Kræft-indsamling slog flere rekorder i Horsens

Kampagneleder Peter O. Andersen sammen med Joan og Ole Nymand, der samlede flest penge ind i Horsens i går. På to timer og 45 minutter lykkedes det parret at samle 3167 kr. ind på ruten i Tyrsted. Foto: Lars Juul

Kræft-indsamling slog flere rekorder i Horsens

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

horsens - Kræftens Bekæmpelses indsamling i Horsens i går slog flere rekorder. 250 indsamlere - 100 mere end i fjor - samlede 271.711 kr. ind, 110.000 kr. mere end i 2014.

Det var da også en glad kampagneleder, Peter O. Andersen, der her til morgen kunne gøre status.

- Det er en vigtig sag, der også har stor personlig betydning for mig, så jeg er selvfølgelig glad for, at det er gået så godt. Det var en lang, men rigtig god dag, sagde Peter O. Andersen, der havde et par bud på, hvorfor indsamlingen i år gik så meget bedre end i fjor.

- Vi er flere, der er involveret i det, og vi har nok også været bedre til at mobilisere indsamlere ved at inddrage vores netværk og de sociale medier, konstaterede han.

De 250 indsamlere dækkede det meste af byen, og på Casa Arena havde AC Horsens' fanklub Den Gule Fare, sin egen indsamling i forbindelse med 1. divisionskampen mod AGF.

Her lykkedes det fansene at samle 4100 kr. ind til den gode sag.

I alt næsten 35 mio.

I Brædstrup samlede 85 indsamlere 70.272 kr. ind, mens 60 personer i den tidligere Gedved Kommune samlede 73.291 kr. ind.

På landsplan samlede 28.500 indsamlere 34,6 mio. kr. ind.

For hver 100 kr., der er samlet ind til landsindsamlingen, går 53 kr. til forskning, 23 kr. til patientstøttearbejde og 17 kr. til oplysning og forebyggelse.

De sidste syv kr. går til administration, oplyser Kræftens Bekæmpelse.

Kræft-indsamling slog flere rekorder i Horsens

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce