Kunstkup for mange tusind kroner i Håndværkerforeningen

Auktionarius havde travlt med at få de mange kunstværker "langet over disken", og nogle af de over 100 deltagere i Håndværkerforeningens teatersal gjorde sig formentlig et godt køb. Foto: Jakob Hedegaard-Høgh

Kunstkup for mange tusind kroner i Håndværkerforeningen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Horsens Kunstforening havde tømt depotet og holdt stor auktion over masser af værker.

Horsens: Der blev gjort kunstkup i stor stil i Horsens fredag aften. Men det krævede medlemsbevis at få fingre i sagerne.

Horsens Kunstforening, der i december sidste år fyldte 75 år, havde inviteret sine medlemmer en tur i Håndværkerforeningen i Allégade for at markere sit jubilæum - bl.a. ved at sælge ud af kunst, som den nu nedlagte Horsens Kunstfond i sin levetid samlede sammen.

112 medlemmer af foreningen var mødt op for at byde på de omtrent 80 værker, der kom under hammeren, og i bedste Bruun Rasmussen-stil var der fart over feltet.

- Hvem byder 500? Ja, vi har et bud på 500 fra den unge dame... Ingen højere? 600 nede bagved... Første, anden, tredje. Solgt til 600 kr., lød det fra auktionarius, som holdt salget i gang.

Ingen højere? Solgt til den unge dame der.
Auktionarius, Horsens Kunstforenings jubilæumsauktion
Horsens Kunstforening
Horsens Kunstforening blev stiftet 15. december 1943. Første formand var den kendte arkitekt Viggo Norn, der har tegnet en stribe af byens mest markante bygninger fra århundredet.Formålet med foreningen var at udbrede og formidle kunst i bred forstand.

65 personer meldte sig ind efter den første generalforsamling. I dag nærmer medlemstallet sig 200.

I sin levetid skønnes foreningen at have afviklet 400-450 udstillinger, der har kunnet ses skiftende steder i byen. I dag har foreningen base i Horsens Sundhedshus, Grønlandsvej 1.

Kilde: Margareth Bergman og Horsens Kunstforenings jubilæumskrift
Vejlensiske Albert Bertelsen var også under hammeren med dette værk. Mindsteprisen var sat til 10.000 kr., men som et af relativt få værker blev det ikke solgt. Foto: Jakob Hedegaard-Høgh
Vejlensiske Albert Bertelsen var også under hammeren med dette værk. Mindsteprisen var sat til 10.000 kr., men som et af relativt få værker blev det ikke solgt. Foto: Jakob Hedegaard-Høgh

Stor oprydning

- Kunstfonden blev oprettet (i 1971, red.) for at give skoler, institutioner og virksomheder bedre mulighed for at låne kunst ad den vej. Men sådan gør man slet ikke i dag. Kunst er blevet meget mere tilgængelig. Derfor endte kunstfonden med ikke at være relevant længere, og den er nu nedlagt. De værker, der blev købt, og som fonden blev blevet foræret i tidens løb, har længe stået på depot, men nu rydder vi op, forklarede bestyrelsesmedlem Marianne Christensen om auktionen, hvis overskud skal støtte arbejdet i Horsens Kunstforening.

Der var enkelte dyrere værker på salgslisten, men ellers var det en pose "blandede bolsjer", der kunne bydes på. Nogle med en mindstepris, andre ikke, konstaterede Marianne Christensen, der kunne nævne værker af Albert Bertelsen, Søren Andersen og Finn Lynggaard blandt aftenens højdepunkter.

Da Horsens Folkeblad forlod Håndværkerforeningen kort tid før auktionens afslutning, var det et fåtal af varerne, der ikke havde fået nye ejere, men hvor mange penge, den jubilerende kunstforening fik ud af auktionen, var ikke gjort op.

Kaffe i kandevis og kunst i bunkevis. Horsens Kunstforening havde ryddet op på depotet og solgte ud af omtrent 80 værker, som i tidens løb var blevet indkøbt eller foræret til den nu hedengangne Horsens Kunstfond. Foto: Jakob Hedegaard-Høgh
Kaffe i kandevis og kunst i bunkevis. Horsens Kunstforening havde ryddet op på depotet og solgte ud af omtrent 80 værker, som i tidens løb var blevet indkøbt eller foræret til den nu hedengangne Horsens Kunstfond. Foto: Jakob Hedegaard-Høgh

Solgt! Foto: Jakob Hedegaard-Høgh
Solgt! Foto: Jakob Hedegaard-Høgh

Kunstkup for mange tusind kroner i Håndværkerforeningen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce