Landsby har sin egen musikfestival

Horsens Big Band spiller ved Musik i Vedslet. Arkivfoto

Landsby har sin egen musikfestival

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Borgerne i Vedslet og Grumstrup kan se frem til syv timers musik til sommer. Der forventes mere end 120 gæster.

Vedslet: Der er formentlig mange i Vedslet, Assendrup og Grumstrup, der har sat et kryds i kalenderen ud for den 29. juni kl. 12-19.

Den dag bliver der arrangeret "Musik i Vedslet", der er en musikfestival for borgerne i de tre byer.

Den lokale festival blev arrangeret første gang i sommeren 2018.

Dengang gæstede omkring 120 den private have i Vedslet, hvor festivalen finder sted

Succesen bliver nu gentaget ved indgangen til sommerferien.

- Der kommer formentlig flere end 120 i år, fordi vi har fået Grumstrup med, fortæller Mogens Mortensen, der er initiativtager til musikfestivalen.

- Det er en musikfestival, der foregår i min have. Sidste år var vi nogle stykker fra Vedslet, der lavede festivalen som et delvist privat arrangement. I år laver vi det sammen med nogle andre, så nu er det Grumstrup og Vedslet, der laver det i fællesskab, fortæller Mogens Mortensen.

Der kommer formentlig flere end 120 i år, fordi vi har fået Grumstrup med ind over.
Mogens Mortensen, arrangør

Musikalske venner

Arrangørerne fik således kontakt til en professionel lydmand i Grumstrup, og der er også en lokal musiker fra Grumstrup med i arrangørgruppen.

- Vi gør det lidt mere professionelt i år, og hvem ved, hvad det kan udvikle sig til de kommende år. Konceptet har jo været, at vi er nogle amatørmusikere, der ellers ikke er så meget ude at spille. Men qua mine musikalske venner, er der nogle halvprofessionelle musikere med ved koncerten, fortæller Mogens Mogensen.

Han spiller selv musik.

- Jeg har altid været amatørmusiker og har haft det som hobby hele livet. Den musikalske del af festivalen er primært mine musikalske venner. Vi starter festivalen med frokostjazz med Horsens Big Band, 18 musikere og to sangere. Derefter kommer fem-seks bands resten af eftermiddagen. Der bliver spillet alt fra klassisk til folk, pop og rock. Det er et meget bredt repertoire, fortæller han.

Musik i Vedslet er en endagsfestival, hvor der ikke er penge involveret. Der er ingen honorarer til musikerne. Der er ingen betaling fra gæsterne, og der er ingen penge til arrangøren.

Landsby har sin egen musikfestival

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce