Mangel på håndværkere: Vi kunne ansætte 5-10 mand med det samme

Decideret kamp om medarbejderne, lyder en lokal melding om håndværker-situationen. Byggeriet både i Horsens og andre steder er massivt, og der mangler faglært arbejdskraft. Arkivfoto: Morten Pape

Mangel på håndværkere: Vi kunne ansætte 5-10 mand med det samme

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Byggeriet buldrer afsted i Horsens, og det bliver sværere og sværere at finde faglært arbejdskraft, lyder meldingen.

Horsens: Der er mangel på håndværkere. Det er der på landsplan, og det er der også i Horsens, hvor bygningerne skyder lystigt op i øjeblikket.

Og blandt lokale firmaer er der da også decideret kamp om de faglærte arbejdere. Det gælder blandt andet i malerbranchen, fortæller oldermand i Horsens og Omegs Malerlav, Henrik Høj, som også er medejer af Rosenberg Malerfirma.

- De seneste halvandet til to år har der virkelig været kamp om medarbejderne, siger han.

- Vi kunne sagtens ansætte nogle nu, hvis der var nok. Vi siger tit nej til opgaver, fordi vi ikke har folk nok. Vi kunne godt have et sted mellem fem og 10 flere fastansatte, vurderer Henrik Høj.

Vi kunne sagtens ansætte nogle nu, hvis der var nok. Vi siger tit nej til opgaver, fordi vi ikke har folk nok.
Henrik Høj, Rosenberg Malerfirma

Mange udlændinge

Ifølge interesseorganisationen Danske Malermestre er det da også en ret udbredt problematik. I en rundspørge blandt deres medlemmer har to ud af tre malervirksomheder svaret, at de har ledt forgæves efter nye ansatte i løbet af seneste tre måneder. Og fem ud af seks virksomhedsejere siger, at det har været vanskeligt at finde kvalificeret arbejdskraft.

Hos Rosenberg Malere har man da også været nødt til at hente folk fra udlandet.

- Vi har fire østeuropæere og fire tyskere, og så henter vi nogen ind som vikarer engang imellem for at få det hele til at løbe rundt, siger Henrik Høj, der i alt har 42 ansatte i sin virksomhed - ud over vikaransættelser.

En anden måde at løse manglen på faglært arbejdskraft kan være at ansætte ufaglærte. Det er en løsning, som elektrikervirksomheden Henning Lund A/S allerede sidste år sagde til Horsens Folkeblad, at de var nødt til at gøre brug af.

Firmaets direktør fortæller, at det stadig er problematisk at finde arbejdskraft, men at man har klaret de seneste udvidelser i medarbejdergruppen med egne lærlinge.

- Vi har lige nøjagtig kunnet følge trop, fordi samtlige af vores fem lærlinge hoppede direkte over og blev fastansatte, siger direktør Flemming Lund.

Ifølge direktøren begrænser problemet sig ikke til den travle byggeperiode, der foregår lige nu i Horsens. Travlheden skyldes ifølge ham slet ikke kun de store projekter der i gang på Campus Horsens, Lilli Gyldenkildes Torv og i området omkring havnen.

- De fleste af vores opgaver er uden for Horsens, så det er en generel efterspørgsel. Man kan ikke sige noget om, hvordan det ser ud, når projekterne er færdige, for det kommer jo an på konjunkturerne, og de er jo svære at spå om, men hvis resten af samfundet fortsætter som nu, kommer vi ikke bare til at kede os, når noget af byggeriet i Horsens er færdigt, vurderer Flemming Lund.

Mangel på håndværkere: Vi kunne ansætte 5-10 mand med det samme

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce