Mindre energi hos Stibo


Mindre energi hos Stibo

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Store besparelser har præget Stibo, og flere er på vej - men alle på den gode måde.

Horsens: Gennem 20 år har Stibo Complete, der i Horsens holder til på Saturnvej, arbejdet for at spare på energien og reducere miljøbelastningen, og det har givet pote. Og et nyt samarbejde med energiselskabet Eniig har skabt endnu bedre resultater. Gennem samarbejdet er det nemlig lykkedes Stibo Complete at skabe energibesparelser for 4,5 millioner kroner årligt.

Arbejdet har placeret virksomheden i en førende position, når det kommer til miljøcertificeringer og miljømærker, og flere besparelser er på vej.

- Når vi ser på de 20 procent, energiforbruget udgør, mente vi egentlig, at vi havde nået en grænse for, hvor meget mere vi kunne flytte. Samarbejdet med Eniig skulle dog vise sig at være et vigtigt skridt i retningen mod at opnå endnu større besparelser og dermed endnu mindre miljøbelastning, fortæller Per Kaae Hansen, som er miljøkoordinator i Stibo Complete, i en pressemeddelelse.

Siden virksomheden indgik samarbejdet med Eniig, har den nemlig formået at foretage store optimeringer på både belysning, ventilationsanlæg og varmegenvindinger. Alene på belysningen svarer besparelserne til 490 parcelhuses gennemsnitlige årsforbrug.

- Det er de samme problematikker, der er på nogle af de andre trykkerier, og derfor har vi forholdsvist nemt kunnet implementere de energibesparelser, vi identificerer i Horsens eller Vadum, til de andre lokationer, forklarer Steen Lund Sømod, som er energirådgiver i Eniig.

- Vi kan se, at der masser af potentiale endnu og dermed god grund til at fortsætte, siger virksomhedens tekniske direktør, Poul Mikkelsen.

Mindre energi hos Stibo

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce