Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Lars Lilholt fortæller igen historier på Horsens Ny Teater

Lars Lilholt hører til blandt de jævnlige gæster på Horsens Ny Teater. Arkivfoto: Mette Mørk

Lars Lilholt fortæller igen historier på Horsens Ny Teater

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Horsens: Lars Lilholt er igen klar til at fortælle historier på Horsens Ny Teater.

Fredag 5. oktober kommer han på besøg i den "Storyteller"-opsætning, mange af hans fans holder af. En opsætning, der betyder sange i akustiske og afdæmpede versioner, koblet med de historier, der knytter sig til hver enkelt titel.

For sangene er ikke grebet ud af den blå luft. De har alle tilknytning til underfundige fortællinger fra Lilholts efterhånden lange liv. Og han holder af på sin egen, tilbagelænede vis at fortælle disse historier.

Ved "Storyteller-koncerterne" er grundstammen af musikere fra Lars Lilholt Band med i et intenst og stilfærdigt sammenspil, hvor der gives plads til at lade instrumenterne tale.

Koncerten i Horsens Ny Teaters Store Sal vil byde på sange både fra hele Lars Lilholts omfattende bagkatalog og fra et kommende album, som ventes på gaden i foråret 2018.

Billetsalget er startet.