Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

LA afviser anklager om aftalt spil

Venstres spidskandidat ved kommunalvalget for fire år siden, Kristian Dyhr, bor i dag i Norge, men han følger stadig med i lokalpolitikken i Horsens. Arkivfoto: Lars Juul

LA afviser anklager om aftalt spil

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Den tidligere Venstre-viceborgmester Kristian Dyhr skriver i et skarpt formuleret læserbrev, at Liberal Alliances gode konstituering viser, at partiet må have haft en aftale med borgmester Peter Sørensen (S) om at pege på ham uden betingelser. Det afviser både LA's nuværende og kommende byrådsmedlem.

Horsens: Tidligere viceborgmester Kristian Dyhr (V) går i et læserbrev til angreb på Liberal Alliance, som han beskylder for at have indgået en aftale med borgmester Peter Sørensen (S) mod at få gode poster ved konstitueringen. Det afviser Liberal Alliance over for Folkebladet. 

"LA har fået posten som formand for kulturudvalget og har desuden fået en plads i det eftertragtede økonomiudvalg, trods kun én plads i byrådet. Til sammenligning har konservative hverken fået formands-, næstformandsposter eller plads i ØK trods fremgang, flere stemmer og samme antal pladser i byrådet som LA", skriver Kristian Dyhr og fortsætter:

"For udefrastående kunne det se ud, som om at LA er gode forhandlere, men folk, der kender spillet indefra, ved udmærket, at man ikke kan forhandle sig frem til dette, uden at der længe inden valget har været en stålfast aftale med borgmesteren om at pege på ham betingelsesløst".

Dan Ingemann Jensen, der var spidskandidat til kommunalvalget, afviser kategorisk, at der forelå en aftale på forhånd. 

- Jeg har bestemt ikke aftalt noget med borgmesteren på forhånd. Vi har slet ikke diskuteret poster på tomandshånd. Det er ingen hemmelighed, at jeg ikke fik ret meget ved konstitueringen for fire år siden, og det kan da godt være, at jeg i hyggeligt lag har sagt, at jeg håbede på at få noget mere denne gang. Men det har været ved lejligheder, hvor alle partier var tilstede, og der har ikke været noget hemmeligt over det, understreger han.   

Opbakning fra K-spidskandidat til Dyhr: Godt sandheden kommer frem
Jeg tror faktisk, at jeg er vellidt i byrådet, og at folk mener, at jeg har gjort et ordentligt stykke arbejde, og det er måske det, der bliver kvittereret for nu. Ikke til mig, men til partiet.
Dan Ingemann Jensen (LA), byrådsmedlem

Kvittering for godt arbejde

Dan Ingemann Jensen ser Liberal Alliances gode konstituering som en kvittering for Liberal Alliances arbejde i de forløbne år. 

- Jeg tror faktisk, at jeg er vellidt i byrådet, og at folk mener, at jeg har gjort et ordentligt stykke arbejde, og det er måske det, der bliver kvittereret for nu. Ikke til mig, men til partiet. For fire år siden kæmpede jeg for at få en plads i økonomiudvalget. Det lykkedes ikke, men jeg tror, at mit arbejde har vist, at partiet er klar til posten nu, siger han. 

Det var nyvalgte Jakob Bille, der ene mand stod for konstitueringsforhandlingerne med forhandlingsleder Peter Sørensen (S). Også han afviser anklagerne fra Kristian Dyhr. 

- Det er grove beskyldninger, synes jeg, og de må stå for Kristians helt egen regning. Det var klart et stort ønske fra Liberal Alliance at få en plads i økonomiudvalget for fire år siden, og jeg ser det som en anerkendelse af Dans arbejde, at vi så får det nu. Det er det samme med formandsposten for kulturudvalget. Her kommer jeg med nogle kompetencer, fordi jeg har arbejdet med området i 10 år, siger han.