Kritik af trafikforhold ved ny Rema 1000-butik - men butikken fik grønt lys af kommunen

Det har skabt røre i lokalområdet, at Rema 1000 ikke har færdiggjort cykelstien fra Højmarksvej og op til Bygaden, inden butikken blev åbnet 2. maj. Butikken havde dog fået grønt lys fra kommunen. Foto: Morten Pape

Kritik af trafikforhold ved ny Rema 1000-butik - men butikken fik grønt lys af kommunen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Rema 1000 i Stensballe skulle ifølge lokalplanen have færdiggjort cykelstien op til Bygaden og en vendeplads på Højmarksvej inden åbningen. Det er ikke sket, men butikken, der åbnede 2. maj, har fået en dispensation fra kommunen. Efter kritikken vil Rema 1000 hyre en vagt til at overvåge trafikken i butikkens åbningstid.

Stensballe: Lidt over en uge efter åbningen har Rema 1000-butikken på Bygaden i Stensballe sat sindene i kog i Horsens' østlige bydel.

Butikken åbnede 2. maj, inden cykelstien fra Højmarksvej langs butikken og op til Bygaden er etableret, og dagligvarekunder i biler kombineret med dårlige trafikforhold er en farlig cocktail for bløde trafikanter, lyder kritikken fra lokalområdet, som man blandt andet kan læse på Facebook-siden "Det sker i Stensballe".

I lokalplanen for byggeriet står der, at Rema 1000 ikke kan få en ibrugtagningstilladelse og dermed åbne, før der er etableret en vendeplads på Højmarksvej og en cykelsti fra Højmarksvej op til Bygaden.

Hos Rema 1000 anerkender man, at anlægsarbejdet ikke er færdigt, og at man ikke har en ibrugtagningstilladelse, men kommunen har sagt god for, at butikken åbnede 2. maj, konstaterer Stephan Sørensen, direktør i Reitan Ejendomsudvikling A/S, der bygger Rema 1000-butikkerne i hele landet.

- Vi vil selvfølgelig ikke bare åbne butikken uden at have fået lov til det. Sagen er, at forsyningsselskaberne, der er i gang med kloakering i området, har møde på mandag, og det har hele tiden været planlagt, at vi går igang med anlægsarbejdet efter det. Det ved kommunen godt, og det er derfor, vi har fået lov til at åbne 2. maj. På mandag går vi i gang med at etablere cykelstien, og det arbejde vil være færdigt fredag i næste uge. Et par dage inde i den følgende uge vil vi færdiggøre vendepladsen på Højmarksvej, siger Stephan Sørensen, direktør i Reitan Ejendomsudvikling A/S.

For at imødekomme naboerne vil Rema 1000 nu hyre en vagt, der i butikkens fulde åbningstid vil overvåge trafikken, så der ikke sker uheld. Vagten vil være der, indtil cykelstien er etableret, understreger Stephan Sørensen.

- Senest lørdag morgen vil der være en vagt på, og han forlader ikke stedet, før den sidste kunde er kørt, sagde han til Folkebladet fredag eftermiddag.

Set i bakspejlet: Hvis vi havde vidst, hvordan man i lokalområdet reagerede på det her, ville vi have ventet med at åbne, til cykelstien og vendepladsen var etableret.
Stephan Sørensen, direktør, Reitan Ejendomsudvikling A/S

Overvejede krav om lukning

Trafikforholdene i området har været diskuteret i flere dage på de sociale medier, og sagen udviklede sig hastigt i løbet af fredagen.

Før det kom frem, at kommunen faktisk har givet Rema 1000 lov til at åbne uden en ibrugtagningstilladelse, lød det fra Martin Ravn (V), formand for plan- og miljøudvalget, at han var mest stemt for at kræve butikken lukket, indtil trafikforholdene var bragt i orden. Der var tale om en klar overtrædelse af lokalplanen, lød det fra udvalgsformanden, men han trak kravet tilbage, da han erfarede, at Rema 1000 faktisk havde fået lov til at åbne uden en ibrugtagningstilladelse.

- Jeg har respekt for, at Rema 1000 reagerer hurtigt, at de tager sagen alvorligt og sætter en vagt på, indtil trafikforholdene er i orden. Jeg er også tilfreds med, at der er sat en dato på, hvornår arbejdet er færdigt, og at det sker hurtigt, lød det efterfølgende fra Martin Ravn, der dog tilføjede, at Rema 1000, hvis det stod til ham, aldrig skulle have haft tilladelse til at åbne butikken uden en ibrugtagningstilladelse.

- Der er noget i kommunikationen på kommunen, der er gået galt i den her sag, og vi må sørge for, at det ikke sker igen, sagde han.

Stephan Sørensen er ked af sagen.

- Set i bakspejlet: Hvis vi havde vidst, hvordan man i lokalområdet reagerede på det her, ville vi have ventet med at åbne, til cykelstien og vendepladsen var etableret, siger han.

Kritik af trafikforhold ved ny Rema 1000-butik - men butikken fik grønt lys af kommunen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce