Lars Mose: Tudetosset at rykke Sundparkhallen ned

Lars Mose, boligsocial medarbejder i Sundparkhallen ahr svært ved at tro på, at kommunen kommer til at rive hans arbejdsplads ned. Arkivfoto

Lars Mose: Tudetosset at rykke Sundparkhallen ned

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lars Mose, leder af det boligsociale projekt Østbasen i Sundparkhallen, tror ikke på, at kommunen gennemfører sine planer om at rive både Sundparkhallen og aktivitetshusene ned.

Horsens: Sundparken i Horsens skal af regeringens berygtede ghettoliste. For at det kan lykkes, er kommunen kommet med en plan, som skal nedbringe andelen af almene boliger, og det skal blandt andet ske ved at rive Sundparkhallen, aktivitetshusene og ungdomsskolen ned til fordel for private rækkehuse.

Tudetosset, lyder det fra Lars Mose, leder af det boligsociale projekt Østbasen, som har til huse i Sundparkhallen.

- Jeg tror, der findes en måde at bevare det her på. Jeg har altid troet på, at i sidste ende sejrer sund fornuft. Jeg kan ikke se den bulldozer, der vælter det hele ned og laver det til nogle grunde, som måske er svære at sælge. Det er sådan, jeg har det. Og jeg har et stort håb om, at det gør man ikke.

Det, jeg lagde mærke til, var, at Peter Sørensen sagde, at der ikke er noget, som bliver fjernet, før noget andet tilsvarende er fundet. Men det er ærgerligt, og til at græde snot i stænger over at vælte gode bygninger.
Lars Mose, leder af det boligsociale projekt Østbasen i Sundparkhallen

Til at græde snot over at vælte gode bygninger

I kommunens udviklingsplan, som omfatter to forskellige dispensationsforslag, der skal vurderes i Bolig-, Bygge- og Transportministeriet, er nedrivning af hallen og bygningerne omkring den i begge forslag helt essentielt for at lykkes med planen.

Nedrivningen skal nemlig gøre plads til private boliger, så andelen af almene boliger falder til enten 80 eller 60 procent.

Men i borgmester Peter Sørensens (S) præsentation af forslagene hæftede Lars Mose sig også ved, at borgmesteren lovede, at noget andet ville komme i stedet.

- Det, jeg lagde mærke til, var, at Peter Sørensen sagde, at der ikke er noget, som bliver fjernet, før noget andet tilsvarende er fundet. Men det er ærgerligt og til at græde snot i stænger over at vælte gode bygninger. Vi har nogle velfungerende huse, som er forholdsvis nye, så når man lægger op til, at de skal rives ned, det er tudetosset, siger han og fortsætter:

- Men det, der er allermest vigtigt, er, at børn og unge har et sted, hvor de kan komme, når de har fri fra skole, så der er noget fornuftigt at foretage sig. Det er så dejligt og så unikt, at vi har det her, lyder det.

Kulturen flytter ikke med

Selv hvis man ser bort fra at rive gode bygninger ned og i stedet glædes over udsigterne til en ny hal og nye aktivitetshuse, hvis kommunen gennemfører planen, kan det nye ikke bare erstatte det, som allerede er, mener Lars Mose.

- Jeg tror ikke på, at det bare lige bliver det samme ved at lave det et andet sted. Der er en kultur omkring den hal her, og det tager tid at bygge en kultur op omkring en ny hal og nyt aktivitetshus. Det tager bare tid, inden man finder den rigtige måde.

Folk i job i stedet for nedrivning

Lars Mose er grundlæggende imod ghettolovgivningen, der giver de forskellige restriktioner, som kommunens plan skal imødekomme. Alligevel kalder han planen spiselig, og han håber, at ministeren lader forslaget om at tillade 80 procent almene boliger komme igennem nåleøjet.

- Kommunen har sammen med boligforeningen fundet en løsning, der er spiselig. Sund fornuft er at tage løsningen med 80 procent, og så kigger de på, om der er nogen, som vil købe blokkene, lyder det.

- Vi er ikke selv herrer over, om der er nogen, som vil købe blokkene og grundene herude. Men en del, vi kan gøre noget ved, er arbejdsløsheden. Den er allerede rigtig meget i fokus, og vi skal sætte den endnu mere i fokus. For hvis vi kan lykkes med den, så er vi i mål, siger han, og maner i øvrigt til besindighed.

- Hvis jeg ikke var fortrøstningsfuld, så skulle jeg finde noget andet at lave, og det har jeg ingen intentioner om. Lad os nu se, hvor de ender henne. Jeg har svært ved at tro, at de vil rykke ned for x-antal millioner.

Samtidig er han stolt af parkens reaktion, som han mener netop viser områdets værd.

- Jeg synes egentlig, det er fantastisk, når der kommer sådan en plan, at beboerne ude i Sundparken tager det fuldstændig stille og roligt. Der er ikke nogen, der hævder sig på en forkert måde, og det viser bare, hvor meget fornuft der er herude.

Lars Mose: Tudetosset at rykke Sundparkhallen ned

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce