Lokalplan på plads for cirka 100 boliger: Nu kan der udstykkes igen

Boligerne skyder op på området ved Akset og Strået ved Korntoften. Nu er flere byggegrunde på vej. Arkivfoto

Lokalplan på plads for cirka 100 boliger: Nu kan der udstykkes igen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Udstykningen af byggegrunde i det nordlige Gedved kan fortsætte efter en pause. En lokalplan for området er blevet godkendt.

Gedved: En lokalplan og en kommuneplan for et sted mellem 85 og 110 boliger på Korntoften i Gedved er blevet godkendt i plan- og miljøudvalget i Horsens Kommune og mangler kun den endelige vedtagelse i byrådet.

Dermed er der igen udsigt til, at der kan udstykkes nye grunde i Gedved.

Arbejdet med nye byggegrunde var ellers gået i stå på grund af uforudsete forhindringer.

- Det har været en noget omstændelig proces. Lokalplanen har været i høring, og der kom 10 høringssvar. Flere af svarene er blevet indarbejdet i den endelige plan, fortæller formand for plan- og miljøudvalget, Martin Ravn (V).

Således er en præcisering af placeringen af de grønne områder blevet indskrevet i den endelige plan.

Bl.a. Gedved Lokalråd har i et høringssvar påpeget, at man skal være opmærksom på netop de grønne områder og på at bevare den grønne kile, der starter ved Lykkebjergvej og går gennem den nuværende udstykning frem til Gedved Sø.

Det har været en noget omstændelig proces, der nu er overstået.
Martin Ravn (V), formand for plan- og miljøudvalget

Korntoften

Mindre grunde

Der var også tidligere en lokalplan for området i det nordlige Gedved, men det viste sig, at et par rørlagte vandløb havde andre placeringer end først antaget.

Samtidig kom der nye regler for bortledning af overfladevand, der betød, at der skulle etableres et større regnvandsbassin i området, så grundstørrelserne måtte reduceres.

Den nye lokalplan giver mulighed for, at der kan etableres mellem 85 og 110 boliger i området i kategorien tæt-lav og åben-lav bebyggelse på Korntoften.

Da de første 40 grunde i området blev sat til salg i januar sidste år, blev de nærmest revet væk.

Der blev solgt 15 byggegrunde samme formiddag, som de blev sat til salg, og salget er fortsat kontinuerligt lige siden. Derfor var kommunen ved at løbe tør for byggegrunde.

Der kun ganske få grunde tilbage på Strået og Akset, der er sideveje til Korntoften.

Lokalplan på plads for cirka 100 boliger: Nu kan der udstykkes igen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce