Kristians kæmpetriumf: Vinder X Factor hjemme i Forum Horsens

Kristian vinder X Factor-finalen i Forum Horsens. Foto: Morten Pape

Kristians kæmpetriumf: Vinder X Factor hjemme i Forum Horsens

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

23-årig horsensianer trodsede bookmakerne og vandt populær TV-dyst

Horsens: Den lokale vokal-gladiator Kristian Kjærlund Madsen kæmpede og vandt trods bookmakernes spådomme fredag aften årets udgave af X Factor på hjemmebane i Horsens.

23-årige Kristian Kjærlund, der kommer fra Hatting, overrmatchede den über-musikalske Benjamin Rosenbohm, som på forhånd var favorit.

Kjærlund, der i anden del af finalen leverede sit egen vindersang, der er skrevet af tidligere X Factor-dommer Remee, kan nu inkassere førstepræmien: en indspilning i et berømt studie på Ibiza og en optræden på Smukfest 2019 i Skanderborg.

- Du har så meget skønhed, energi og musikalitet. Danmark er blevet klogere på sig selv. Tak, lød det fra Kristian Kjærlunds mentor Thomas Blachman i den første kommentar på scenen, da det stod klart, at seerne havde peget på Kjærlund som vinder.

Kristian Kjærlund - iført pailletskjorte, der glimtede i spotlyset i Forum Horsens, lignede en lamslået rodeo-cowboy, der lige var blevet smidt af hesten, og den 23-årige vinder var vist lidt fra snøvsen, bemærkede vært Sofie Linde og lod ham slippe uden kommentarer på scenen, inden han igen sang sin vindersang "Lost & Profound".

De sang de i X Factor-finalen
X Factor-finalen blev afgjort med følgende sange:Første runde:

Her var sangene dels valgt af finaledeltagernes mentorer, Thomas Blachman, som var mentor for Kristian Kjærlund Madsen, og Ankerstjerne, som var metor som Live Vogel og Benjamin Rosenbohm. Dels af producerne Malthe Rostrup og Nicolai Kornerup.

Kristian Kjærlund Madsen sang:

"Do I wanna know" af Arctic Monkeys

"Green light" af Lorde

Benjamin Rosenbohm sang:

"Be alright" af Dean Lewis

"Lost" af Frank Ocean

Live Vogel sang:

"Finale på filmset" af Carl Emil Petersen

"Special" af Mew

Anden runde

Her blev Line Vogel droppet af publikum.

Dermed var det kun Kristian Kjærlund Madsen og Benjamin Rosenbohm, der fik lov til at synge de finalesange, der var skrevet specielt til deltagerne.

Kristian Kjærlund sang:

"Lost & Profound"

Benjamin Rosenbohm sang:

"Worth a broken heart"

TV2 tager en tur mere med showet

Der var 3600 publikummer på plads i Forum Horsens, som før har lagt scene til store tv-show-finaler, bl.a. Vild med dans. Det var første gang, X Factor, der i år også for første gang blev sendt på TV2, lagde vejen forbi. Men måske ikke sidste.

Forud for finalen afslørede TV2, at kanalen tager endnu en omgang med den kendte sang-dyst, der ifølge kanalen har haft 1,2 millioner seere i gennemsnit i denne sæson. Om finalen også bliver i Horsens næste år er dog ikke besluttet endnu, lød det på en pressebriefing før fredagens finale.

Kristians kæmpetriumf: Vinder X Factor hjemme i Forum Horsens

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce