Mette Bock om prins Henriks død: Hykleriet vil ingen ende tage

Mette Bock er kendt for skarpe meninger. Det præger også hendes mindeord om prins Henrik. Arkivfoto: Lars Salomonsen.

Mette Bock om prins Henriks død: Hykleriet vil ingen ende tage

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Klandrer de mange, som "mobbede" prinsen og nu er fulde af lovord.

Horsens: Mens mindeordene i stort tal priser prins Henrik, benytter Mette Bock, kulturminister med bopæl i Horsens, anledningen til at rejse danskerne og kalde dem, der tidligere har mobbet prinsen, for hyklere.

Det sker i et Facebook-opslag, formet som en fortælling om "Manden og prinsessen": "Der var engang en mand, der hed Henri. Han mødte en prinsesse, der hed Margrethe. De forelskede sig stormende og giftede sig. Så manden fik ikke kun prinsessen, der siden blev dronning, men også et helt folk i tilgift. Det blev en lykkelig kærlighedshistorie. Men et ulykkeligt kulturmøde. Folket kunne nemlig ikke rigtig li' manden. Han var anderledes. Kom fra et andet land. Lærte aldrig at tale helt dansk, som vi bedst kan lide det. Og så interesserede han sig for de skønne kunster. Musik, skulptur, billedkunst, litteratur. Meget mærkeligt. Så han blev mobbet. Og da han begyndte at give udtryk for ønsket om at bevare sin egen identitet, gik det helt galt. Franske Henri blev ikke helt til danske Henrik, selvom vi tvang ham til at skifte navn. Nu er manden død. Og mobberne vil i dag svømme over med nekrologer om dette fantastiske menneske, der var spændende, anderledes, sprudlende og helt sig selv. Hykleriet vil ingen ende tage. Vi er heldigvis gode til det med eventyrene om kærlighed. Vi har til gengæld brug for at blive bedre til det med kulturmøder. Det kan vi godt, hvis vi vil. Og det vil vi. For det skal vi. Æret være prins Henriks minde. Dejligt menneske. Stor personlighed. Helt sin egen."

Mette Bock om prins Henriks død: Hykleriet vil ingen ende tage

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce