Korsangere i Vor Frelsers efter branden: Vi synger videre!

Cantica børnekor og ungdomskor i Vor Frelsers Kirke, mens den endnu var lys og nyrenoveret at se på. De fortsætter med at synge - det sætter branden i kirken ikke en stopper for. Pressefoto

Korsangere i Vor Frelsers efter branden: Vi synger videre!

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kirken på Torvet i Horsens møder opbakning fra mange sider. Velviljen handler bl.a. om at huse de koncerter, som var planlagt i kirken.

Horsens: Da Vor Frelsers Kirke i Horsens onsdag 22. august blev hærget af en brand, var det unge fra kirkens Cantica Ungdomskor, som den sindsforvirrede brandstifter kontaktede.

De havde øvedag i sognehuset, der er bygget sammen med kirken, og naturligt nok var de chokerede, da omfanget af branden gik op for dem.

- Men vi synger videre, har de nu fortalt organist Kevin Laplante, som dirigerer koret.

Det er bl.a. sket på et kort til organisten, hvor sangerne citerer den amerikanske komponist Leonard Bernstein: "This will be our reply to violence: to make music more intensely, more beautifully, more devotedly than ever before" (Dette vil være vores svar på ondskaben: at skabe musik mere intenst, smukkere og mere passioneret end nogensinde før).

Med hjælp fra mange sider

Med dén besked i tankerne har Kevin Laplante og hans kollega Nicolai Skovgaard Nielsen nu kastet sig ud i fastholde kirkens musikliv - trods branden.

Det sker med hjælp fra mange sider, bl.a. nabosognene.

Så en matiné-koncert, der skulle have fundet sted i kirken lørdag 8. september kl. 11, flytter til Klostersognet. Her er godt nok bryllup i kirken, men plads er der i Klostergården, så i sognehusets sal spiller violinist Michael Grube og ved flygelet Kevin Laplante værker af bl.a. Sibelius, Debussy, Tjajkovskij, Sarasate og Gershwin. Der er fri entré.

Michael Grube, som bor i Ecuador, har flere gange tidligere gæstet Horsens og Vor Frelsers Kirke - "til stor begejstring hos tilhørerne", siger Kevin Laplante.

Korsangere i Vor Frelsers efter branden: Vi synger videre!

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce