Mange tomme boder: Legetøjsmarkedet på Søndergade regnede væk

Paraplyerne var fundet frem ved Legetøjsmarkedet på Søndergade i lørdags. Og over halvdelen af boderne stod tomme. Foto: CityHorsens

Mange tomme boder: Legetøjsmarkedet på Søndergade regnede væk

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Over halvdelen af bodholderne blev væk: Legetøjsmarkedet på Søndergade regnede delvist væk.

Horsens: Det blev ikke et legetøjsmarked efter forventningerne, da CityHorsens i lørdags arrangerede sin årlige dag med salg af børns legetøj på Søndergade.

Der var solgt over 100 bodpladser, men kun en tredjedel af bodholderne var mødt op til start kl. 10.

Det regnede, og det regnede, og der var ikke meget, der tydede på, at det ville holde op igen. Derfor blev det ikke alene en våd omgang, men også en halvtom omgang for de bodholdere, der var mødt frem for at sælge deres legetøj.

Der var ikke så mange mennesker i gaden, men som timerne skred frem mod slutningen kl. 15, dukkede der alligevel flere op.

Som en deltager på CityHorsens' Facebook-side konstaterede:

- Der kom faktisk en del boder til sidst. Og egentlig også mange mennesker.

Gågaden er bare udendørs

Citychef Cathrine Florian Bang ærgrede sig over vejrliget, men konstaterer også, at der ikke var så meget at gøre ved det.

- Over 60 procent af boderne stod tomme, så min begejstring er knap så stor, som da vi holdt outletmarked. Men vi har det her arrangement for at skabe liv på gågaden, og derfor flytter vi det ikke andre steder hen. Når man vælger at booke et bord på gågaden i Horsens, så ved man også godt, at det er udendørs, siger hun og medgiver:

- Men selvfølgelig kunne vi godt overveje at opfordre bodholderne til at tage paraply eller lignende med en anden gang. For som man siger, er det jo aldrig vejret, den er gal med...

Hun kigger nu frem mod Late Night fredag 28. september, hvor hun er overbevist om, at vejret bliver meget bedre:

- Vi har da fået sparet godt op, siger hun.

Mange tomme boder: Legetøjsmarkedet på Søndergade regnede væk

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce