Lokal elektriker monterer livreddende hjertestartere

VS Automatic har allerede monteret 15 hjertestartere i det østjyske, og arbejdet fortsætter hen over sommeren. Pressefoto

Lokal elektriker monterer livreddende hjertestartere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Monteringen af flere end 300 hjertestartere landet over er en donation fra en kæde af elinstallatører, blandt andre VS Automatic A/S fra Horsens. Den beløber sig til over 300.000 kroner.

Horsens: Elinstallatøren VS Automatic A/S, som har afdelinger tre steder i Horsens Kommune, er med i en donation på over 300.000 kroner, som skal finansiere monteringen af flere end 300 hjertestartere landet over.

Hjertestarterne er del af landsuddelingen "Gå dig til en hjertestarter", og hidtil har VS Automatic monteret 15 stk. i blandt andet Horsens, Hovedgård, Skanderborg og Odder.

VS Automatic har hovedbase på Ormhøjgårdvej i Horsens og filialer i Hovedgård og Østbirk.

- Vi har valgt at deltage, da vi mener, der bør være fokus på mere hjælp i det offentlige, når uheldet er ude. De få procent, som overlever et hjertestop uden hjertestarter, er langt fra optimalt. Det er derfor vigtigt, at vi får flere hjertestartere ud i gadebilledet. Vi er en virksomhed, som gerne vil gå forrest, siger Torben Steffensen, direktør i VS Automatic A/S, i en pressemeddelelse.

Det lokale firma er del af TS-gruppen, som fra base i Hedensted er et netværk af autoriserede elinstallatører i hele Danmark. Det er 40 medlemmer af TS-gruppen, der samlet har doneret de 300.000 kroner, som altså udmøntes i opsætning.

Hjertestarterne monteres hen over sommeren i varmeskabe og er let tilgængelige for offentligheden.

Hjerteforeningens Landsindsamling fandt sted 28. april i år og havde til formål netop at samle ind til hjertestarterne.

Lokal elektriker monterer livreddende hjertestartere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce