Kommunen vil undersøge om private skal klare ældres vasketøj

Der kan spares penge ved at lade private leverandører overtage tøjvasken for de borgere, der er visiteret til hjælp til tøjvask. Arkivfoto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix

Kommunen vil undersøge om private skal klare ældres vasketøj

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Forventningen er, at der kan spares op til 1,5 millioner kroner, hvis private leverandører overtager tøjvasken for borgere, der i dag får hjælp fra hjemmeplejen til at klare vasketøjet.

Horsens: I dag er det medarbejdere i hjemmeplejen, der klarer vasketøjet for de 849 borgere i Horsens Kommune, der bor i egen bolig og er visiteret til hjælpen, fordi de ikke selv kan klare opgaven.

Det bliver der muligvis lavet om på. Udvalget for velfærd og sundhed har på sit seneste møde drøftet muligheden for at få private leverandører til at klare opgaven; det kan der spares op til 1,5 millioner kroner ved.

Enden blev, at forvaltningen skal arbejde videre med opgaven.

Hos 551 borgere, som har en vaskemaskine i deres bolig, klares tøjvasken i dag i borgerens egen vaskemaskine. Hos 298, som ikke har en vaskemaskine, bliver tøjet vasket på et fælles vaskeri. I begge tilfælde er der som hovedregel tøjvask hver anden uge.

Fravalg giver besparelse

- Når medarbejderne vasker tøjet i borgerens hjem, sker det over flere besøg. Tøjet skal i maskinen, senere skal det hænges op og tages ned igen. Mange andre kommuner vælger at lade en privat leverandør stå for den opgave, forklarer Ellen T. Schmidt (S), der er formand for det politiske udvalg.

Tøjvask kræver således flere besøg, når den foregår i borgerens hjem.

Erfaringer fra andre kommuner viser, at ændringen har udløst en besparelse. Erfaringen er også, at besparelsen hentes ved en nedgang i antallet af borgere, der gør brug af den private løsning. Det fremgår af indstillingen til udvalget.

- Nu har vi ikke valgt en model, så det er jo ikke sikkert, det bliver tilfældet her, men vi har bedt forvaltningen udarbejde et konkret forslag, siger Ellen T. Schmidt.

Og med et budget på velfærd og sundhed, der lige nu er på vej mod en stor overskridelse, er der behov for at tænke nyt, ligesom der er behov for at tænke i nye baner for at frigive tid hos medarbejderne.

Brugerbetaling i Hedensted

Niels Rasmussen, formand for det folkevalgte Ældreråd i Horsens Kommune, er grundlæggende positiv over for, at man bliver nødt til at tænke nyt i en tid, hvor der bliver flere ældre, er mangel på social- og sundhedshjælpere, og økonomien er trængt.

- Vi har ikke vendt emnet i ældrerådet endnu, men når kommunen fattes penge, er det godt at undersøge, om en opgave kan laves med samme kvalitet for færre penge. Det kan også betyde, at flere bliver afhængige af hjælpen fra familie og venner - og måske vil nogen investere i deres egen vaskemaskine, funderer Niels Rasmussen.

Han har fulgt situationen i Hedensted Kommune, hvor tøjvask i dag klares af en privat leverandør, ligesom der blev indført brugerbetaling på cirka 130 kroner om måneden.

- Nu skal vi se udspillet fra Horsens Kommune og så drøfte det i ældrerådet, siger formanden.

Kommunen vil undersøge om private skal klare ældres vasketøj

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce