Mette Frederiksen på natur-offensiv med tyren Leopold ved Nørrestrand: - Vi skal have mere vild natur

Mette Frederiksen vovede sig hen til tyren Leopold, som ifølge naturvejleder Jan Kunstmann godt kan lide at blive børstet. Foto: Anita Graversen, Ritzau Scanpix

Mette Frederiksen på natur-offensiv med tyren Leopold ved Nørrestrand: - Vi skal have mere vild natur

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Den socialdemokratiske formand gik onsdag formiddag tur ved Nørrestrand i Horsens. Hun benyttede lejligheden til at præsentere et naturudspil, som skal spore valgkampen ind på kampen for naturen.

Horsens: Lærken sang, vandet glitrede, solen bragede løs og det skotske højlandskvæg kiggede nysgerrigt - og lidt skeptisk med - da den socialdemokratiske kampagnebus med statsministerkandidat Mette Frederiksen onsdag formiddag lagde vejen forbi Nørrestrand.

Og mens borgmester Peter Sørensen (S) sammen med naturvejleder Jan Kunstmann stolt viste naturprojektet ved Nørrestrand frem for den socialdemokratiske formand, et stort presseopbud og omkring 50 nysgerrige horsensianere, benyttede Mette Frederiksen lejligheden til at rose Horsens.

- Nørrestrand er et fantastisk eksempel på, at vi kan rykke os hurtigt på naturområdet, hvis der er politisk vilje til det. For to år siden var det her dyrket landbrugsjord, nu er det et skønt naturprojekt med vild natur, og det giver mening på så mange områder. Området tænker klima, natur og tilgængelighed sammen. Det er virkelig godt gået, og det giver et stort udbytte, lød det fra Mette Frederiksen, som også understregede, at hun syntes, det var skønt at gå tur ved Nørrestrand.

- Jeg kan mærke, jeg har godt af luft, græs og sol. Skuldrene kommer ned. Den slags får vi mere behov for i fremtiden, både for naturens skyld, men også for at afhjælpe den stigende mistrivsel, sagde hun, mens hun sammen med de fremmødte tog turen ned over den bumlede jord med tidsler, kokasser og hestepærer.

Socialdemokraternes naturudspil
I naturudspillet foreslår Socialdemokratiet:15 vilde naturparker: Naturreservater med store naturoplevelser på statens og kommunernes arealer.

75.000 hektar urørt skov: Flere sammenhængende og vilde naturområder. Det er en seksdobling i forhold til i dag.

Mere natur tæt på byerne: Mere bynær skovrejsning, så der kommer mere natur tæt på, hvor mange danskere bor.

Nationalt net af stier og ruter: Stier og ruter skal bindes sammen på tværs af kommunegrænser i et nationalt netværk og formidles på en let tilgængelig måde.

Bedre adgangsforhold: Naturen skal være for alle. Regler skal gennemgås for muligheder for at gøre naturen mere tilgængelig.
Det skotske højlandskvæg var nysgerrigt og kom helt tæt på, da Mette Frederiksen (S) onsdag formiddag gik tur ved Nørrestrand. Dn socialdemokratiske formand benyttede lejligheden til at præsentere et stort naturudspil. Foto: Anita Graversen, Ritzau Scanpix

- Vi skal have mere vild natur

Den socialdemokratiske statsministerkandidat brugte besøget i Horsens til at fremlægge et naturudspil som en del af valgkampen.

- Vi skal have mere vild natur i Danmark. Det vil vi gerne stille os i spidsen for. Det skal både hjælpe biodiversiteten, klimaet og os mennesker. Vi vil meget gerne spore valgkampen ind på også at handle om natur og biodiversitet, lød det fra Mette Frederiksen, inden hun vendte sin opmærksomhed mod højlandskvæget, som nysgerrigt nærmede sig de mange besøgende.

- Det er da godt, jeg ikke har den røde jakke på, lød det fra Mette Frederiksen, der konstaterede, at tyren Leopold så fin ud. På afstand vel at mærke.

Da naturvejleder Jan Kunstmann inviterede partiformanden hen til Leopold sagde hun dog ja tak. Til stor begejstring for de fremmødte, som knipsede løs for at få et billede af tyren og formanden.

Nørrestrand viste sig fra sin smukkeste side, da den socialdemokratiske statsministerkandidat onsdag lagde vejen forbi for at gå en tur med naturvejleder Jan Kunstmann (bagerst) og borgere fra Horsens. Foto: Anita Graversen, Ritzau Scanpix

Mette Frederiksen nød udsigten over Nørrestrand og Horsens sammen med borgmester Peter Sørensen (S) og det lokale folketingsmedlem Henrik Dam Kristensen (S). Foto: Anita Graversen, Ritzau Scanpix
Mette Frederiksen nød udsigten over Nørrestrand og Horsens sammen med borgmester Peter Sørensen (S) og det lokale folketingsmedlem Henrik Dam Kristensen (S). Foto: Anita Graversen, Ritzau Scanpix
Borgmester Peter Sørensen tog imod, da den socialdemokratiske kampagnebus med statsministerkandidat Mette Frederiksen rullede ind på p-pladsen ved Nørrestrand. Foto: Anita Graversen, Ritzau Scanpix
Borgmester Peter Sørensen tog imod, da den socialdemokratiske kampagnebus med statsministerkandidat Mette Frederiksen rullede ind på p-pladsen ved Nørrestrand. Foto: Anita Graversen, Ritzau Scanpix
Borgmester Peter Sørensen (t.v.) og Henrik Dam Kristensen (t.h.) er sammen med Mette Frederiksen på vej mod Nørrestrand.  Foto: Anita Graversen/Ritzau Scanpix

Annonce
Annonce
Annonce