Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Lokal DF'er vil have indført brugerbetaling på tolkebistand i kommunen

Udgifterne til tolkebistand i Horsens Kommune lå i 2017 på 3,8 mio. kr. Byrådsmedlem Michael Nedersøe fra Dansk Folkeparti vil have indført brugerbetaling på tolkene. Arkivfoto

Lokal DF'er vil have indført brugerbetaling på tolkebistand i kommunen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Udlændinge skal selv betale for at få en tolk med til samtaler i kommunen, hvis de har boet i Danmark i flere år. Det mener byrådsmedlem Michael Nedersøe, som vil have brugerbetaling på tolke gjort mere udbredt.

Horsens: Udlændinge, som har boet i Danmark i to til tre år, skal ikke længere kunne få en gratis tolk med til f.eks. skole/hjem-samtaler eller møder på Jobcentret.

Det mener byrådsmedlem for Dansk Folkeparti i Horsens, Michael Nedersøe, som siden 2012 hvert år har bedt om at få en opgørelse over, hvad Horsens Kommune betaler for tolkebistand. I 2017 lå tallet på 3,8 mio. kr., og de pengene kan bruges bedre andre steder, vurderer han.

Michael Nedersø vil have indført brugerbetaling på tolkebistand i kommunerne på lige fod med den brugerbetaling, som med den nyeste finanslov blev indført på tolkebistand i sundhedsvæsnet.

- Det er fint nok, at man kan få tolkebistand i de første to til tre år sideløbende med, man får sprogundervisning, men derefter er det ret og rimeligt, at udlændinge selv afholder udgiften. Nu, da der er blevet pålagt brugerbetaling inden for sundhedsvæsnet, øjner jeg en mulighed for, at det også kan bredes ud til kommunerne, forklarer Michael Nedersøe.

Har man dansk statsborgerskab, kan man ikke forvente at få hjælp til tolkebistand. Så bør vi kunne forvente, at man har gjort sig den ulejlighed at lære sproget.
Michael Nedersøe (DF), byrådsmedlem
Her er de højeste udgifter
I 2017 brugte Horsens Kommune 3,8 mio. kr. på tolkebistand.

Ca. 2,3 mio. er registreret på nationaliteter, og disse udgifter får kommunen refusion for af staten. De fem nationaliteter, hvor der er brugt flest penge, er:

Syrien: 1,2 mio. kr.

Polen: 193.000 kr.

Danmark: 152.000 kr. (ifølge Michael Nedersøe er det bl.a. borgere, som har fået dansk statsborgerskab under tidligere integrationsregler, men kun har ringe danskkundskaber)

Tyrkiet: 93.000 kr.

Iran: 72.000 kr.

I 2016 var der tolkeudgifter for 4,6 mio. kr. i Horsens Kommune, mens tallet i 2015 lå på 2,8 mio. kr.

Glemt at lære sproget

En del af udgifterne i Horsens Kommune er brugt på tolkebistand til personer, der har dansk statsborgerskab.

- Der er en del 40-69-årige, som formentlig under de tidligere regler har gjort alt, hvad de kunne for at få dansk statsborgerskab, men lige har glemt den lille ting at lære sproget. Det her er tidligere tiders fejlslagen integrationspolitik, man kan se eftervirkningerne af, vurderer Michael Nedersøe.

Fra 2016 til 2017 er udgifterne til tolkebistand i Horsens Kommune faldet fra 4,6 mio. kr. til 3,8 mio. kr. En del af udgifterne får kommunerne refunderet fra staten.

- Trods faldet er det stadig rigtig mange penge, og man skal huske på, at tallet kun er for Horsens Kommune, som er én af landets 98 kommuner. På landsplan bliver det sammenlagt til rigtig mange penge, som staten bruger på det, siger Michael Nedersøe, som mener, der vil ligge en klar gulerod i at udbrede brugerbetalingen på tolkehjælp.

- Det vil give et incitament til, at udlændinge selv lærer sproget. Til en samtale på f.eks. Jobcentret er der ikke nogen, der forventer, at de kan sproget fejlfrit, men hvis de slet ikke selv kan klare sig, må de selv betale for hjælpen, mener Michael Nedersøe.

Ret til en tolk
Udlændinge i Danmark har i visse situationer ret til en tolk, der er betalt af de offentlige myndigheder. Ved samtaler med kommunale sagsbehandlere har udlændinge f.eks. ret til at få en tolk betalt, hvis sagsbehandleren vurderer, det er nødvendigt.

Ifølge forvaltningsloven har de offentlige myndigheder pligt til at gøre sig selv forståelige og sikre, at deres budskab er forstået af modtageren.

Kilde: borger.dk

Et misvisende billede

Han vil tage fat i Dansk Folkepartis udlændinge- og integrationsordfører på Christianborg, Martin Henriksen.

Desuden har Michael Nedersøe bedt byrådsmedlem Claus Kvist Hansen (DF) om at tage sagen op i Horsens Kommunes økonomiudvalg. En del af tolkeudgifterne er registreret i forhold til, hvilken nationalitet der er tolket for, men der er ikke redgjort for ca. 1,5 mio. kr.,, fordi der ikke er krav om, at kommunerne skal lave cpr-registrering.

- Det, synes jeg ikke, er rimeligt, og opgørelsen er ufyldestgørende. Det kan være, vi render og siger, at f.eks. tyrkerne er ved at være godt integreret, men hvis der så ligger store udgifter til dem i de 1,5 mio. kr., er det misvisende, siger Michael Nedersøe.