Lokale virksomheder spytter milliarder i kassen: Så meget folkeskole, sundhed og motorvej får vi for pengene

Velux-direktør Kristian E. Justesen er sikker på, at der er plads til forbedring, også hos Velux, men ved onsdagens erhvervstræf gav han andre erhvervsledere indblik i, hvad Velux gør for at tiltrække attraktiv arbejdskraft. Foto: Morten Pape

Lokale virksomheder spytter milliarder i kassen: Så meget folkeskole, sundhed og motorvej får vi for pengene

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Et stærkt samfund er afhængig af stærke virksomheder. Og stærke virksomheder er afhængig af god infrastruktur og dygtige medarbejdere. Det var temaet, da Dansk Industri Horsens torsdag holdt erhvervstræf.

Horsens: Klima, indvandrere, sundhed og velfærd. Dét er, hvad der optager vælgerne mest, og derfor er det også dét, der optager politikerne mest i denne tid - frem for virksomheders rammevilkår, økonomi og arbejdsmarkedet.

Den erkendelse kom fra Dansk Industri (DI), som onsdag havde inviteret lokale medlemsvirksomheder til årligt erhvervstræf i virksomheden Volas rammer på Lunavej.

Men tingene hænger uløseligt sammen - et stærkt samfund er afhængig af stærke virksomheder, fastslog DI's kommunikationsdirektør Marion Hannerup og præsenterede en ny undersøgelse, hvor Dansk Industri på bagrund af tal fra Danmarks Statistik har opgjort, hvor meget virksomhederne og deres medarbejdere bidrager med til statskassen.

Private virksomheder i Horsens Kommune skaber 23.300 lokale fuldtidsjob, og virksomhederne skaber sammen med deres medarbejdere årlige skatteindtægter for 6,7 milliarder kroner, viser undersøgelsen.

- For dét kan man for eksempel undervise 25.000 elever i folkeskolen, have 4000 social- og sundhedsmedarbejdere og 2000 politibetjente ansat og bygge 24 km motorvej - hvert år, forklarede Marion Hannerup.

Selvfølgelig er vi alle optaget af drift og udvikling af vores egen virksomhed, men der er også en række udfordringer, vi er fælles om på tværs af brancher og kommuner.
Johannes Saugbjerg, formand for Dansk Industri Horsens
Journalist Knud Brix var ordstyrer og taler her med fire lokale unge om deres fremtidsplaner. Fra venstre: David Le, 8. klasse på Langmarkskolen, Sofie Press, 9. klasse på Østerhåbskolen, samt Emma Kjærskov Damgaard og Lærke Irene Rasmussen fra Juelsminde skole. Foto: Morten Pape
Journalist Knud Brix var ordstyrer og taler her med fire lokale unge om deres fremtidsplaner. Fra venstre: David Le, 8. klasse på Langmarkskolen, Sofie Press, 9. klasse på Østerhåbskolen, samt Emma Kjærskov Damgaard og Lærke Irene Rasmussen fra Juelsminde skole. Foto: Morten Pape

Fra E45 til Kattegatbro

Så modsat valgkampen var stærke virksomheder et tema på det årlige erhvervstræf i DI Horsens, som repræsenterer både Horsens, Hedensted, Odder og Samsø kommuner.

Borgmestre fra de fire kommuner var inviteret til debat om, hvor der skal sættes ind for at skabe et endnu stærkere lokalt erhvervsliv. Her fyldte især rekruttering af arbejdskraft og infrastruktur.

- Jeg har været med i mange år, og i alle år har vi kæmpet for en udvidelse af E45. Tak for hjælpen med det, lød det fra næstformand Lars Nonbye, adm. direktør i Ole Nonboe A/S.

Men skal vi så ikke til at fokusere på Kattegatbroen nu, spurgte han derpå borgmestrene.

- Jo før, desto bedre, fastslog Odder-borgmester Uffe Jensen (V).

- Det giver mening for hele Jylland og Sjælland, så ingen tvivl om, at jeg er med. Men jeg vil dog gerne advare mod at tro, at kampen for E45 er færdig. Der er et stykke vej endnu, inden vi har de tre spor og de ramper, der også er nødvendige. Men når det er løst, så stiller jeg mig frem i koret for Kattegatforbindelsen, sagde Peter Sørensen, borgmester i Horsens (S).

Samsøs borgmester Marcel Meijer (S) står til gengæld ikke forrest i koret:

- Det er ingen hemmelighed, at vi på Samsø med undtagelse af nogle få erhvervsdrivende ikke er begejstret for forslaget, fordi vi er lidt bange for, at det unikke, vi har på øen, forsvinder. Men man skal ikke være bleg for at se mulighederne, og i stedet for at sætte os i et hjørne mener jeg, vi hellere skal være med i debatten og sikre os indflydelse, sagde han.

Onsdag eftermiddag var der erhvervstræf i DI Horsens. Det blev holdt hos Vola, og 87 erhvervsfolk fra industrien var tilmeldt. Foto: Morten Pape
Onsdag eftermiddag var der erhvervstræf i DI Horsens. Det blev holdt hos Vola, og 87 erhvervsfolk fra industrien var tilmeldt. Foto: Morten Pape

Som ansvar for parforholdet

Rekruttering af arbejdskraft var også en varm kartoffel på årets erhvervstræf.

- Det er svært at skaffe de medarbejdere, der er brug for - især faglærte, men der er også en del virksomheder, der har svært ved at skaffe højtuddannede, ufaglærte og lærlinge eller elever, sagde formand Johannes Saugbjerg.

Den fælles udfordring kræver fælles insdats og samarbejde, fastslog han.

- Det er rigtigt, men i bund og grund er det virksomhedernes ansvar, sagde Velux' fabriksdirektør Krisian E. Justesen.

- Det er hverken borgmestrenes, Dansk Industris, jobcentrenes eller Business Horsens'. Man er nødt til at kigge indad. Jeg sammenligner det med et parforhold. En sommeraften med musik og hygge i Lunden kan være krydderi på forholdet, men det er ikke det, der gør det, og det er ikke ildsjælene, der arrangerer Rock i Lunden, der har ansvaret. Det har vi selv i dagligdagen, og sådan er det også virksomhedens eget ansvar at rekruttere attraktive medarbejdere, sagde direktøren, som holdt et oplæg om, hvordan Velux arbejder med at brande virksomheden som en attraktiv arbejdsplads. Den globale virksomhed har blandt andet produceret en engelsk-sproget video, der reklamerer for arbejdspladsen.

Velux-direktør Kristian E. Justesen er sikker på, at der er plads til forbedring, også hos Velux, men ved onsdagens erhvervstræf gav han andre erhvervsledere indblik i, hvad Velux gør for at tiltrække attraktiv arbejdskraft. Foto: Morten Pape
Velux-direktør Kristian E. Justesen er sikker på, at der er plads til forbedring, også hos Velux, men ved onsdagens erhvervstræf gav han andre erhvervsledere indblik i, hvad Velux gør for at tiltrække attraktiv arbejdskraft. Foto: Morten Pape

Lyst til arbejde

Endelig deltog fire unge - fire af de helt unge, der står på spring til at vælge uddannelse. Hvad lægger de vægt på, og hvordan kan industrien vinde dem, lød spørgsmålet til de fire.

- Jeg vil gerne have lyst til at gå på arbejde, så det er en god ting, og ikke en træls ting, sagde 16-årige Sofie Press, der går i 9. klasse på Østerhåbskolen og er vicebørneborgmester.

Det udgangspunkt var der enighed om blandt de fire unge, som var på vej til henholdsvis handelsskole og gymnasium.

- For mig handler det om at få de fag, jeg godt kan lide - og så hvad de andre vælger. Jeg vil jo gerne fortsætte sammen med nogle af mine venner, sagde Sofie Press, der er glad for naturfag og derfor har valgt gymnasiet.

Lokale virksomheder spytter milliarder i kassen: Så meget folkeskole, sundhed og motorvej får vi for pengene

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce