Lokalråd vil skabe rekreativt område i grusgrav

Omkring 50 var mødt op til borgermøde i Egebjerg-Hansted Forsamlingshus. Foto: Jens Amtoft

Lokalråd vil skabe rekreativt område i grusgrav

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Egebjerg: Formand for Hansted-Egebjerg Lokalråd Henrik Meldgaard kunne i sin formandsberetning konstatere, at flere af målene for 2018 er nået.

Blandt andet er flere trafikforanstaltninger blevet gennemført efter dialog med Horsens Kommune.

Men det mest ambitiøse projekt, som lokalrådet fremlagde mandag aften, er et projekt om at gøre grusgraven på Grusdalsvej til et sted, der kan udnyttes til rekreative formål.

På sidste års møde blev der talt om mulighed for bålhytte, legeredskaber, fitnessredskaber og tarzanbane i en halvdel af grusgraven, der er kommunal.

Henrik Meldgaard fremlagde et projekt, der er udarbejdet i samarbejde med anlægsgartner OK Nygaard.

- Vi skal vide, om det er noget, vi skal arbejde videre med, spurgte Henrik Meldgaard, og det blev der nikket ja til i salen.

Der blev lagt op til en række arbejdsgrupper, og da mødet sluttede, var der flere, der fik skrevet sig på listen over folk, der gerne vil deltage i en af de fem arbejdsgrupper, der nu skal nedsættes. De fem grupper er en udviklings- og styregruppe, en økonomigruppe, en rydningsgruppe, en oprydningsgruppe og en vedligeholdelsesgruppe. Lokalrådet skal nu i gang med at finde flere frivillige.

Borgermødet sluttede med, at mangeårigt medlem af lokalrådet Hans Kurt Jacobsen stoppede og fik pæne ord med på vejen fra Henrik Meldgaard.

I hans sted blev Hans Peter Østergaard valgt ind i Hansted-Egebjerg Lokalråd.

Lokalråd vil skabe rekreativt område i grusgrav

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce