Lisbeth og Simon kæmper for et fristed for dem, tilværelsen har set lidt skævt til

Farver har altid kendetegnet Det Gule Pakhus - og Lisbeth Ivanhoe og Simon Lundvig melder sig gerne under de farverige faner. Foto: Søren E. Alwan

Lisbeth og Simon kæmper for et fristed for dem, tilværelsen har set lidt skævt til

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lisbeth Ivanhoe og Simon Lundvig hører i dag til i flokken af Horsens' kulturelle ildsjæle. Hun lagde ud som barn i en familie uden mange ressourcer. Han levede et liv som punker i nogle gamle fabrikslokaler. Og uden Det Gule Pakhus var de måske aldrig nået ret meget længere...

Hun voksede op i en familie, socialpædagogerne vil kalde "ressourcesvag". Med hyppige flytninger i landskaberne mellem Horsens og Vejle, lige så mange skoleskift og et selvværd så smadret, at hun valgte en uddannelse, der var til at overskue: social- og sundhedshjælper.

- Jeg troede jo, det var, hvad jeg kunne overkomme, som hun siger.

Han tilbragte en stor del af sin ungdom som punker i nogle gamle fabrikslokaler i en horsensiansk baggård. Brugte efterfølgende mange af sine timer på musik og på at bygge Det Gule Pakhus op. Og da det med at finde et arbejde trængte sig på, valgte han at blive pædagogmedhjælper, fordi det passede bedst ind i hans måde at leve på, og fordi han dér kunne lege og spille musik med børnene.

Det stod med andre ord ikke skrevet over Lisbeth Ivanhoes vugge, at hun skulle ende som akademiker og kulturel ildsjæl.

Eller at Simon Lundvig i dag sidder som leder af Det Gule Pakhus i Horsens.

Men i ungdomshuset på Madevej går tingene sjældent ad de regelrette veje. Her er det tilladt at prøve sig frem, at lykkes med noget, at fejle med andet - alt sammen for at finde sine indre styrker.

Det gjorde Lisbeth Ivanhoe. For nok er hun lille af statur, men hun fandt en råstyrke, der allerede var begyndt at titte frem, da hun søgte ind på Social- og Sundhedsskolen i Horsens.

Dagligdagen i Det Gule Pakhus former sig som et gensidigt fællesskab. Her er ikke en leder, der slår alle oven i hovedet, men i stedet respekt og sammenhold som det, der driver værket. Huset eksisterer stadig, fordi der er nogle, som føler ejerskab til stedet. Unge, som ved, at man ikke kan få uden at give.
Simon Lundvig
Simon Lundvig
46 år. Leder af Det Gule Pakhus på Madevej i Horsens.Født og opvokset i Horsens.

Arbejdede i mange år som pædagogmedhjælper, inden han som 29-årig fik taget hul på uddannelsen til pædagog. Derefter i ni år ansat på Søndermarkskolen.

Fra foråret 2013 leder af Det Gule Pakhus.

Også kendt i Horsens som musiker, først guitarist, siden trommeslager. Det første band, hvor musikken udviklede sig til mere end forsøg, var Freak Out, som gennem fire-fem år spillede eksperimenterende 60'er-musik. De følgende tre-fire år i Funky Monks, et Red Hot Chili Peppers-kopiband. Derefter Sparkplug, en trio med guitarist Frederik Hansen og bassist Mathias Gregersen, som over 15 år var et af byens bedste bud på powerrock af egen tilvirkning.

I dag står trommerne stille, fordi tiden simpelthen ikke rækker til musikken.
Et af Lisbeth Ivanhoes projekter har været Cirkus Småt, som på Jernlageret inviterede børn til selv at lave cirkus. Og et cirkus må naturligvis have en cirkusvogn, så sådan én fik hun også fat i. Her hun og Simon Lundvig foran vognen. Foto: Søren E. Alwan
Et af Lisbeth Ivanhoes projekter har været Cirkus Småt, som på Jernlageret inviterede børn til selv at lave cirkus. Og et cirkus må naturligvis have en cirkusvogn, så sådan én fik hun også fat i. Her hun og Simon Lundvig foran vognen. Foto: Søren E. Alwan

Utrolig mange fester

For første ansøgning fik hun nej til, anden gang ligeså. Men det afskrækkede hende ikke fra at søge en tredje gang - i denne sammenhæng lykkens gang.

- Så jeg flyttede til Horsens og en lille taglejlighed i Vendersgade. En skræmt pige, som det første halve år ikke turde være alene. Så vi holdt utrolig mange fester i min lejlighed - for mit vedkommende i håb om, at nogle ville blive og overnatte.

Men også dét ændrede sig. Under overfladen boblede råstyrken stadig, og da Lisbeth Ivanhoe skulle lave sit afsluttende projekt, valgte hun i en måned at gå på landevejen med et par hjemløse vagabonder for at skrive om deres liv.

- Det var da super-grænseoverskridende og på mange måder en personlig prøvelse, konstaterer hun.

Til gengæld fik hun det bedre med at være alene - og projektet skaffede hende sit livs første 13-tal.

Lisbeth Ivanhoe Andersen
33 år. Kulturkonsulent i Silkeborg Kommunes kultur- og fritidsforvaltning.Født i Bjerre. Som 15-16-årig to år på efterskole i Viborg. Flyttede derefter til Horsens og tog en uddannelse som social- og sundhedshjælper.

Fortsatte med en hf fra VUC og læste derefter Æstetik & Kultur på Aarhus Universitet.

Flyttede i 2005 sammen med Simon Lundvig. Parret har i dag tre børn: Pippi (12 år), Emily (10 år) og Molly (tre år).

Afsluttede i 2016 kandidatuddannelsen i oplevelsesøkonomi med et speciale om Det Gule Pakhus. Havde efterfølgende flere vikar- og projektjob i Horsens Kommune kulturafdeling, hvor hun bl.a. var med til at udvikle Jernlageret.

Siden september 2017 ansat som kulturkonsulent i Silkeborg Kommune.

Har gennem alle årene været meget aktiv i og omkring Det Gule Pakhus. En af hovedkræfterne bag stedets årlige Rabbit Hole Festival. Også en hovedperson i Elektrisk Cirkus, som har stået bag en lang række arrangementer i pakhuset og på KulisseLageret. Har desuden arbejdet med børnekultur i bl.a. Cirkus Småt og Mirakleriet.
Farver har altid kendetegnet Det Gule Pakhus - og Lisbeth Ivanhoe og Simon Lundvig melder sig gerne under de farverige faner. Foto: Søren E. Alwan
Farver har altid kendetegnet Det Gule Pakhus - og Lisbeth Ivanhoe og Simon Lundvig melder sig gerne under de farverige faner. Foto: Søren E. Alwan

Ambitiøst - og skævt

Imens var Simon Lundvig godt i gang med sit liv.

Han voksede op i en anderledes velfungerende familie - og alligevel med tråde til tilværelsens alternativer. For hans far, John Lundvig, var en del af 60'ernes rockmiljø i Horsens, bl.a. som trommeslager i bandet Den Gamle Mand og Havet.

Musikken kom da også tidligt til at spille med i Simon Lundvigs liv. Han havde sin punker-tid som en del af en venneflok, der fandt et tilholdssted i gamle fabrikslokaler i Industrigården syd for Farvergade.

Dén del af historien sluttede, da Industrigården fik ny ejer og skulle rives ned. Simon Lundvig og vennerne stod parat til at svare igen ved at besætte bygningerne.

Det endte i stedet med en god dialog med Horsens Kommune, formidlet af daværende borgmester Henning Jensen. Løsningen kom i form af et helt nyt mødested på havnen, der hurtigt fik navnet Det Gule Pakhus efter bygningens tidligere funktion og farven på murstenene.

På førstesalen opbyggede det alternative Horsens et samlingssted. Et fristed for mange, som tilværelsen havde set lidt skævt til. Men også et hus med ambitioner, for her lærte mange unge at spille musik og fandt sammen med ligesindede i bands, samtidig med at en god del af de folk, der arbejdede professionelt med lyd i Horsens, tog karrierens indledende skridt i Det Gule Pakhus - indtil de fik højere ambitioner og rejste fra byen.

Det hele begyndte med, at Lisbeth Ivanhoe flyttede ind i Simon Lundvigs lejlighed, fordi han havde god plads. En måned senere var de kærester, og nu har de været sammen i 14 år. Foto: Søren E. Alwan
Det hele begyndte med, at Lisbeth Ivanhoe flyttede ind i Simon Lundvigs lejlighed, fordi han havde god plads. En måned senere var de kærester, og nu har de været sammen i 14 år. Foto: Søren E. Alwan

Lidt-på-kanten-mennesker

En af dem, som en dag tog turen op ad trappen til det tætte miljø på førstesalen, var Lisbeth Ivanhoe, lokket med af en god ven.

- Jeg husker tydeligt den første gang. Det var super-skræmmende at møde de mærkelige og lidt-på-kanten-mennesker, som kom i Det Gule Pakhus.

Men hurtigt faldt hun til og blev venner med mennesker, der kunne se hendes potentiale. Bl.a. tog en Frederik Hansen den unge Lisbeth under sine vinger. Han spillede guitar i bandet Sparkplug, hvor Simon Lundvig sad bag trommerne.

- Så jeg tog med bandet rundt. Jeg var hende, der bar guitarerne, siger Lisbeth Ivanhoe med et stort smil.

Inden længe var hun kæreste med Simon:

- Han boede i en lejlighed med et uudnyttet loft og havde god plads. Så jeg fik ham overtalt til, at jeg kunne flytte ind. En måned senere var vi kærester. Og efter tre måneder var jeg gravid.

I Det Gule Pakhus' fælleslokale er væggene prydet med malerier af 60'ernes store rock-ikoner. Det passer Lisbeth Ivanhoe og Simon Lundvig fint. 60'erne var, mener Simon Lundvig,
I Det Gule Pakhus' fælleslokale er væggene prydet med malerier af 60'ernes store rock-ikoner. Det passer Lisbeth Ivanhoe og Simon Lundvig fint. 60'erne var, mener Simon Lundvig, "en af de små guldaldre, der nu og da dukker op i verdenshistorien". Foto: Søren E. Alwan

Med åbne øjne

I dag - 13-14 år senere - er de to stadig sammen, nu som de voksne i en familie med tre børn.

Selvfølgelig kom det at blive mor til at sætte sit præg på Lisbeth Ivanhoes liv. Men lige så vigtigt var det, at hun i Simon og miljøet omkring ham mødte en øjenåbnende verden. En verden med, som hun siger, "rigtig musik", med beat-litteratur og med et udsyn, som rakte anderledes bredt end den dysfunktionelle familie, der havde været hendes afsæt.

Simon Lundvig havde bag sig en uddannelse som pædagog, han havde job på Søndermarkskolen (nu Horsens Byskole, afdeling Lindvigsvej) - og han mente, at hans nye kæreste havde potentiale til at fortsætte med at uddanne sig.

Lisbeth Ivanhoe og Simon Lundvig ser med lidt bekymring på fremtiden, når det gælder frivillige. De oplever, at dette vigtige brændstod er ved at blive en mangelvare. - Ildsjælene er der, men vi må blive bedre til at bakke dem op, siger Lisbeth Ivanhoe. Foto: Søren E. Alwan
Lisbeth Ivanhoe og Simon Lundvig ser med lidt bekymring på fremtiden, når det gælder frivillige. De oplever, at dette vigtige brændstod er ved at blive en mangelvare. - Ildsjælene er der, men vi må blive bedre til at bakke dem op, siger Lisbeth Ivanhoe. Foto: Søren E. Alwan

11,5 i snit

Endnu en gang viste råstyrken sig, hjulpet på vej af 13-tallet fra afgangsprojektet. Lisbeth Ivanhoe begyndte at læse enkeltfag på VUC og trivedes i dén grad med det. For også her åbnede sig en ny verden - og en verden, som hun forstod at tackle, udmøntet i en afsluttet hf med et snit på 11,5.

- Og hvad så, tænkte jeg. Jeg vadede i muligheder. Der var bare så meget at vælge imellem.

Alle overvejelserne endte med Æstetik & Kultur på Aarhus Universitet. Et studium, der - med universitetets formulering - "beskæftiger sig tværfagligt med det moderne samfunds kunst og kultur i bred forstand".

Specielt de tre sidste ord tiltalte Lisbeth Ivanhoe.

- Jeg valgte Æstetik & Kultur, netop fordi det dækker bredt, siger hun.

Simon Lundvig og Lisbeth Ivanhoe kender selv kvaliteterne i Det Gule Pakhus. Her har mange gennem tiden fundet sig selv. Som Lisbeth Ivanhoe siger: - Der er brug for et sted som det her til at samle folk op, når festen er overstået. Foto: Søren E. Alwan
Simon Lundvig og Lisbeth Ivanhoe kender selv kvaliteterne i Det Gule Pakhus. Her har mange gennem tiden fundet sig selv. Som Lisbeth Ivanhoe siger: - Der er brug for et sted som det her til at samle folk op, når festen er overstået. Foto: Søren E. Alwan

For meget krudt

Dén bemærkning bringer igen Det Gule Pakhus i spil.

For Lisbeth Ivanhoe og Simon Lundvig fortsatte med at komme i det alternative ungdomshus. Og de kiggede ikke bare på. Begge involverede de sig i det frivillige arbejde, som bærer stedet.

11,5-pigen måtte da også konstatere, at høje karakterer ikke er hele livet.

- Jeg fandt jo hurtigt ud af, at jeg ikke på én gang kunne være mor, udvikle det frivillige arbejde i Det Gule Pakhus og studere med høje ambitioner, siger Lisbeth Ivanhoe. Jeg måtte lære, at karakterer ikke er så vigtige. Jeg har fået mine 7-taller, 4-taller og endda et enkelt 2-tal, men jeg ved også i dag, at det, der virkelig tæller, er de menneskelige kompetencer.

Noget af det har sin grund i hele ånden fra Det Gule Pakhus. Andet handler om mennesket Lisbeth.

- Jeg skal have hænderne nede i det praktiske. Jeg har for meget krudt til bare at teoretisere, siger hun, mens Simon Lundvig nikker i takt til ordene.

For også han kender alle teorierne - og ved, at de kun sjældent kan lægges direkte ned over et sted som Det Gule Pakhus.

Simon Lundvig savner en større tro på, at kultur kan nytte. Som leder af Det Gule Pakhus ved han, hvordan midlerne bliver færre. Huset kører med, siger han,
Simon Lundvig savner en større tro på, at kultur kan nytte. Som leder af Det Gule Pakhus ved han, hvordan midlerne bliver færre. Huset kører med, siger han, "et lavpris-budget", som ikke levner plads til de store armsving. Foto: Søren E. Alwan

Følelser og oplevelser

Da huset, som i 2008 måtte flytte fra havnen og nu ligger i den tidligere sennepsfabrik på Madevej i Horsens, for fem år siden skulle have ny leder, lagde Simon Lundvig billet ind. Ikke fordi han var træt af sit job på Søndermarkskolen, men fordi umådeligt mange følelser og oplevelser og erfaringer knytter ham til stedet og dets brugere.

Han fik jobbet. Den bedst kvalificerede, lød den enkle begrundelse.

Så han har spillet en central rolle ved bl.a. de Rabbit Hole-festivaler, hans kæreste har været med til at arrangere. Og han bakkede op, da hun efter endte studier fik job hos Horsens Kommune og bl.a. arbejdede med Jernlageret og med kultur i børnehøjde i Cirkus Småt og Mirakleriet.

Alt sammen bringer det os op til nutiden og en mandag eftermiddag i et mødelokale i Det Gule Pakhus, hvor de to ildsjæle fortæller, at de holder meget af Horsens og bestemt satser på at blive i byen. For her er vennerne, netværket, mulighederne.

Men der falder også en anden sætning, som kaster et lidt mørkere skær over alt det lyserøde:

- Man skal blive og kæmpe dér, hvor man er.

- Det, vi laver i Det Gule Pakhus, kan ikke umiddelbart måles og vejes. Derfor er det så svært at søge ekstra penge, siger Simon Lundvig. Foto: Søren E. Alwan
- Det, vi laver i Det Gule Pakhus, kan ikke umiddelbart måles og vejes. Derfor er det så svært at søge ekstra penge, siger Simon Lundvig. Foto: Søren E. Alwan
Lisbeth Ivanhoe og Simon Lundvig. Foto: Søren E. Alwan
Lisbeth Ivanhoe og Simon Lundvig. Foto: Søren E. Alwan

        Lisbeth Ivanhoe og Simon Lundvig. Foto: Søren E. Alwan
Lisbeth Ivanhoe og Simon Lundvig. Foto: Søren E. Alwan

        Lisbeth Ivanhoe og Simon Lundvig. Foto: Søren E. Alwan
Lisbeth Ivanhoe og Simon Lundvig. Foto: Søren E. Alwan

        Lisbeth Ivanhoe og Simon Lundvig. Foto: Søren E. Alwan
Lisbeth Ivanhoe og Simon Lundvig. Foto: Søren E. Alwan

        Lisbeth Ivanhoe og Simon Lundvig. Foto: Søren E. Alwan
Lisbeth Ivanhoe og Simon Lundvig. Foto: Søren E. Alwan

Lisbeth og Simon kæmper for et fristed for dem, tilværelsen har set lidt skævt til

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce