminalitet og utryghed.

- Det er ikke for at gøre Sundparken til syndebuk, men i Danmark arbejder vi altså, og statistikkerner er bekymrende, slog ministeren fast.

Derfor er Sundparken en ghetto
Der bor 1482 beboere i området.54,8 pct. af beboerne står uden for arbejdsmarkedet. Det gør området til den ghetto i Danmark, hvor flest er uden job.69 pct. af beboerne er indvandrere eller efterkommere med ikke vestlig baggrund.1,78 pct. af beboerne har fået mindst én dom.61,6 pct. har kun en grundskoleuddannelse.Kilder: Transport-, Bygnings- og Boligministeriet og Ritzau
To gange ugentligt sorterer frivillige i Sundparken madrester, som ikke længere er helt friske. De bliver leveret fra byens supermarkeder, og Sundparkens beboere får lov til at købe en pose til ti kroner. Foto: Morten Pape

Dårlig omtale bomber arbejde ti år tilbage

Michael Meldgaard, direktør i Boligforeningen Odinsgaarden, er dog knap så begejstret for at få stemplet "en hård ghetto", og det kom der en skarp debat ud af på mandagens rundvisning.

- I mange år har vi arbejdet med at ændre Sundparkens image. Ved at blive stemplet som en hård ghetto, bliver vi skudt ti år tilbage i horsensianernes tankegang, som vi har arbejdet bevidst på at ændre, sagde Michael Meldgaard til ministeren og uddybede, at han frygter for tomme boliger i Sundparken.

- Jeg synes også, vi sætter en stor gruppe mennesker i bås, og jeg frygter, at den udsatte gruppe får svært ved at finde en anden bolig, sagde han.

Troels Lund Poulsen mener dog ikke, at Sundparkens udfordringer bliver forværret af, at den er med på listen over de 16 "hårde" ghettoer i Danmark.

- Man kan selvfølgelig diskutere ordvalget, og jeg hører, hvad der bliver sagt, men omvendt, så kan man heller ikke fortie problemerne.

Samangol Aziz bor med sin mand og to børn i Sundparken. Parret var begge på kontanthjælp, da de byttede en dyr lejlighed i byen ud med en noget billigere i Sundparken. Hun er bekymret for, hvordan det skal gå folk i en lignende situation med regeringens nye ghettoplan. I dag er hendes mand i arbejde, som projektmedarbejderne i Sundparken har skaffet ham. Samangol Aziz er i jobprøvning og er selv på vej tilbage til jobbet som social- og sundhedshjælper efter en sygemelding. Familien er glad og trives godt i Sundparken, kunne hun fortælle de to Venstre-politikere Troels Lund Poulsen og Martin Ravn. Foto: Morten Pape

Der skal handles

Viceborgmester Martin Ravn (V), der havde inviteret beskæftigelsesministeren på rundvisning i Sundparken, er klar til at gøre en indsats for Sundparken, og det skal gå stærkt.

Tirsdag skal beskæftigelses- og integrationsudvalget tage stilling til et forslag om at lade en afdeling af jobcentret med i alt syv ansatte rykke ud i Sundparken for at få en lettere og mere direkte dialog med beboerne.

Derudover er Martin Ravn klar til at kigge på nye former for boliger, så kontanthjælpsmodtagerne har et alternativt til Sundparken - og gerne et alternativ, som ikke er boligerne i Sønderport, Axelborg eller Sønderbro/Mimersgade, som også betragtes som udsatte boligområder.

- Det er vi nødt til at kigge på, så vi ikke bare flytter problematikken, sagde Martin Ravn, som gerne vil have Sundparken ud af ghetto-listen senest i 2022.

- Ved at sætte fire år som mål, er vi nødt til at holde hinanden op på det politisk allerede om et år eller to år. På den måde sikrer vi, at der bliver ved med at være fokus på problematikken.

- Vi bliver skudt ti år tilbage med stemplet som en
- Vi bliver skudt ti år tilbage med stemplet som en "hård" ghetto, siger direktør for Odinsgaarden Michael Meldgaard. Foto: Morten Pape
Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen besøgte Sundparken i Horsens. Foto: Morten Pape

Annonce
Annonce
Annonce