Mens kommunen bygger trekvarte haller: Her er der blevet indviet en hel

Alle 140 elever på Elbæk Efterskole var på gulvet, da den nye hal blev indviet. Foto: Jens Amtoft

Mens kommunen bygger trekvarte haller: Her er der blevet indviet en hel

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

På Elbæk Efterskole var der fest onsdag eftermiddag. 370 deltog, da skolen indviede en ny hal.

Elbæk: Mens der bliver planlagt og bygget trekvarte multihaller rundt om i kommunens oplandsbyer, så blev en helt ny hel hal i går indviet - på Elbæk Efterskole.

Omkring 370 var mødt op til begivenheden, der blev markeret med taler, sang og gymnastikopvisning - og efterfølgende spisning.

Udover de omkring 140 nuværende elever var mange tidligere elever mødt op til indvielsen, ligesom mange af de nuværende elevers forældre deltog.

To af de tidligere elever var Maja Thomsen og Rebecca Kring, der gik på skolen for tre-fire år siden - før der overhovedet var tænkt på en ny hal til efterskolen.

- Det var ikke sådan, at vi gik og tænkte, at vi manglede en ekstra hal, dengang vi gik der, men der var meget crowded, når vi holdt gymnastikopvisninger i den gamle hal. Så kunne man næsten ikke være der. Vi plejede at holde nogle fælles stævner med Flemming og Vestbirk efterskoler, og vi kunne også godt se, at man nogen steder havde mere plads, end vi havde, sagde de to piger, der ikke ville tage ordet misundelse i deres mund.

- Nej, det er bare dejligt for eleverne, at de har fået den her mulighed. Og det er blevet rigtig flot, var de to piger enige om.

Først og fremmest så manglede vi nogle tilskuerpladser. Men vi er også en idrætsefterskole. Selv om der er mange, der mest forbinder os med gymnastik, så har vi mange andre idrætsgrene her på skolen.
Rasmus Clausen, forstander
De omkring 370 deltagere sang med på Kære Linedanser. Rasmus Clausen sang for. Foto: Jens Amtoft
De omkring 370 deltagere sang med på Kære Linedanser. Rasmus Clausen sang for. Foto: Jens Amtoft

Styrkelse af idræt

Forstanderparret Annette Støckel og Rasmus Clausen så også meget tilfredse ud ved onsdagens indvielse.

- Først og fremmest så manglede vi nogle tilskuerpladser. Men vi er også en idrætsefterskole. Selv om der er mange, der mest forbinder os med gymnastik, så har vi mange andre idrætsgrene her på skolen. Man kan ikke kun vælge én linje, man skal prøve flere ting, når man går her. Med den her hal får vi bedre mulighed for boldspil. Nu kan vi f.eks. spille basketball. Det var der ikke plads til på samme måde før, forklarede Rasmus Clausen.

Det er kun syv år siden, Elbæk Efterskole kunne indvie en ny springhal.

- Dengang tænkte vi, at vi skulle passe på ikke at tabe gymnastikken, så derfor byggede vi springgraven. Den her gang tænkte vi, at vi skulle passe på ikke at tabe de øvrige idrætsgrene, forklarede Rasmus Clausen.

Han understregede, at der ikke er planer om at tilbyde andre fag eller linjer, selv om skolen nu har fået markant mere plads.

- Men det er klart, at det giver nogle bedre muligheder, sagde forstanderen.

Den nye hal er på 30 gange 50 meter - heraf er gulvarealet på 1300 kvm

Det er kun 14 dage siden, at hallen for første gang blev taget i brug af skolens elever.

- Vi skulle først have tilladelsen fra brandmyndigheder osv. Så jo, vi har ikke kunnet bruge den før nu, sagde Rasmus Clausen.

Alle skolens elever deltog i en lille opvisning for de fremmødte forældre og tidligere elever.

- Det er en lille del af det program, vi er begyndt at træne til forårets opvisninger, forklarede Thea Kolby, da hun efter opvisningen fik et velfortjent måltid sammen med kammeraterne.

- Det er rigtig fedt, at vi har fået den her hal. Den er også meget mere lys, end den gamle, sagde en anden af eleverne Karina Kaiser.

Det er ikke kun Elbæk Efterskole, der fremover får glæde af hallen. Efterskolen udlåner hallen til mange idrætsformål. Således er der flere springhold, der træner på efterskolen.

Forberedelserne til forårets gymnastikopvisninger er så småt gået i gang. Eleverne gav smagsprøver. Foto: Jens Amtoft
Forberedelserne til forårets gymnastikopvisninger er så småt gået i gang. Eleverne gav smagsprøver. Foto: Jens Amtoft

Mens kommunen bygger trekvarte haller: Her er der blevet indviet en hel

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce