Lokalråd advarer politikere: Nye byggegrunde er for små

Grunsdstørrelserne på den nye del af udstykningen på Korntoften i det nordlige Gedved er for små, mener Gedved Lokalråd. Arkivfoto

Lokalråd advarer politikere: Nye byggegrunde er for små

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Gedved Lokalråd advarer mod, hvad rådet kalder en planlægningsfejl. Formand har sendt en skrivelse til byrådets medlemmer.

Gedved: Gedved lokalråd har på et ekstraordinært bestyrelsesmøde torsdag aften besluttet at sende et brev til byrådsmedlemmerne i Horsens kommune forud for byrådsmødet mandag.

Her skal en lokalplan for mellem 85 og 110 udstykninger på Korntoften i det nordlige Gedved endeligt vedtages.

Lokalrådet håber med skrivelsen at få politikernes øjne op for, hvad rådet betegner som det uhensigtsmæssige i, at man vil udstykke nye grunde, der er mindre end tilsvarende grunde i den øvrige del af kommunen.

- Normalt følger vi de almindelige kanaler for høringer af sager i Horsens Kommune, der vedrører Gedved. Det har vi også gjort i denne sag, men vi føler ikke rigtigt, at vores indsigelser og høringssvar er blevet hørt og drøftet. Det er vores opfattelse, at man er undervejs med nogle afgørende planlægningsfejl, der ikke senere kan oprettes, siger formand for Gedved Lokalråd, Niels Arne Kjærgaard.

Problemet er, at der bl.a. skal etableres et større regnvandsbassin, end det oprindelig var planlagt. Da man vil udstykke det samme antal grunde, vil det betyde, at grundstørrelserne bliver mindre end de omkring 900 kvm, som de nuværende grunde på den første del af udstykningen har.

Det er vores opfattelse, at man er undervejs med nogle afgørende planlægningsfejl, der ikke senere kan oprettes.
Niels Arne Kjærgaard, formand for Gedved Lokalråd

Brødtekst

Usædvanligt skridt

Formanden erkender, at det er et usædvanligt skridt, som lokalrådet har taget.

- Men vi mener det faktisk alvorligt. Vi ønsker med skrivelsen at spørge byrådet, om ikke det er en god idé at fortsætte med at have den samme slags byggegrunde i Gedved som i Torsted og Lund og andre steder, hvor kommunen udstykker, siger Niels Arne Kjærgaard.

Lokalrådet gør i skrivelsen også politikerne opmærksomme på, at de nuværende skitser i lokalplanen ikke tager fornødent hensyn til den overordnede plan om en grøn kile gennem Gedved.

- Hvis man ser et overblik over Gedved, som byen ser ud i dag, så har man lavet en pæn næsten 50 meter grøn kile, der går fra den sydlige del af byen og op til skolen. Tanken var, at den skulle fortsætte ned til Gedved Sø. Det var sådan set, hvad kommunen selv havde lagt op til. Der er lagt op til grønne områder i den nye plan, men det bliver meget vanskeligt at kalde det en grøn kile, siger Niels Arne Kjærgaard.

Lokalråd advarer politikere: Nye byggegrunde er for små

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce